Søvangen - nu med EGNE høns ;o)

I går aftes efter Bellis' træning kørte jeg til Roskilde for at købe lidt høns til den nye hønsegård.

Jeg havde fundet et sted på DBA, der solgte 3-4 mdr. gamle kyllinger til en flad 50,- stk. Det er blandingshøns med Danske Dværg Landhøns som det bærende element. Sådanne kyllinger er langt fra tamme (endnu - håber jeg), så de kan ikke liiiige indfanges. Derfor havde vi aftalt, at jeg skulle komme kl. 20, så var de gået i seng i hønsehuset og noget nemmere at have med at gøre. Så i lommelygtens skær udvalgte jeg mig 2 sorte kyllinger, der er næsten rene landhøns og 2 lyse med lidt mørke plette, der er en blanding af sort landhøns og orange chabo. De ser sunde og raske ud. Sælger gjorde meget ud af at vise mig, deres fjer, øjne m.m., så jeg kunne se, at de var ok. Det er nogle små nogen - de er ikke meget større end duer, men de vokser sig jo til. Forældrene var ca. en halv gang mindre end vores lånehøns, så det kommer nok til at passe meget godt.

De blev puttet i en flyttekasse og kørt til deres nye hjem. De brokkede sig lidt, når jeg bremsede eller drejede, for de kunne jo ikke stå helt fast i kassen, men ellers forholdt de sig roligt. Bellis var helt bombet efter træningen, så hun sov på bagsædet og opdagede hvis ikke, at der var kommet nye passagere.
Henrik havde været så sød at sætte en lampe op i hønsegården, mens jeg var væk, så jeg kunne se at sætte kyllingerne ind i deres nye hjem. Jeg satte dem op på pinden i huset og de faldt hurtigt til ro.

Her til morgen gik jeg ned for at se, om de havde sovet godt og var klar til at se lidt mere af deres nye hjem. De nussede lidt rundt inde i huset, da jeg kom. Da jeg åbnede lågen, så de kunne komme ud, kiggede de forsigtigt ud, men vidste ikke lige, om de turde komme ud. Men lidt efter lidt kom de ud på stigen alle 4 og kiggede nysgerrigt rundt. De to lyse var de første, der fløj ned på jorden og gik rundt og skrabede og nippede lidt. De sorte var lidt længere tid om det. Så tog den ene mod til sig. Den sidste vendte om og gik ind igen, men så kunne den alligevel ikke dy sig. Den startede med at flyve op på taget, sad lidt og overvejede situationen og fløj så ned til de andre.


De er nu godt nok kære, de små pus. Men sikke da også en omvæltning. De har været vant til at gå sammen med deres mor, der har været en rigtig hønemor og passet dem lige til jeg kom og hentede dem. Nu er de et helt fremmet sted uden mor... Stakler. Men de ser da ud til at trives. Nu får de lige lidt tid alene til at fordøje det hele, så starter operation "tæmning" - de skal mindst lære at spise af hånden ;o)

Projekt hønsegård

Jeg ved ikke helt hvem den tosse er, der har fundet på, at vi skulle bygge en hønsegård, men hold op hvor tager det bare meget længere tid, end jeg havde forestillet mig. Projektet har været undervejs siden slutningen af juli og først i dag kan vi kalde os færdige...eller næsten, for vi mangler stadig at lægge tag på halvdelen af hønsegården, så gokkerne kan gå i tørvejr og fliser rundt om. Men det må komme hen ad vejen - pt. er min tålmodighed brugt op, NU vil jeg have mine høns.

Hønsegården er bygget nede bagerst i haven bag hegnet. Så kan de være i fred for hundene (læs: Milo) og Henrik skal ikke irriteres over dem, selv om jeg tror, han er blevet lidt ok glad for de andre ;o)
Første del af projektet gik ud på at få ryddet ud i ALLE de ting, den tidligere ejere havde gemt dernede. Han er vist lidt af en gemmer, for der var nærmest ikke den ting, der ikke lå der! Alverdens træ i forskellige afskygninger, gammelt rustent murerværktøj, sten af en hver slags og masse vis af fliser - gravet ned naturligvis i flere lag!!! På billedet øverst til højre ses en del af de fliser jeg har gravet op (ALENE), dertil kommer en masse små murbrokker...
Da der var cleanet dernede, gik jeg igang med at grave en 40 cm. dyb rende hele vejen rundt om gården. Tråden skal graves ned i jorden, så Mikkel ræv og Randi rotte kan blive på den rigtige side af hegnet. Øv for et mas. Her var jeg ultra glad for at Henrik gad hjælpe - ellers havde jeg nok stået der endnu. Jorden er MEGET leret! Af og til når vi stak spaden ned, lød det, som var der en sten, men det var bare HÅRDT ler!!! Det var en noget tung affære. Dertil kom, at der var fyldt med rødder og gamle murbrokker. Jeg ved ikke, hvad det er for en ide, de har haft, men der lå jo nærmest et halvt hus nede under jorden. Muresten, cement, kabelrør, ledninger og hvad ved jeg. Vi ventede bare på at møde husejeren i jorden også ;o)
En dag mens jeg var på arbejde bankede Henrik stolperne i jorden - herligt, nu begyndte det jo at tage form! Henrik havde jo ellers sagt, at han ikke ville hjælpe med andet end at supervisere, jeg har da også lavet meget af "skelettet" selv, men det var nu dejligt, at han var der og af og til kunne tage over, når det blev lidt for svært eller hårdt. Jeg endte dog med at være helt god til at betjene såvel bore- og skruemaskine, som stiksav og meget andet.












Så skulle der sættes tråd på. Det er godt nok ikke nemt, når alting dernede er monster skævt!
Jorden dernede er ikke plan og kampen med at få sat stolperne i var endt med at blive lidt skæv også - andet kunne simpelhen ikke undgås. Det betyder, at der ikke er en eneste ret vinkel i gården :oD Men nettet kom på og blev "syet" sammen med ståltråd, der hvor samlingerne var.
I renden rundt om gården kom der, foruden tråden, lodrette fliser ned og massevis af murbrokker og et enkelt gammlt kødben, som Bellis donerede. Så blev der fyldt op med jord! Hvis Mikkel og Randi kan komme gennem alt det, så har de næsten fortjent en høne eller to...
En dør kom der også i og alle huller blev lukket, så nu burde der ikke kunne komme nogen ubudne gæster ind.












Så var det hønsehusets tur. Jeg har købt alletiders lille søde hønsehus brugt, men det skulle jo lige gøres klart. Jeg havde læst og læst om størrelse, siddepindeudforming, strøelse, rengøring og hvad ved jeg, så der var ikke den ting, jeg ikke havde styr på (hmmm...). Først blev det vasket af med vand og sæbe. Så sømmede Henrik det lige efter engang, så alt var helt samlet. Det fik længere ben (meget lange synes jeg, men de kloge siger 40-50 cm.), så der ikke kan komme rotter ind, redekassen fik silikon, så det ikke kan regne ind, og så fik vi lavet det, så jeg kan åbne den ene side, når jeg skal gøre rent. Ellers skulle man tage taget af og ordne det den vej fra, men med de nye lange ben, ville jeg ikke kunne nå... Sidst men ikke mindst, lavede Henrik en flot stige, så de små putter kan komme sikkert ind og ud.
Så gik jeg i gang med rengøringen. Først med Virkon-S - et desinfektionsmiddel mod virus, bakterier, svampe m.m. Noget kras noget! Bagefter skulle huset kalkes indvendig, det skulle være godt mod utøj. Puha, så skulle det bare tørre, så kunne vi sætte huset på plads i hønsegården.
Vi mangler som sagt stadig at lægge tag på, men nu er gården og huset da beboligt. En lang og sej kamp er slut (næsten) og i aften kommer der nye beboere ;o)









Jeg har lovet både Henrik og mig selv, at jeg ikke finder på flere projekter liiiiige foreløbig ;o)

Tusinde tak for hjælpen Skat...