Farvel fiskedam

 

 FØR

Så lykkedes det endelig, at få skovlet alt jorden fra den lille bakketing ned i hulet efter fiskedammen. Vores jord er jo egentlig ikke jord, men massiv ler, så der skal lægges en del kræfter i. Først løsnes jorden med greben og spaden og så flyttes den i små mængder med skovlen. Pyyyyyyyh... Tungt tungt tungt. Omkring dammen var græset nærmest kravlet op, så der skulle hakkes et godt stykke af, så det kunne blive bare nogenlunde plant. Vi havde ellers frygtet, at vi skulle hente flere læs jord med traileren, men det ser ud til at de store sten og jorden fra bakken er nok.
 Nu skal vi så have lagt flisesten så terrassen får en ordentlig afslutning og på resten skal der sås græs - og så kommer de hundredevis af andre projekter vi har i tankerne...

 

EFTER

Jojo.. vi er her endnu..

Meeen... al opmærksomhed i år er indtil videre gået til Bellis' hvalpe http://vitovanisbellissimadebeltar.blogspot.com/

Lidt sker der dog nu..
I weekenden gik vi i gang med at fjerne havedammen.. nu gad vi ikke mere plumret vand og skidt og møg. Den skulle gerne være endeligt væk i løbet af påsken.

Bellis er næsten normal igen.. bortset fra manglende hår og lidt træthed. Men ellers sit eget pjattede jeg igen :-)
Milo nyder også at de små hvalpe-rødder ikke er der mere..

Nu er det forår, og haven skal ha en større omgang.. vi har mange planer.. om ½ år ved vi hvilke det lykkedes at gennemføre ;-)

Vand i udestuen

Vi fik os lidt af en overraskelse i morges, da vi stod op. Jeg var en tur nede hos hønsene og på vejen synes jeg at kirsebærtræet sagde underlige lyde. Jeg var ikke helt vågen, men blev det på tilbagevejen, da jeg undersøgte træet nærmere. Det er nemlig ledningen til pumpen i dammen, der havde fået fugt og derfor "knasede". Æv, den måtte vi vist lige få set på. Helt vågen blev jeg dog, da jeg kom ind i udestuen. Der var rimelig vådt flere steder, bl.a. var højtryksrenseren våd på håndtaget... Underligt, gad vide om den havde stået ude og først lige var kommet ind??? Jeg gik op og hev Henrik ud af fjerene. Sammen gik det op for os, at det dryppede ned fra loftet i udestuen. Æv! Så måtte vi flytte lidt rundt, våde ting kom i fyrrummet til tørre og spande blev sat under utæthederne. Herefter brugte Henrik et par timer på taget med at feje sne og hugge 5-10 cm tykke isklumper ned derfra, samt rense tagrenderne for sne og is.
Vi har flere gange tænkt og snakket om, at vi skulle rydde taget for sne, men aldrig fået det gjort. Udestuens tag hælder ikke så meget, så alt det fra selve husets tag løber derned og lægger sig, suk!
Her nogle timer efter er det så småt holdt op med at dryppe i udestuen. Spandene for lige lov at blive stående lidt endnu og når det ser helt færdig dryppet ud, tager vi nok lige en dags tid med en varmeblæser, så vi lige kan få tørret udestuen igen.

Vi lever endnu...

Undskyld at der lige har været lidt stille på linien, vi har vist haft så meget andet at se til, at bloggen her er blevet lidt forsømt.
Foråret og sommeren er fortrinsvist gået med min mor. Hun har alzheimers og vi har desværre måtte flytte hende på plejehjem. Hun er dog faldet rimeligt til og vi synes det var en god beslutning, men nemt er det ikke. Det er bare ikke fair når ens forældre bliver gamle og syge.
Jeg besøger min mor en gang om ugen, af og til har jeg Henrik og hundene med. Min mor er rigtig glad for hundene og de andre beboere er også ellevilde, når de kommer. Bellis charmer sig som altid ind hos alle og lader sig med den største glæde kæle af dem alle. Milo er mere tilbageholdende, men er rigtig god ved min mor og lader hende gøre nærmest alt ved ham.

I juli måned kørte vi på ferie først til Sønderborg, så Harzen, Østrig og til sidst Toscana. Toscana er et skønt område – men for pokker hvor var der varmt!!! Vi havde min. 38 grader i skyggen hver dag og ikke en vind der rørte sig. Det var simpel hen for varmt at lave ret meget, så det var begrænset, hvad vi fik set. Der var en skøn terrasse til huset, hvor vi opholdte os det meste af formiddagen, kl. 11 til 14.30 holdt vi os inden døre for ikke at smelte helt. Selv om der var skønt i Toscana, valgte vi at køre hjemad et par dage før planlagt. Først var planen egentlig at køre til Østrig igen – der var temperaturen bedre, men da vi først havde sat næsen hjemad, ja så ville vi bare hjem. Vi endte med at køre hele vejen uden rigtig stop. Henrik og jeg skiftedes til at køre og sove, vi holdt nogle længere pauser, hvor hundene fik lov at løbe lidt og strække ben. Ved 2-3 tiden var vi midt i Tyskland. Her holdt vi ind på en rasteplads. Bellis fik førersædet, Henrik passagersædet og Milo og jeg puttede sammen på ”bagsædet”. Således fik vi en 3 timers søvn inden vi tog det sidste stræk hjem.Det var Bellis’ første tur ud af landet, men vi var ikke i tvivl om, at hun ville klare det med bravour og ganske rigtigt.

I maj forsøgte vi at parre Bellis med skønne Louis. Det gik desværre ikke, de to kunne ikke rigtig finde ud af det. Senere på året hørte vi så, at Louis lider af retrograd ejakulation – det betyder, at hans sæd flyder tilbage i blæren i stedet for ud af penis. Han kan derfor ikke parre. Vi måtte derfor i gang med at finde en ny kæreste til Bellis. Sidst på efteråret fik vi kontakt til Cody, en anden skøn hanhund, vi aftalte at de skulle få foretaget de nødvendige prøver og så skulle vi snakke sammen igen. Inden vi nåede så langt, gik Bellis i løbetid - 3 mdr. for tidligt og så måtte der handles hurtigt. Vi nåede det hele, men heller ikke Bellis og Cody kunne helt på det til at fungere, så vi endte med at inseminere Bellis. Nu går vi så og venter på om vi skal have små hvalpe i starten af februar.

Vi har også haft endnu en omgang mus. Denne gang havde de forvildet sig op i køkkenet og spiste vores mel den ene nat og sukker og pasta den anden inden vi fik dem fanget og sat ud langt laaangt væk!

Henriks spillekammerat valgte i efteråret at flytte til USA, så Henrik stod pludselig uden band. Han har dog fået gang i to nye bands, og med hans trommebyggeri er der rigtig gang i musikken.

Julen startede den 22. med en hyggelig aften hos min far og Vivian. Juleaften holdt vi hos min mor på plejehjemmet, mens vufferne blev passet hos min far. Under middagen mindede det mest af alt om at være på arbejde. Vi var blevet sat i en ende med lutter beboere og en noget doven pleje. Så det var Henrik og jeg der sørgede for at alle fik mad på tallerkenen, vin i glasset, sodavand og vand, bundet spisestykker m.m. Senere da de fleste var gået havde to familier taget raflegaver med og så raflede vi. Det var vist mest for de pårørende, for mange af beboerne havde svært ved at forstå det med at tage gaver fra hinanden og at få en gave, som de ikke måtte pakke ud. Men hyggeligt var det. Kl. 21 kom min Faster og Michael og hyggede lidt med os. 2. juledag var vi ude hos Jørgen (min mors kæreste), sammen med Faster og Michael - jo, det er sgu et anderledes familieforhold jeg har ;o)

Nytåret holdt vi i exil på Als. Vi havde lånt et sommerhus en uges tid langt ude på Lars Tyndskids mark ved Tandselle (nær Fynshav). Det var rigtig hyggeligt. Fra spisebordet var der udsigt over markerne og havet - i godt vejr kunne vi se Ærø. Vi gik nogle lange ture og fik rigtig slappet af. Selve Nytårsaften var Svigermor på besøg og min føsda blev fejret med en lang geocachingtur i skoven med efterfølgende lagkage og middag hos Svigermor.

Vinteren har jo budt på en del sne, så der har været gang i sneskovlen. Det har også krævet lidt Georg Gearløs løsninger nede ved hønsene. Deres vand har jo nærmest været frøset 23 ud af døgnets 24 timer. Jeg synes ikke, jeg lavede andet end skifte vand og havde konstant dårlig samvittighed. Til sidst investerede vi i en varmeplade til deres vand og DET hjalp! Men så skulle der jo lige findes en løsning, så der ikke kom fugt til pladen og stikket. En høne har været noget skvattet og måtte tages ind i varmen. Hun boede en 14 dage i "depotet" inden vi gradvis flyttede hende tilbage til kulden, først i stuen, så i udestuen med varmeblæser, så uden og til sidst ud. I starten skulle hun hjælpes ind i huset hver aften, men nu ser hun ud til at trives igen.

Det var en lille up-date, så skal jeg nok prøve, at huske at skrive her lidt oftere...

Aktion have...

Vores kære "Svigermor" ringede før påske og spurgte om hun ikke måtte komme over og arbejde lidt i vores have - man skal altså være lidt mere end komplet idiot for at sige nej til sådan et spørgsmål, så vi lavede en lille liste og åbnede døren, da hun landede torsdag formiddag ;o)

Første projekt var den nye kompostbeholder, som jeg havde købt via Den Blå Avis. Den vi havde hængte stort set ikke sammen, så der var ikke meget "rotte-forebyggelse" i den, tvært imod. Den nye er langt mere solid og smart. Herefter gik projekterne slag i slag.
En kæmpe busk vi startede på at grave op i efteråret blev færdiggjort af Svigermor, jeg fik flyttet noget hegn og brombærbuske, så jeg kan få lavet mit fine nye bed. Her blev der erklæret krig mod skvalderkålen og brændnælderne - det krævede sine rifler og "brænden".
Vi gravede en masse fliser op af jorden bag hønsegården og lavet ny trappe op til hønsegården. Stenene rundt om fiskedammen blev græs og ukrudt fjernet og bedet bag og ved siden af luget og gjort fint. Den gamle åbne kompost blev omstukket og sorteret, brugbart kompost kørt i bedene og resten lagt tilbage til yderligere kompostering.
Henrik fik renset hegnet i forhaven for alger og andet snavs, samt startet på at smide sand i flisefugerne på terrasserne.

Når Rikke og Svigermor er i haven ender det altid med en masse ragelse, der skal køres på genbrugen. Da Svigermor er bedre til at overtale Henrik til den slags, blev det hendes opgave - og med succes. Vi drog afsted i samlet flok fredag formiddag for at låne traileren hos Bonnie og Brian. På vejen var vi et smut i Aldi for at finde nogle smart elstik (nærmere kan jeg ikke helt forklare det!) Henrik havde set og så fandt jeg liiiiige et lille mandeltræ jeg måtte eje... Så videre til Silvan, hvor Svigermor skulle have et par havehandsker inden der skulle slæbes flere fliser, samt investere i en skovl og greb til os, for de redskaber vi har er ikke noget værd. Jeg faldt for en helt vidunderligt lille mejsekasse - den røg også med hjem.
Så skulle der køres skrammel væk og mens Henrik og Svigermor ordnede den sag, gravede jeg 6 små grimme buske op og plantede mit fine nye mandeltræ.
Svigermor sluttede af med at luge uden for grunden - nu var her godt nok blevet fint.

Vejret var rigtig dejligt alle dagene og lige til havearbejde - frokosten og eftermiddagsteen med dertilhørende hjemmebagt kage (Svigermors værk naturligvis) blev indtaget på terrassen - skønt! Hundene nød at være ude sammen med mor, far og farmor og gik i koma, så snart vi kom ind.

Søndag morgen drog Svigermor retur til Sønderborg - behøver jeg sige, at vi dejsede om på sofaen og tog en rigtig slapper dag... Det var naturligvis slet ikke fordi vi var trætte, men blot pga. regnvejret - host, host ;o)

Vi er endnu engang dybt taknemlige for Svigermors hjælp og siger tusinde tak for såvel havehjælp, som skovl, greb og fuglekasse...

Mus igen igen igen

Det er åbenbart ikke kun os der synes vores hus er blevet mere attraktivt efter at det er blevet malet - en (måske flere???) lille mus var også blevet imponeret over det fine nymalede og var flyttet ind!

I går aftes da vi sad og slappede af i den fine HVIDE stue, fik Henrik pludselig øje på en lille mus ovre ved skrivebordet. Hundene fattede ikke en sk.., de sov bare videre. Vi fandt vores musefælder frem (dem der fanger dem levende) og satte op med rosiner i. SÅ vågnede Milo og vi kunne bruge resten af aftenen til at holde ham væk fra fælderne (og ikke mindst rosinerne!)

Kort efter at vi havde lagt os i sengen, kunne vi høre den ene fælde var "klappet". Da fælderne jo er vinklet, vipper de, når musen går frem og tilbage for at finde en vej ud. Milo var helt oppe at køre! Jeg gik ned og flyttede den fangede mus op på bordet og satte den i klemme, så den ikke vippede mere. NU kunne vi sove - troede vi! Næ, nej! Musen har tilsyneladende ikke siddet så "musestille", som den burde, for Milo -med lillesøster Bellis i hælene - har flere gange i nat løbet gøende ned til fælden og når han ikke gjorde det, så "potede" han mig som for at sige "kom med ned til musen, jeg kan ikke nå den", han var helt fjollet med den - lignede en der mente, det var nyt legetøj eller godbidder.
SUK!!!! Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange i løbet af natten, at jeg tænkte - skulle man liiiiige trække i lidt kluns og køre musen væk og få fred?

Her til morgen havde Milo nærmest slået lejr nede foran bordet og sad bare og så op på den. Musen havde da også sat sig for at gnave sig vej ud af fælden, så den larmede lystigt, til Milos store frustration.
Nu er musen kørt med Henrik mod Karlslunde og Milo er gået omkuld på sofaen - men han (OG FLERE ANDRE!!!) mangler jo også en god nats søvn... Måske skulle man gøre ham kunsten efter - liiiige en morfar på en halv times tid - Z Z Z...

Tænk! Hvidt var gråt!!!

Lige siden vi flyttede ind har jeg ønsket at få malet, men der har hele tiden været andre projekter, der var vigtigere, så det er pænt blevet udskudt. MEN! Nu kunne jeg ikke klare det mere, så NU måtte der tales med store bogstaver til den gode Henrik, da dog også var til at rykke. Jeg inviterede også Svigermor, der sidste år gav mig "hjælp til malerarbejdet" i fødselsdagsgave.
Svigermor kom fredag eftermiddag og var straks klar til at gå i gang, meeeen fredag blev en hygge dag. Og dog - for vi måtte lige have Henrik til at reparere vindueskarmen, som det trak så frygtelig ind af. Skønt endelig at kunne sidde i sofaen uden at være totalt stormomsust.

Lørdag morgen gik svigermor og jeg i gang med at vaske væggene ned i stuen - hold op de var snavsede især på væggen ved brændeovnen - der gik helt sport i at vaske den hvid.
Så var vi endelig klar til at dyppe penslen! Og hold nu op for et chok!!! For de vægge som vi hele tiden har ment var hvide - omend lidt beskidte, så dog stadig hvide - ja, de var jo overhovedet ikke i nærheden af hvid, men mere grå - ja tæt på den mokkafarvede Henrik havde grint af havde været i stuen før (og stadig var at se under vindueskarmens træ), det machede ihvert fald fint den karton vi brugte som afdækning på gulvet!!!
HOLD OP hvor blev det bare pænt!!! Det skulle have to gange, men så var det altså også bare SÅ flot!
Det blev lidt sent inden vi fik fyraften og der gik ikke længe inden vi måtte i seng alle sammen.

Søndag morgen vågnede vi ved, at Svigermor var igang med at støvsuge væggene i køkkenet - dagens malerprojekt! Desværre var jeg lidt (meget) skidtmads (influenza), så efter morgenmaden, blev jeg sendt til tælling i sengen og Henrik og Svigermor knoklede på hele dagen og aftenen med at få malet køkkenet - de var bare SÅ seje! Igen blev det bare SÅ flot - det er et helt nyt hus, vi har fået.

Vi ville gerne have malet pladsen omkring skrivebordet og entreen også, men det må blive en anden gang. Vi har også stadig et projekt tilgode i soveværelset, hvor der skal laves en sengegavl, males og sættes nyt tapet op (jeg er meget imponeret over, at jeg har kunne leve med de lyserøde roser i mere end 2½år!!! Man skulle jo tro, jeg var ved at blive helt romantisk anlagt) Gulvet burde også blive høvlet af (det burde det i hele huset, men soveværelset ER dog værst!) Vores køkkenborde trænger til en kærlig hånd - lidt slib og lak - hvis jeg da ikke får gennemtrumfet min nyeste ide - fliser på bordet!!! ;o)

Inden Svigermor dragede retur mandag eftermiddag, nåede hun at sy det nye stof, vi har købt til sofaerne, så nu er det en HELT HELT ny stue vi har os.

Tusinde tak til altid hjælpsomme Svigermor
- uden dig ville verden (stadig) være grå omkring os ;o)

Rally Øvede Mester - det er os!

Nogle kooikervenner havde inviteret Milo og jeg med til rallyprøve i Svinninge. Dels var det en "normal" prøve for hund og fører og dels kunne man tilmelde som hold og dyste der. Vi havde naturligvis lavet et "kooikerhold".

Som altid skulle vi alt for tidlig op og ud i møg vejr (sne!!!) I Svinninge blev vi mødt af morgenfriske Jane med Tjalfe og senere kom Torben med Castella - holdet var samlet!
De to "med"ekvipager går begynderklasse, så de var oppe først. Castella havde svært ved ikke at gå i snus og Jane lagde ud med at lave en øvelse forkert, men eller gik det rigtig godt for dem. Så kom vi til øvetklassen, hvor Milo og jeg skulle på. Milo var rigtig dejlig på, glad og klar. Desværre sker der et eller andet, når vi går på banen, så Milo fuldstændig "glemmer" hvad "sit foran" er! Han kan den perfekt under opvarmningen, til træninger, der hjemme og alle andre steder - men på banen aner han ikke hvad jeg taler om! Derudover kunne han bare ikke holde snuden fra madskålene i "de fristende 8-taller" og måtte derover hele 3 gange... Suk!!! Sølle 87 af 100 blev det kun til.
Men men, vi bestod og så kan vi - eller Milo i hvert fald - med rette kalde sig "Rally Øvede mester".
Mens Torben drog tilbage til Randers, mens vejret endnu var til det, blev Jane og jeg til den bitre ende og holdkonkurrencens afgørelse og heldigvis for det. Det viste sig nemlig, at "kooikerne" vandt denne konkurrence STORT!!!
Endnu en hyggelig dag i hundenes tegn var til ende og vi drog retur til Ishøj, hvor Farmand og Bellis ventede med længsel...

Weekend i hundenes tegn

Endnu en weekend blev brugt på vores dejlige vuffere.
Lørdag blev Bellis udstillet. Hun gjorde sig rigtig flot i ringen - hun er virkelig blevet en rigtig dame - og en flot en af slagsen. Desværre brød Bellis sig ikke om dommeren, så da det var hendes tur, stak hun af, da hun var ca. 1 meter fra ham - ud af ringen. Tilbage med hende - samme stunt. Hun ville dæleme ikke i nærheden af ham dommeren. Det ligner ellers ikke hende, der normalt kaster sig i grams hos alt og alle, der bare kigger til hendes side - bare ikke ham der!
Han kvitterede så med at give hende "good" (en 2. præmie!). Dels mente han, at hun trængte til ringtræning, dels var hun 3 farvet, mente han - idet han kunne finde maaaaange sorte hår på hende... ??? I det hele taget var der mange ud af de 11 kooikere, der var stillet, der var 3 farvet i hans øjne - han har vist aldrig set en 3 farvet kooiker! Nå, men ellers var det en rigtig hyggelig dag, trods mega meget regn. Tak til Bente Lansø for "husly" i hendes telt.

Søndag tog vi igen til Hillerød for at Milo og jeg kunne gå til rally prøve. Jeg var noget spændt på, hvordan Milo ville klare den, vi har ikke trænet rally en måned eller to og så skete der jo også lidt igår der kunne trætte ham. Men han var vældig frisk og HELT på.
Han gik en rigtig flot bane - hængte som altid lidt hist og her, men var ellers dejlig på. Det resulterede da også i 97 point (ud af 100 mulige) og en 2. plads. Sådan Milodreng og så i øvet klasse!
Bagefter var han slet ikke til at stoppe, han mente bestemt vi skulle tage banen igen. Det kunne vi jo så ikke lige, men vi fik da danset lidt på pladsen bag banene, indtil der var præmieoverrækkelser - hvor Milo fik en fin blå roset ;o)

Rally kongen..

SÅ var det tid til at nyde fødselsdagsgaven fra min dejlige kæreste: en aften med at køre i en Saxo Cup racer.. dvs. en bil med masser af HK til meget lidt vægt.. og så fræse rundt på en bane..

Lad mig sige det kort.. det var SKIDE SJOVT!!! :-) :-)... nok noget af det sjoveste en bil nørd som mig har prøvet.. fedt!
Hvis ikke det var svine dyrt, såå ville jeg nok sige at det var min næste hobby.. men skal nok lige ha vundet i Lotto først.. og vi snakker ikke 42 kr. gevinster!! !! ;-)

Her er lidt billeder fra dagen!


























Tak for en stor oplevelse skat!!

Kennel Henrikkes - det er os

Så er der endelig kommet svar fra DKK - vi har fået tilladelse til at kalde os

Kennel Henrikkes

Så nu venter vi bare på, at avlstæven går i løbetid... om en 9 mdr.s tid - hun har jo lige været det ;o)
Imellemtiden kan vi så lede efter den helt rigtig avlshan og i øvrigt gøre klar til masser af små vapser... Fantastisk!

Bellis' agility debut

Vi har i dag været til vores første agilitystævne, Midsommercup i Roskilde. Et hyggeligt for sjov stævne.

Bellis og jeg var tilmeldt i 4 discipliner med følgende (OK - synes vi selv) resultater:

Spring: 3. plads (af 6)
Agility: Diskvalificeret
Pointløb: 3. plads af 7
Tunnelkuller: Diskvalificeret

Der står mere om dagen på Bellis' blog

Landhønsene er flyttet

Der er ved at blive lidt proppet i hønsegården, så jeg har valgt at sælge landhønsene til en mand i Albertslund. "Han har brækket skulderen, så han betalte mig for at køre dem ud til sig. Det passede mig helt fint, så kunne jeg liiiiige checke forholdene ud, inden jeg overlod dem fuldstændig i hans varetægt.

Landhønsetøserne var mine første høns og jeg har været rigtig glad for dem. Desværre tilhører de det, de kloge kalder, de "lette racer". Det betyder ikke, at de er lette at passe - tvært imod, de er mindre tamme, mere flyvske og og og...
Jeg vil nu i stedet satse på de to silker, den tilsyneladende "enlige" Mille fleurhøne og lidt wyandotter. De skulle alle være af de "tunge racer" og altså mere rolige og omgængelige.

Med salget af landhønsene har vi pt. kun de 2 silker, der kan lægge æg og da den ene går med wyandottekyllerne lidt endnu, ja - så er det kun Fluffy, der kan berige os med æg pt. Men sådan er det - det er jo (forhåbentlig) kun for en kort tid.

Farvel til Mugin, Munin, Dusty og Hystrella - lev vel.

Projekt rent vand i dammen er skudt i gang

Vi har længe været kede af at vandet i karpedammen er helt grønt og plumret. Desværre har lyset i filteret ikke virket et stykke tid, så derfor er det hele gået lidt agurk.
Irritationen blev ikke mindre, da vi i går var hjemme hos min mor og Jørgen og så deres flotte dam med HELT klart vand.
Vi snakkede meget med Jørgen om, hvad vi kunne gøre. Han mente, vi skulle vaske "skummet" i filteret. Så det måtte vi (læs mig!) i gang med i dag.
Frem med haveslangen og i gang med at spule - sikke en overraskelse!!! "Skummet" i filteret er slet ikke sort/brunt, som vi troede - det er faktisk blå/grønt og orange!!!
Nu jeg var i gang, tømte jeg filteret for vand med en lille øse. Desværre var det ikke muligt at få det hele op og der var meget plummer på bunden, så jeg valgte at fylde rent vand i filteret et par gange og tømme det ud igen med øsen. Puha, sikke et arbejde!
Jeg sluttede af med at spule selve pumpen, der også var fuld af grønt slam!
Hele miséren vil jeg give mig selv fornøjelsen af igen i morgen og alt efter hvordan det ser ud, enten igen i morgen, overmorgen eller om en uges tid.

NU SKAL DET VAND
DÆLEME BLIVE KLART! ! !

Det meste af dagen i dag har to af fiskene svømmet meget vildt rundt. Vi kunne ikke rigtig finde ud af om de sloges eller hvad. Det var ligesom at den ene skubbende kraftigt til den anden. Det så voldsomt ud. Et øjeblik troede vi at de hang sammen, altså havde fået viklet sig ind i noget, for de svømmede konstant ved siden af hinanden, men så skiftede de alligevel plads.
Jeg måtte en tur på nettet og her fandt jeg ud af, at den ene sikkert var ved at gyde, for når den gør det, så skubber hannen voldsomt til hunnen for at få æggene ud. Bagefter spreder han sin sperm ud over æggene og så vifter begge fisk vældigt med halerne, for at få æggene til at klistre sammen og sætte sig fast i noget. Det må bestemt have været det de har gjort!
Så nu må vi se om der kommer små minikarper eller om de alle når at blive spist inden...

Der er skam rigtig gang i formeringen her på Søvangen. 2 holder kyller i hønsegården, en solsort på æg i cykelskuret, en karpe der gyder i dammen - her er der også en del haletusser (ssshy, sig det ikke til Henrik, han vil ikke have dem...), musvitter i redekassen i forhaven, Lillemor (kanarien) på 3 æg i udestuen og så Bellis!!! Ja, hun er jo blevet avlsgodkendt og vi har i dag søgt om Kennelmærke! Det skal hedde "HenRikkes" (alternativt Søvangens eller frk.olsens) Jo jo, vi gør meget for at holde bestanden oppe...

Arbejdsweekend

Svigermor havde inviteret sig selv til "kyllekig" og Henriks fødselsdag og fik uforsigtigt nok givet udtryk for, at hun gerne ville have lidt havearbejde, når hun kom. Det skal man ikke sige 2 gange til os - for er der noget vi har meget af, så er det havearbejde.

Hun kom kl. 11, fik et kort kig på kyllerne og gav sig mere eller mindre STRAKS i kast med at klippe hæk. Den trængte RET meget! Den har fået lov at vokse sig ALT for bred af de tidligere ejere, så nu var det tid til, at den blev klippet godt ind!
Vi brugte det meste af dagen på at klippe hækken bagest i haven (bag skur og hegn). Her blev den klippet fuldstændig ind. Pænt er det ikke, kommer den igen er det bare godt, gør den ikke er det ligemeget, vi ser jo sjældent på den dernede. Men det er vist ikke helt normalt, at klippe hæk med en motorsav eller hva???
Samtidig fik vi ryddet op bag skuret i en masse træ, tagplader og andet brugbart ragelse...

Fredag var Henriks fødselsdag. Svigermor luftede hundene, mens jeg kørte til bageren efter rundstykker og pålægschokolade, som fødselsdagsbarnet havde bestilt. Herren blev fejret med morgenbord og gaver - og så var det ellers tilbage til hækken igen. Vi klippede og klippede... Trætte af hækklipning, gav vi os til at luge bede i stedet. Så kom regnen og jeg trak indenfor - Svigermor knoklede bare videre... Det store bed blev luget, forhaven fik klippet kanter ... hun var slet ikke til at stoppe.

Lørdag startede svigermor kl. 7 med at grave uden for vores soveværelsesvindue... Heldigvis holdt hun hurtigt op igen og jeg faldt atter i søvn. 7.30 begyndte hun med en hakke, at rense mellem fliserne på forteressen (også foran soveværelset). På trods af at det jo glædede os vildt, at hun var så flittig, måtte vi liiiige tænke lidt på naboerne, så Svigermor måtte henvises til noget mindre larmende... hundeluftning.
Resten af dagen kørte Henrik og Svigermor i pendulfart til og fra genbrugsstationen. 8 læs nåede de + 1 da de hentede traileren hos Bonnie og Brian for at tømme den. I mens klippede jeg det sidste af hækken og skar en død bambus ned! kl. 16 frigav vi svigermor fra arbejdslejren og sendte hende retur til Jylland, hvor hendes hund savnede hende. Henrik tog sig en skraber, mens jeg luftede hundene og nussede lidt rundt.

I dag har vi så kørt resten af affaldet på genbrugen - 3 læs mere, ialt 11 læs!!! Vi må indrømme vi er en anelse brugte - det er lige før vi glæder os til at komme tilbage og slappe af på arbejdet.
Men hvor er det bare skønt, at vi har nået så meget. Det har virkelig rykket, vi begynder igen at kunne overskue det hele...

TUSINDE TAK SVIGERMOR
-
VI ER DIG SUPER TAKNEMMELIGE

Flere kyller...

Silke (den ene silke) og Hugin (den ene sorte landhøne) lagde sig begge skruk og NÆGTEDE at hoppe af reden igen. Jeg prøvede at få fat i lidt flere Mille Fleur æg, men uden held. Så søgte jeg wyandotteæg, men ham der havde den farvevariant, jeg gerne vil have, ville ikke sælge rugeæg pga. for lav befrugtningsprocent. Til gengæld havde han daggamle kyller, hvor jeg kunne købe 7 fejlfarvede.
Skrukhuset er jo stadig optaget af Hystrella og de 3 Mille fleur kyller, der i øvrigt vokser og vokser. Jeg forsøgte, at få Henrik til at banke et hus sammen til dem, han var dog smartere, han fandt en flytte kasse og skar en dør i den - voila et stk.s skrukhus. Over i det nye skrukhus med skrukkerne.
Dagen efter hentede jeg kyller. 4 kom under Silke og 3 under Hugin. Hugin var bestemt ikke fan af de små. Hun flyttede sig meget rundt og ville ikke lade dem komme under sig. Silke bød de små hjertelig velkommen. Om natten havde et par af de små dog alligevel lusket sig ind under Hugin.
Da jeg næste morgen åbnede for skrukhuset, for Hugin ud - nu var hun afskrukket!
Silke lå pænt og hyggede med alle kyllerne. Hun passer dem bare SÅ godt og det ser rigtig sødt ud, når de ligger og putter. Af og til stikker en kylle hovedet ud mellem Silkes "boa", desværre har jeg endnu ikke nået at få taget et billede af det, sorry!
Silke er langt hyggeligere som skruk end Hystrella. Hun brokker sig da lidt, hvis man stikker hånden ind til hende eller kommer for tæt på, men hun hakker og er ikke nær så hysterisk som Hystrella.









Desværre døde en af de små efter kun en enkel dag på Søvangen. Den var klækket samme dag, som jeg hentede den og havde lige som Benjamin siddet fast i ægget. Det tærer tilsyneladende for meget på deres kræfter.
Efter en uge døde endnu en kylling - denne gang af uforklarlige årsager.

Æret være dit minde - Lille Benjamin

Min lille Benjamin er død! Den lille sidstklækkede kylling, som jeg måtte hjælpe ud af ægget, da han sad fastklemt. Han var klart min yngling.

Da jeg kom ud i gården i morges, kunne jeg kun se 3 kyller - Benjamin manglede! Jeg frygtede, at han ikke var kommet med "i seng" igår, men han lå i reden - død.

Han har hele tiden været lidt klein og svag, men han har kløet på for at følge med de andre og holde sig til sin mor - en rigtig lille fighter. Måske har han været FOR afkræftet af at sidde i ægget så længe, måske har han bare været for svag generelt.

Nu er han gået til de evige kornmarker, hvor han rigtig kan nyde det uden at skulle kæmpe.

4 kyller i gården

Mandag aften så den første kylle dagens lys. Begejstringen ville ingen ende tage hos den stolte kyllemoder - altså ikke hønen men mig ;o) Henrik morer sig i hvert fald gevaldigt over mig og mit store smil. Sjovt nok virkede dens dun ikke dunagtige, men mere pelsagtig - den er bare SÅÅÅÅÅÅ sød!
Tirsdag aften kom endnu 2 kyller ud. Den sidste havde lavet et fin hul, som den stak næbet ud af.
Onsdag aften var den lille "Benjamin" stadig ikke kommet ud af ægget. Den havde fået hul til det ene øje og lidt krop, men kunne ikke rigtig komme nogen vegne. Stakkels lille "Benjamin" sad i fast i ægget! Men jeg har jo ellers flere gange hørt, at man IKKE må hjælpe kyllingen ud, da den kan dø af det, men det kløede jo noget i mine fingre, for at hjælpe den lille fastklemte Benjamin.
Efter at have konsulteret alle de kloge hønsefreaks for hønseforumet, fik jeg "tilladelsese" til at pille let i skallen, hvis jeg blødte den lidt op først. Med let hjælp kom lille "Benjamin" ud - familien var samlet ;o)
Allerede torsdag formiddag tog Mutterskruk de små med ud i skrukhusets lille løbegård. De stavrede rundt og nippede lidt i græsset. Senere var hele familien ud på græsset foran løbegården og se lidt på den store vide verden - det var bare så idyllisk ;o)
Om aftenen flyttede vi skrukhuset ind i hønsegården, så alle kunne vænne sig lidt til hinanden.
Fredag kiggede de så hinanden an, og i dag har Mutterskruk og de små været ude i gården hele dagen. De valgte dog at springe haveturen over, da de andre fik udgang, og gik i stedet tidligt i seng.
Jeg kan stadig tydelig se, hvem der er lille Benjamin, han er lidt mindre end de andre og lidt mere klodset - men kær det er han og jeg krydser alt, hvad der krydses kan, for at han bli'r en høne.
Men sikke da en tidrøver, sådan en kylleflok er!

Hul i to af æggene

Der er hul i to ud af 4 befrugtede æg! De pipper lystigt - æggene - det er bare SÅ spændende.
Jeg kan næsten ikke vente... Det er da godt, at jeg først skal møde kl. 10 i morgen...

Det er godt nok lidt tidligt efter min beregning, jeg troede tidligst de ville begynde at klække på torsdag, men det gør bestemt ikke noget - jeg HADER at vente ;o)

Rally begyndermestre

Milo og jeg var i dag til rallyprøve i Hedensted.

Vi stillede med forholdsvis rolige nerver - vi kan jo det gylle og skulle jo bare bestå, så var vi mestre. Milo var lidt træt efter en lang weekend hos "farmor", men dog alligevel på, da jeg varmede ham op. Jeg havde gennemgået alle øvelserne og forsøgt at køre ham lidt op i gear. Alt så ud til at være klart, han kunne det hele - MEN... Da vi gik forbi startskiltet gik Milo i sort!
En simpel øvelse som "sit foran - højre rundt", som han kan i søvne, da vi også bruger den i dogdancing, var helt væk. Han snusede lidt, vandrede så rundt om mig, kiggede lidt ud over pladsen og havde overhovedet ikke fokus på hverken mig eller mine hænder, suk! Forefra med øvelsen - det samme gentog sig... ØV!

Nå, næste øvelse igen en "sit foran - venstre rundt" samme situation - frustration blandede sig med vrede, noget jeg VED jeg ikke må, for Milo er en yderst følsom hund og mærker han min vrede, frustration eller lign. så skrider han! Bogstaveligt talt. Så går han væk og venter på, at jeg er dampet af! Ro på Rikke videre til næste øvelse! Denne gik lidt bedre, pyyyyyh... Langsomt gik det op for den unge mand, at det sgu da var rally, vi lavede, så resten af banen gik han slet ikke så ringe endda, som de siger i Jylland ... Tror I der var en hund, der var billigt til salg, da vi nåede i mål???

Uha, nerverne meldte sig - ville jeg mon bestå??? eller skulle vi endnu engang til Jylland for at få den sidste pind??? Jeg vidste jo, at jeg havde mistet 26 point (2x 3 point for gentagelse og 2 x 10 for ikke korrekt udført øvelse) Men havde jeg mon fået mere end 4 derudover? Han havde jo "hængt" lidt i pladsen nogen steder...
Glæden var stor, da jeg som den først blev kaldt frem til præmieoverrækkelse med bemærkningen "Den første hund bliver begyndermester i dag" Pyyyyyyyyyyyh... 72 point - og nr. sjok!!! Køn mester
Men vi ved jo, at vi kan, så vi klør da på og glæder os til at blive Rally Øvede Mester engang med tiden og forhåbentlig med et NOGET pænere resultat