mandag den 27. april 2009

Hul i to af æggene

Der er hul i to ud af 4 befrugtede æg! De pipper lystigt - æggene - det er bare SÅ spændende.
Jeg kan næsten ikke vente... Det er da godt, at jeg først skal møde kl. 10 i morgen...

Det er godt nok lidt tidligt efter min beregning, jeg troede tidligst de ville begynde at klække på torsdag, men det gør bestemt ikke noget - jeg HADER at vente ;o)

søndag den 19. april 2009

Rally begyndermestre

Milo og jeg var i dag til rallyprøve i Hedensted.

Vi stillede med forholdsvis rolige nerver - vi kan jo det gylle og skulle jo bare bestå, så var vi mestre. Milo var lidt træt efter en lang weekend hos "farmor", men dog alligevel på, da jeg varmede ham op. Jeg havde gennemgået alle øvelserne og forsøgt at køre ham lidt op i gear. Alt så ud til at være klart, han kunne det hele - MEN... Da vi gik forbi startskiltet gik Milo i sort!
En simpel øvelse som "sit foran - højre rundt", som han kan i søvne, da vi også bruger den i dogdancing, var helt væk. Han snusede lidt, vandrede så rundt om mig, kiggede lidt ud over pladsen og havde overhovedet ikke fokus på hverken mig eller mine hænder, suk! Forefra med øvelsen - det samme gentog sig... ØV!

Nå, næste øvelse igen en "sit foran - venstre rundt" samme situation - frustration blandede sig med vrede, noget jeg VED jeg ikke må, for Milo er en yderst følsom hund og mærker han min vrede, frustration eller lign. så skrider han! Bogstaveligt talt. Så går han væk og venter på, at jeg er dampet af! Ro på Rikke videre til næste øvelse! Denne gik lidt bedre, pyyyyyh... Langsomt gik det op for den unge mand, at det sgu da var rally, vi lavede, så resten af banen gik han slet ikke så ringe endda, som de siger i Jylland ;) ... Tror I der var en hund, der var billigt til salg, da vi nåede i mål??? :evil:

Uha, nerverne meldte sig - ville jeg mon bestå??? eller skulle vi endnu engang til Jylland for at få den sidste pind??? Jeg vidste jo, at jeg havde mistet 26 point (2x 3 point for gentagelse og 2 x 10 for ikke korrekt udført øvelse) Men havde jeg mon fået mere end 4 derudover? Han havde jo "hængt" lidt i pladsen nogen steder...
Glæden var stor, da jeg som den først blev kaldt frem til præmieoverrækkelse med bemærkningen "Den første hund bliver begyndermester i dag" Pyyyyyyyyyyyh... 72 point - og nr. sjok!!! Køn mester :oops:
Men vi ved jo, at vi kan, så vi klør da på og glæder os til at blive Rally Øvede Mester engang med tiden og forhåbentlig med et NOGET pænere resultat :P

torsdag den 16. april 2009

Æg under Lillemor

Ja, jeg havde vist knap fået skrevet, at kanarierne endnu ikke havde lagt æg, førend Lillemor gik i gang. I hvertfald ligger hun nu på 3 æg, og hvem ved om hun stopper der...
Det er altså muligt at der er kanarieunger til "salg" (læs afhentning!) om 1½-2 mdr, hvis nogen skulle være interesseret...???

tirsdag den 14. april 2009

Forméring på Søvangen!!!

Jo jo det er ganske vist
-de formérer sig på Søvangen!!!








Efter at have solgt de 4 vildt farvede silker, blev der lidt ro i hønsegården. Der blev lagt 7 golfkugler ind i redekassen og kort efter smed "Hystrella" (der ellers stod forrest i køen til at blive et hoved kortere) sig på boldene og rugede lystigt.

Da hønsehuset er ret lille og kun har en redekasse, kan hun ikke blive liggende der alle 21 dage, så hun blev flyttet over i det nyinvesterede kaninbur. Da hun lå fast på sine golfbolde her (hun må kun forlade reden kort tid en gang om dagen, så æggene ikke blive kolde), kørte jeg til Hvidovre og købte nogle - forhåbentlig - befrugtede Mille fleur æg. Vi har jo ikke selv nogen hane, så vores æg ville ikke blive til meget. Hystrella ruger fint på æggene. Hun kommer ikke meget ud, jeg har måtte "pille" hende ud et par gange, så hun kan komme af med klatten - en elefantstor yderst lidelugtende grimsak - og få strukket vingerne. Hun går pænt tilbage til sine æg efter ca. et kvarter.

Omkring torsdag den 30. april skulle de små æg gerne begynde at klække og små dunede (forsinkede) påskekyllinger se dagens lys. I slutningen af denne uge vil jeg prøve at lyse æggene (en lommelygte med pap foran, så man kan se om der er liv i ægget.) - uha det bliver bare SÅ spændende!!!











Men hønsene er ikke de eneste der formér sig pt. Havedammen plasker og kvækker lystigt af liv. En hel del frøer har indtaget dammen. Dagen igennem kvækker hannerne for at gøre opmærksomme på deres eksistens og parringslyst, det er bare SÅ hyggeligt at høre på. Parret bliver der også - til den helt store guldmedalje - det er ligemeget, hvor man kigger hen, så er der frøsex ;o)
En del æg i dammen er det også blevet til og der kommer jo sikkert flere til med alle de parringer. Så må vi se hvor mange haletudser det bliver til, eller om Henrik når at "omplacere" dem alle, inden de klækker...

Kanarierne har også været i gang, men det er endnu kun blevet til redebygning, der er ikke kommet æg i. Farmand synger dog dagligt serenader for Lillemor, så mon ikke hun snart bliver mør??

Bellis er endnu ikke kommet i sin 2. løbetid og hun må - for min skyld - også gerne trække den til hun bliver 2 år og jeg er klar med alle undersøgelserne og sparret penge sammen til parring. Vi skal dog over og se på en potentiel kæreste her i weekenden, så...

Og Henrik og jeg... Nej, vi formér os ikke - vi lægger os bare ud ;o)