onsdag den 29. juni 2011

Nu med kaniner

Så har vi fået kaniner! Jeg har længe ønsket mig kaniner, men Henrik syntes at vi havde dyr nok på matriklen. Vores gode bekendte Tina, som hjalp os da Bellis' fødte har en del kaniner, som pt. står i en klub midt i solen. Sidste år mistede hun en pga. hedeslag, så hun ville rigtig gerne have dem flyttet. Jeg tilbød, at de kunne bo hos os. Tina takkede ja og i april kom buret, 14 dage efter kom hø, halm og foder og så kom den laaange ventetid på kaninerne. I søndags kom de endelig.
Det er to hollændere - Mickey og Minnie. De er et år gamle og rigtig søde. Mickey er meget nysgerig og meget kælen. Han er også et rigtig madøre og kan lugte tørfoderet på laaaang afstand og så har han altså ikke tid til at kæle. Minnie er mere tilbageholdende, men hun er så småt ved at tø op. Vi har tilgengæld en mindre diskutíon om, hvorvidt toiletbakken skal stå i hjørnet eller ligge på hovedet i midten af buret :o)








   Minnie________________________________________Mickey

Mens jeg ventede på plejekaninerne tilbød Henriks bror mig en kanin. De har 3, men har haft lidt problemer med hanner og hunner. Hunnerne viste sig pludselig at være hanner og da de så ville kastrere dem var den ene kryptorchid (kun en sten i pungen) og er derfor kun halvt kastreret. De turde ikke rigtig beholde ham sammen med den hun, der endnu ikke har vist sig at være en han. Med lidt overtalelse af Henrik lykkedes det at få ham.
Han er en lille blandings dværg kanin på 2 år. Hos Henriks niecer hed han Mille mens han var en hun og skiftede så navn til Miller, da han "skiftede køn". Henrik har det meget svært med navnet Miller (det er en dårlig amerikansk øl siger han), så vi leder lidt efter et nyt. Vi hælder noget til Ingolf - for han er en rigtig Ingolf. Vi har også snakket lidt om navnet Ste(e)n. Han har jo en sten, som har forvoldt en masse bøvl og tilsidst er blevet årsagen til at han kom til os og så har han det med at stene total :oD
Han er også rigtig sød. Han vil meget gerne snakke mellem tremmerne, men går hvis man åbner til ham. Vi skal dog nok få ham tillidsfuld.