lørdag den 10. september 2011

ATV kørsel

Så blev det endelig tid til Henriks fødselsdagsgave skulle konverteres fra en kedelig æske til en tur på ATV.
Vi skulle møde på Ryegaard land og skovbrug (læs gods). Her blev vi mødt af en ikke speciel sprudlende tøsepige, havde der været et musehul, hun kunne krybe i havde, hun gjort det! Nå, men hun henviste os til et stort party telt, hvor vi kunne få noget at drikke, mens vi ventede på at ATV'erne skulle komme retur fra tur.
Det kæmpe telt indeholdte et meget lille bord med et par 1½ l sodavandsflasker, engangskrus i model tandlæge og en pakke bastognekiks! Det var godt nok en kende for morsomt! Nå, men vi var jo også kommet for at køre ATV.
Da de kom retur fra forrige tur blev vi fordelt på køretøjerne og fik en kort instruks i dels dagens program og dels maskinerne. Henrik tog styret og jeg sad bagpå - en ikke alt for bekvem placering, der skulle holdes RET godt fast for ikke at flyve af. Der var guide på køreturen, som gik gennem skoven, hvor der skulle manøvreres rundt om stubbe, sten og træer og igennem mudder - jo hr. Rathje hyggede sig. Så nåede vi til stubmarken, hvor der rigitg kunne gives gas - og det gjorde hr. Rathje så! Så kørte vi retur via muddermarken til partyteltet. Efter en kort pause tog vi turen endnu engang. Efter anden gang stod jeg af og lod Henrik køre lidt alene. Dels var jeg pænt øm i mine arme af at holde fast og dels tænkte jeg han skulle prøve at drøne lidt uden "ekstra vægt" på bagagebæret.
Efter to racerture holdt mænderne pause, mens den kvindelige guide tog mig, musseværtinden og en ung knægt med på en "rolig" tur. Vi nøjedes med at køre ud på stubmarken og prøve at køre hurtigt. Det var RET sjovt og helt anderledes end at sidde bagpå.
Retur igen fik Henrik overladt maskinen til en sidste tur.
Det var en rigtig god oplevelse, sådan en maskine kunne det være sjovt at have, hvis man havde sin egen skov eller lign. og jeg tror, at Henrik nød sin gave :)


Ingen kommentarer: