Vi fik os lidt af en overraskelse i morges, da vi stod op. Jeg var en tur nede hos hønsene og på vejen synes jeg at kirsebærtræet sagde underlige lyde. Jeg var ikke helt vågen, men blev det på tilbagevejen, da jeg undersøgte træet nærmere. Det er nemlig ledningen til pumpen i dammen, der havde fået fugt og derfor "knasede". Æv, den måtte vi vist lige få set på. Helt vågen blev jeg dog, da jeg kom ind i udestuen. Der var rimelig vådt flere steder, bl.a. var højtryksrenseren våd på håndtaget... Underligt, gad vide om den havde stået ude og først lige var kommet ind??? Jeg gik op og hev Henrik ud af fjerene. Sammen gik det op for os, at det dryppede ned fra loftet i udestuen. Æv! Så måtte vi flytte lidt rundt, våde ting kom i fyrrummet til tørre og spande blev sat under utæthederne. Herefter brugte Henrik et par timer på taget med at feje sne og hugge 5-10 cm tykke isklumper ned derfra, samt rense tagrenderne for sne og is.
Vi har flere gange tænkt og snakket om, at vi skulle rydde taget for sne, men aldrig fået det gjort. Udestuens tag hælder ikke så meget, så alt det fra selve husets tag løber derned og lægger sig, suk!
Her nogle timer efter er det så småt holdt op med at dryppe i udestuen. Spandene for lige lov at blive stående lidt endnu og når det ser helt færdig dryppet ud, tager vi nok lige en dags tid med en varmeblæser, så vi lige kan få tørret udestuen igen.
søndag den 16. januar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar