Irritationen blev ikke mindre, da vi i går var hjemme hos min mor og Jørgen og så deres flotte dam med HELT klart vand.
Vi snakkede meget med Jørgen om, hvad vi kunne gøre. Han mente, vi skulle vaske "skummet" i filteret. Så det måtte vi (læs mig!) i gang med i dag.
Frem med haveslangen og i gang med at spule - sikke en overraskelse!!! "Skummet" i filteret er slet ikke sort/brunt, som vi troede - det er faktisk blå/grønt og orange!!!
Nu jeg var i gang, tømte jeg filteret for vand med en lille øse. Desværre var det ikke muligt at få det hele op og der var meget plummer på bunden, så jeg valgte at fylde rent vand i filteret et par gange og tømme det ud igen med øsen. Puha, sikke et arbejde!
Jeg sluttede af med at spule selve pumpen, der også var fuld af grønt slam!
Hele miséren vil jeg give mig selv fornøjelsen af igen i morgen og alt efter hvordan det ser ud, enten igen i morgen, overmorgen eller om en uges tid.
NU SKAL DET VAND
DÆLEME BLIVE KLART! ! !
DÆLEME BLIVE KLART! ! !
Det meste af dagen i dag har to af fiskene svømmet meget vildt rundt. Vi kunne ikke rigtig finde ud af om de sloges eller hvad. Det var ligesom at den ene skubbende kraftigt til den anden. Det så voldsomt ud. Et øjeblik troede vi at de hang sammen, altså havde fået viklet sig ind i noget, for de svømmede konstant ved siden af hinanden, men så skiftede de alligevel plads.
Jeg måtte en tur på nettet og her fandt jeg ud af, at den ene sikkert var ved at gyde, for når den gør det, så skubber hannen voldsomt til hunnen for at få æggene ud. Bagefter spreder han sin sperm ud over æggene og så vifter begge fisk vældigt med halerne, for at få æggene til at klistre sammen og sætte sig fast i noget. Det må bestemt have været det de har gjort!
Så nu må vi se om der kommer små minikarper eller om de alle når at blive spist inden...
Der er skam rigtig gang i formeringen her på Søvangen. 2 holder kyller i hønsegården, en solsort på æg i cykelskuret, en karpe der gyder i dammen - her er der også en del haletusser (ssshy, sig det ikke til Henrik, han vil ikke have dem...), musvitter i redekassen i forhaven, Lillemor (kanarien) på 3 æg i udestuen og så Bellis!!! Ja, hun er jo blevet avlsgodkendt og vi har i dag søgt om Kennelmærke! Det skal hedde "HenRikkes" (alternativt Søvangens eller frk.olsens) Jo jo, vi gør meget for at holde bestanden oppe...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar