Wau! Det ser knageme godt ud.
Hegnet er en del af min bachelorgave fra svigermor Gitte - vi siger rigtig mange tak.
Dette er HenRikke's blog, som handler om vores liv og levned på Søvangen 4.
Den store kaprifolie på terrassen har længe irriteret os. Vi blev ellers stillet i forventning at den ville få flotte gule blomster, der duftede helt fantastisk. Noget skuffede blev vi, da blomsterne kom og -efter vores mening- så absolut ikke var spor pæne og duften? - ja den oplevede vi aldrig, heller ikke efter solen var gået ned, som nogen foreslog. Tilgengæld dryssede den konstant og hele tiden blomster ned på terrassen og senere kreerer den røde bær der er giftige og med vores alt ædende Bellis i haven, måtte kaprifolien væk!
Vi benyttede lejligheden til også at grave en meget ..."fyldende" og ikke speciel pæn plante op.
Så skete det endelig! Vi fik høns - 3 stk. brune Lohmann høns! Dog kun til låns i første omgang.
JA - hvis man er hveps!
Da vi her i eftermiddag fjernede boet og vaske sofaen, blev vi mødt af en gevaldig stank af komøg. Vi formoder derfor, at boet er opbygget af herligt komøg fra køerne på engen - guf! Vi fandt en hveps, der var noget større end de andre - der i øvrigt faktisk var ret små (!?!) - den formoder vi, var dronningen.
En meget stolt-af-sin-kæreste Henrik, kan berette, at nu kan Rikke med rette kalde sig Fysioterapeut!! :-)



Ja, vi ved ikke lige, hvad det er der sker, men det vrimler med dyr hos os. Først frøerne og deres æg, så mus og i dag da hundene og jeg ville hygge lidt på terrassen, sad der en fugl - formentlig en solsortehun - fast i det fiskenet, der ligger over fiskedammen for at forhindre kattene og fiskehejrene i at afholde buffet omkring dammen. Den var tilsyneladende kommet ind under nettet og havde så fået hovedet og vinderne op igennem nettet. Først troede jeg, den var død, men da jeg kom helt hen til den - blinkede den til mig. Så røg jeg ind og hentede en saks og klippede den lige så stille fri. Jeg kunne ikke se, at den var kommet tilskade. Den blødte ikke og vingerne sad pænt og kunne bevæges frit. Det så dog ud til, at den havde siddet der længe, for der var rimelig mange fugleklatter på stenen under den, så jeg forestiller mig, at den var noget afkræftet. Da jeg slap den, tumlede den ind i busken. Her satte den sig og pustede lidt. Jeg fandt lidt fuglefrø og smed ind til den, hvis den nu var sulten. Da jeg kiggede til den en time senere, var den væk. Det glædede mig, for så var den nok fløjet.
Vejret var så fantastisk i dag, at vi valgte at tage teen på den forreste terrasse. Her sad vi så i solen og nød vores dejlige have, hvor det fortsat pibler og skyder frem med grønt, knopper og blomster. Hækken har fået masser af grønne skud og en del små hvide blomster. Buskene foran terrassen er også på vej med fine skud ude i forhaven er der kommet fine gule knopper på ... Ja, hvad hedder den nu, den min mor altid lavede påsketræ af - Forsythia?Det fantastiske vejr gav os forårsfornemmelser, så NU måtte vinterbelysningen (nogen vil kalde det julepynt) pilles ned. Det er nogen tid siden at vi pillede stikket ud, men nu skulle de altså ned og pakkes væk. Den lille blågran vi fik af min far og Vivian, som blev brugt som juletræ, blev plantet ud nede i hjørnet af forhaven, hvor der er lidt åbent ind til naboen. Pladen vi lagde over det lille vandhul ved vandposten, da vi fik Bellis, blev taget væk, til Bellis store fornøjelse. Hun brugte timer på at stå og "fiske" efter blade og andet godt i vandet.Så var det baghavens tur. Her blev der fjernet noget trådhegn rundt om nogle planter, som Bellis ikke har kunne holde sig fra. Vi håber, (måske lidt naivt) at det er blevet bedre med hende nu. Jeg fandt en flot potte med påskeliljer, som jeg satte ud på terrassen, som samtidig blev ryddet for div. ting, der ikke hørte til der.
Så blev den store elefantgræs klippet ned. Det var lidt af et projekt, først skulle jeg finde et brugbart redskab. Vi har mange forskellige slags sakse, og desvære valgte jeg en forkert til at starte med. Egentlig klippede den nogenlunde, men enderne på håndtaget bøjede indad, så de gik helt sammen når saksen klippede. Og med helt sammen mener jeg HELT sammen - så tæt at der ikke var plads til min finger!!! Det kostede et godt hul i fingeren med en ordentlig klemmelus udenom! Jeg fandt mig en anden saks, der var mindre farlig for individer som mig. Næste forhindring var Bellis, der nu havde løsrevet sig fra vandhullet og bestemt sig for at "hjælpe" med elefantgræsset. Når jeg havde klippet de lange strå af, slæbte hun dem væk. Det var egentlig ok, bort set fra at hun af og til havde poter og snude lidt for tæt på saksen og spredte stråene over hele plænen. Sværere blev det, da de skulle fyldes i sække, for så snart jeg tog fat i nogen af dem for at putte dem i sække, tog hun fat i den anden ende og trak. Sjov leg for hende, møg belastende for mig. Hvis sækken væltede var hun straks i gang med at hive stråene ud igen. SUK!!! 3 sække fik vi fyldt, så begyndte himlen at se truende ud og vi valgte at gå ind.

Der begynder så småt at komme små ting op ad jorden i vores have. Det er ret spændende at følge med i, dels fordi vi jo begge holder af naturen og dels fordi det jo er første gang vi ser hvad vi har i haven.
Derefter kom nogle endnu tykkere blade. De har endnu ikke sat knopper, men bladene ligner til forveksling tulipaner (billedet i midten) - i hvert fald for en med meget lidt grønne fingre. Og hvem mon har gnasket i dem - Bellis? Da jeg i dag tog en tur rundt i forhaven, fandt jeg to slags planter mere som jeg ikke kan lure hvad er for nogle. Den ene slags er der mange klynger af, den anden er der kun den ene plante af. Er der nogen der har nogen bud? Husk billederne kan blive større ved at klikke på dem.

Bellis har i dag været på sin første internationale udstilling og har bevist at hun lever op til sit "rigtige" navn - Bellissima. Hun stillede op i hvalpeklassen. Her var der meldt 4 hvalpe til, men kun 3 stillede op. Ud over Bellis, var det hendes ynglingssøster Bianca og en hollandsk import.

