søndag den 20. december 2009

Rally Øvede Mester - det er os!

Nogle kooikervenner havde inviteret Milo og jeg med til rallyprøve i Svinninge. Dels var det en "normal" prøve for hund og fører og dels kunne man tilmelde som hold og dyste der. Vi havde naturligvis lavet et "kooikerhold".

Som altid skulle vi alt for tidlig op og ud i møg vejr (sne!!!) I Svinninge blev vi mødt af morgenfriske Jane med Tjalfe og senere kom Torben med Castella - holdet var samlet!
De to "med"ekvipager går begynderklasse, så de var oppe først. Castella havde svært ved ikke at gå i snus og Jane lagde ud med at lave en øvelse forkert, men eller gik det rigtig godt for dem. Så kom vi til øvetklassen, hvor Milo og jeg skulle på. Milo var rigtig dejlig på, glad og klar. Desværre sker der et eller andet, når vi går på banen, så Milo fuldstændig "glemmer" hvad "sit foran" er! Han kan den perfekt under opvarmningen, til træninger, der hjemme og alle andre steder - men på banen aner han ikke hvad jeg taler om! Derudover kunne han bare ikke holde snuden fra madskålene i "de fristende 8-taller" og måtte derover hele 3 gange... Suk!!! Sølle 87 af 100 blev det kun til.
Men men, vi bestod og så kan vi - eller Milo i hvert fald - med rette kalde sig "Rally Øvede mester".
Mens Torben drog tilbage til Randers, mens vejret endnu var til det, blev Jane og jeg til den bitre ende og holdkonkurrencens afgørelse og heldigvis for det. Det viste sig nemlig, at "kooikerne" vandt denne konkurrence STORT!!!
Endnu en hyggelig dag i hundenes tegn var til ende og vi drog retur til Ishøj, hvor Farmand og Bellis ventede med længsel...