4 kyller i gården

Mandag aften så den første kylle dagens lys. Begejstringen ville ingen ende tage hos den stolte kyllemoder - altså ikke hønen men mig ;o) Henrik morer sig i hvert fald gevaldigt over mig og mit store smil. Sjovt nok virkede dens dun ikke dunagtige, men mere pelsagtig - den er bare SÅÅÅÅÅÅ sød!
Tirsdag aften kom endnu 2 kyller ud. Den sidste havde lavet et fin hul, som den stak næbet ud af.
Onsdag aften var den lille "Benjamin" stadig ikke kommet ud af ægget. Den havde fået hul til det ene øje og lidt krop, men kunne ikke rigtig komme nogen vegne. Stakkels lille "Benjamin" sad i fast i ægget! Men jeg har jo ellers flere gange hørt, at man IKKE må hjælpe kyllingen ud, da den kan dø af det, men det kløede jo noget i mine fingre, for at hjælpe den lille fastklemte Benjamin.
Efter at have konsulteret alle de kloge hønsefreaks for hønseforumet, fik jeg "tilladelsese" til at pille let i skallen, hvis jeg blødte den lidt op først. Med let hjælp kom lille "Benjamin" ud - familien var samlet ;o)
Allerede torsdag formiddag tog Mutterskruk de små med ud i skrukhusets lille løbegård. De stavrede rundt og nippede lidt i græsset. Senere var hele familien ud på græsset foran løbegården og se lidt på den store vide verden - det var bare så idyllisk ;o)
Om aftenen flyttede vi skrukhuset ind i hønsegården, så alle kunne vænne sig lidt til hinanden.
Fredag kiggede de så hinanden an, og i dag har Mutterskruk og de små været ude i gården hele dagen. De valgte dog at springe haveturen over, da de andre fik udgang, og gik i stedet tidligt i seng.
Jeg kan stadig tydelig se, hvem der er lille Benjamin, han er lidt mindre end de andre og lidt mere klodset - men kær det er han og jeg krydser alt, hvad der krydses kan, for at han bli'r en høne.
Men sikke da en tidrøver, sådan en kylleflok er!