Pileflet skal der til...

Vi har længe været trætte af det grønne trådhegn mellem bedet og terrassen. Jo vist holdt det hundene ude af bedet, men pænt var det ikke og mon ikke hundene kunne lære IKKE at gå i bedet? Efter flere overvejelser, ombestemmelser og ikke mindst fejlmålinger (Rikke og mål er ikke den bedste kombination!!!) købte vi noget lavt pileflet og satte som afgrænsning til bedet. For at få det til at se rigtigt ud, måtte vi fjerne en række sten fra terrassen, men det er ingen skade til.
Wau! Det ser knageme godt ud. Hundene mener dog ikke, at det er et hegn, men bare noget man lige skal træde over, hvorefter der er fri adgang til gravning i bedet! Nå, men det må de jo så bare lære at sådan er det altså ikke.
Hegnet er en del af min bachelorgave fra svigermor Gitte - vi siger rigtig mange tak.

Forandringer i haven

Den store kaprifolie på terrassen har længe irriteret os. Vi blev ellers stillet i forventning at den ville få flotte gule blomster, der duftede helt fantastisk. Noget skuffede blev vi, da blomsterne kom og -efter vores mening- så absolut ikke var spor pæne og duften? - ja den oplevede vi aldrig, heller ikke efter solen var gået ned, som nogen foreslog. Tilgengæld dryssede den konstant og hele tiden blomster ned på terrassen og senere kreerer den røde bær der er giftige og med vores alt ædende Bellis i haven, måtte kaprifolien væk!
Det var lidt af et arbejde at få den klippet ned. Hver gang vi troede vi havde klippet et stykke fri, var der lige endnu en gren der var viklet ind. Men ned kom den - så var der bare roden tilbage. DET var en kamp!!! Den havde mange meget lange og meget tykke rødder. Bellis hjalp flittigt med til at grave rødderne fri, så vi kunne skære dem over. Tilsidst lykkedes det. Vi benyttede lejligheden til også at grave en meget ..."fyldende" og ikke speciel pæn plante op.
I stedet for kaprifolien har vi nu plantet en clematis, en vinplante og en rød klatrerose. De skal klatre op ad hver deres stolpe. Vi glæder os til at følge planterne.

3 "feriebørn"

Så skete det endelig! Vi fik høns - 3 stk. brune Lohmann høns! Dog kun til låns i første omgang.
Jeg har længe gerne ville have høns - ja allerhelst vil jeg jo have en hel bondegård eller zoologisk have, men den går nok ikke. Vi havde høns i Schweiz og deres kaglen og skraben er så hyggelig. Men Henrik var ikke vild med ideen! Han mente, de lugtede og larmede og at jeg i øvrigt har rigeligt at se til med hunde og kanarier, hus og have. Efter flere større debatter var han stadig ikke til at rokke. På nettet fandt jeg så et sted, hvor de lånte høns ud MED bur i 3 måneder. Kvit og frit! Man skal selv hente dem hos den tidligere låner og selvfølgelig passe dem ,mens man har dem. Det var da liiiiige noget for os. Så kunne Henrik se hvor søde og nemme de er og hvor skønt det er med friske æg og en kompostkværn. Den købte han!
Planen var at de skulle stå bagerst i haven, BAG hegnet. Så var de langt væk fra Henrik og hundene kunne ikke genere dem. Men i går morges ganske kort inden vi skulle ud og hente dem, gik det op for os, at buret ikke ville kunne komme gennem lågen mellem for- og baghaven! SUK! Over kunne de heller ikke komme... De måtte stå i forhaven.
Milo ved ikke helt hvordan han skal takle dem. Egentlig vil han meget gerne snuse til dem, men han er jo en kylling (hehe), så han tør ikke helt. Hvis de laver en lidt hurtig bevægelse bliver han forskrækket og gør ad dem. Vi har sat gitteret rundt om hønsehuset, for tøsepigerne er også lidt usikre på ham.

Allerede efter at de havde været der en time havde de lagt det første æg! Senere kom endnu et. I dag er der også kommet to - så der må være en der driver den af!...

Kan man bo i en sofa?

JA - hvis man er hveps!

For ca. 14 dage siden havde vi besøg af en familie med 3 børn, der gerne ville se lidt nærmere på kooikere. Vi sad i sofaen i udestuen og snakkede. Vi lagde mærke til, at der var en del hvepse i udestuen og jeg undrede mig over, at de meget kom ud under sofaen. Da jeg forsigtigt ytrede min tanke om, at de måske havde lavet bo under sofaen, blev jeg hylet ud, for hvepse lavede da ikke bo under en sofa!

I går da Henrik lige ville rette lidt på hynderne i sofaen, væltede det ud med hvepse. De havde nemlig ikke lavet bo UNDER sofaen, men I sofaen!!! I hjørnet mellem armlæn, ryglæn og hynde! Det var ikke et traditionelt rundt hvepsebo, men et mere ... ja trekantet eller faldt bo. De har gnavet lidt i polstringen helt inde i hjørnet, men ellers ikke lavet nogen skade.

Vi bar forsigtigt sofaen uden for. Undervejs støtte vi mod et nedløbsrør og straks væltede det igen ud med hvepse. Vi slap hurtigt sofaen og løb indendøre til de atter var faldet til ro. Da sofaen var vel af vejen for hunde og andet godt folk, sprøjtede vi gift på boet, så beboerne døde.
Inde i udestuen fløj en masse forvirrede hvepse rundt og undrede sig over hvor pokker det var de boede henne. De var overbeviste om at det var lige her i nærheden, men de kunne ikke lige finde det. De søgte højt og lavt. Til Henriks store irritation søgte de meget mellem gulvbrædderne - hvilket Henrik mente var det dummeste de sted de kunne lede, men de er jo ikke så kloge, sådan nogle hveps. Men det var meget interessant at stå og iagttage dem og se hvordan de kommunikerede. Vi kunne næsten se dem klø sig i håret over hvor pokker deres hjem var blevet af. Efter et par timer blev deres utrættelige søgen Henrik for meget og han fjernede alt stof og fuglene for at sprøjte gift i udestuen også.

Da vi her i eftermiddag fjernede boet og vaske sofaen, blev vi mødt af en gevaldig stank af komøg. Vi formoder derfor, at boet er opbygget af herligt komøg fra køerne på engen - guf! Vi fandt en hveps, der var noget større end de andre - der i øvrigt faktisk var ret små (!?!) - den formoder vi, var dronningen.

Eksamen er i hus!!

En meget stolt-af-sin-kæreste Henrik, kan berette, at nu kan Rikke med rette kalde sig Fysioterapeut!! :-)

I dag var Rikke til sidste eksamen i sin bachelor opgave, og scorede et yderst tilfredsstillende 7-tal i den nye skala (ca. 9 efter gl. skala).

Både fysioterapeuten og kæresten er MEGET glade, og meget trætte... NU skal der holdes en uges velfortjent ferie inden Rikke starter på sit nye arbejdsliv som fysioterapeut på Hvidovre Traume Center.

HIP HIP HURRAAAAAA for Rikke!!

Her er et billede af Rikke og hendes bachelor gruppe(ret lettede som det ses :-) )

Sommer, sol og blomster !

YESS!! Så er det sommer i haven.. vi STOR nyder haven og dens blomsterpragt. Her er lidt billeder af haven skønne flora.

Hvis nogen ved hva hulen de forskellige hedder, så sig endelig til! :-)

40 år..Midtvejskrise eller hva?

Tjae.. Jeg(Henrik) er blevet gammel.. så jeg var nødt til at købe mig selv en rigtig midtvejskrise gave: en motorcykel :-)

Har længe ønsket mig en igen (har jo haft 4 før), og nu skulle det være.. og jeg er pjattet med den.. Rikke synes vist bare jeg er tosset ;-)














Min Honda VT1100 Shadow fra 1989 - den er sgu da fed..

Jeg hentede den søndag 25/5 i Guderup og kørte den så hjem til ishøj.. en ret lang tur når man ikke har kørt MC længe, og især når det er en moppedreng som denne.. men det gik rigtigt fint. Jeg grinede hele vejen ;-)

Nye beboere i haven

Ikke nok med at vi har 4 kanariefugleunger i reden i udestuen (nogen der vil have en kanariefugl eller 6???) , der er også flyttet et musvitpar ind i redekassen i forhaven og de har også fået unger. Vi ser ofte forældrene flyve til og fra kassen. Når de kommer ind i kassen, kan vi tydeligt høre ungerne pippe efter mad. Det er rigtig hyggeligt.
Bellis og Milo er meget interesseret i kassen, så når ungerne skal ud og have den første flyvetur, må vi vist holde hundene væk fra forhaven. Nå beboerne engang er flyttet ud, vil vi hænge den lidt højere op i træet, for vi Bellis kan næsten nå den når hun strækker sig på bagbenene - hvilket hun er RET god til ovre ved kassen...

Solsorteredning eller rævefodring

Ja, vi ved ikke lige, hvad det er der sker, men det vrimler med dyr hos os. Først frøerne og deres æg, så mus og i dag da hundene og jeg ville hygge lidt på terrassen, sad der en fugl - formentlig en solsortehun - fast i det fiskenet, der ligger over fiskedammen for at forhindre kattene og fiskehejrene i at afholde buffet omkring dammen. Den var tilsyneladende kommet ind under nettet og havde så fået hovedet og vinderne op igennem nettet. Først troede jeg, den var død, men da jeg kom helt hen til den - blinkede den til mig. Så røg jeg ind og hentede en saks og klippede den lige så stille fri. Jeg kunne ikke se, at den var kommet tilskade. Den blødte ikke og vingerne sad pænt og kunne bevæges frit. Det så dog ud til, at den havde siddet der længe, for der var rimelig mange fugleklatter på stenen under den, så jeg forestiller mig, at den var noget afkræftet. Da jeg slap den, tumlede den ind i busken. Her satte den sig og pustede lidt. Jeg fandt lidt fuglefrø og smed ind til den, hvis den nu var sulten. Da jeg kiggede til den en time senere, var den væk. Det glædede mig, for så var den nok fløjet.
Senere gøede Milo vildt nede ved hegnet bagest i haven. Jeg endte med at gå ned og se hvad der var galt. Inde ved brændet sad min solsort. Den hoppede noget rundt og raslede i nogle blade, det var tilsyneladende det Milo havde hørt. Da jeg nærmere mig hoppede den ind til bagboen. Den fløj ikke - den baskede ikke engang med vingerne. Den så nu ikke helt rask ud.
Om jeg har reddet en solsort, eller om jeg har skaffet ræven nem adgang til føde, ved jeg ikke, men jeg håber på det første...

Mus igen!

Forleden fortalte Milo os pludselig, at vi nok havde mus igen henne ved skrivebordet - der hvor de også var der sidst. Vi fandt straks vores musevenlige fælder frem og satte dem op. I løbet af natten meddelte Milo os så, at der var bid! Et styk mus i fælden!
Henrik tog den med sig, da han skulle på arbejde og satte den af i nærheden af Volden. Den var pænt kornfed, den kunne ikke vende sig inde i fælden, så Henrik måtte åbne i den anden ende, så den kunne komme ud.
Dagen efter fortalte Milo os så, at der altså også var mus i udestuen - hvor vi også tidligere har fanget mus. Så kom der en fælde op der. Der gik dog et par dage uden heldet var med os. En morgen, da Henrik ville checke fælden, var den lukket og væltet. Det virkede ikke, som om der var noget i, andet end noget der raslede. Hundene blev mistænkt for at have "pillet". Men Henrik ville lige tømme den for den raslende ting. Til alt held gik han udenfor og gjorde det, for da han åbnede fælden, sprang der en mus ud. Den landende ved siden af fiskebassinet, svømmede lynhurtigt over og forsvandt ind til vores nye naboer.
Fælderne står stadig fremme, men Milo melder ikke om flere mus...hvilket er ret heldigt, for jeg er kommet til at spise alt lokkemaden i et mindre rosinædeflip.

Tudse- eller frøæg

Vi har i den seneste tid set flere tudser eller frøer i fiskebassinet, vi har også godt lagt mærke til at de har parret, som besatte og kort tid efter kunne vi så se, hvad der kommer ud af sådan en parring - RIGTIG MANGE ÆG!!! Henrik valgte at flytte dem ned i åen på engen, vi er ikke helt pjattede med en have fyldt med frøer - og slet ikke tudser. Min efterforskning på nettet har dog fortalt os, at det er frøer vi har, da æggene ligger i en tyk masse og ikke på en streng.
Men frøerne er stædige - Henrik var dårligt kommet tilbage fra "ægudsætningen" på engen, førend der var lagt nye på præsis samme sted, som de forrige. Ja ja, de må også holde flyttedag en af de nærmeste dage...

Nye naboer

Vores ellers så gode naboer i nr. 6; Svend og Janet er flyttet. De ønskede et nyere hus, der ikke skulle vedligeholdes så meget. I dag har vi set et lille glimt af de nye naboer, men endnu ikke talt med dem. Svend og Janet har fortalt, at det er et ældre ægtepar - desværre uden hunde, men vi håber ikke de brokker sig for meget, hvis vores skulle "pippe" lidt i haven.

Te på terrassen

Vejret var så fantastisk i dag, at vi valgte at tage teen på den forreste terrasse. Her sad vi så i solen og nød vores dejlige have, hvor det fortsat pibler og skyder frem med grønt, knopper og blomster. Hækken har fået masser af grønne skud og en del små hvide blomster. Buskene foran terrassen er også på vej med fine skud ude i forhaven er der kommet fine gule knopper på ... Ja, hvad hedder den nu, den min mor altid lavede påsketræ af - Forsythia?Det fantastiske vejr gav os forårsfornemmelser, så NU måtte vinterbelysningen (nogen vil kalde det julepynt) pilles ned. Det er nogen tid siden at vi pillede stikket ud, men nu skulle de altså ned og pakkes væk. Den lille blågran vi fik af min far og Vivian, som blev brugt som juletræ, blev plantet ud nede i hjørnet af forhaven, hvor der er lidt åbent ind til naboen. Pladen vi lagde over det lille vandhul ved vandposten, da vi fik Bellis, blev taget væk, til Bellis store fornøjelse. Hun brugte timer på at stå og "fiske" efter blade og andet godt i vandet.Så var det baghavens tur. Her blev der fjernet noget trådhegn rundt om nogle planter, som Bellis ikke har kunne holde sig fra. Vi håber, (måske lidt naivt) at det er blevet bedre med hende nu. Jeg fandt en flot potte med påskeliljer, som jeg satte ud på terrassen, som samtidig blev ryddet for div. ting, der ikke hørte til der. Så blev den store elefantgræs klippet ned. Det var lidt af et projekt, først skulle jeg finde et brugbart redskab. Vi har mange forskellige slags sakse, og desvære valgte jeg en forkert til at starte med. Egentlig klippede den nogenlunde, men enderne på håndtaget bøjede indad, så de gik helt sammen når saksen klippede. Og med helt sammen mener jeg HELT sammen - så tæt at der ikke var plads til min finger!!! Det kostede et godt hul i fingeren med en ordentlig klemmelus udenom! Jeg fandt mig en anden saks, der var mindre farlig for individer som mig. Næste forhindring var Bellis, der nu havde løsrevet sig fra vandhullet og bestemt sig for at "hjælpe" med elefantgræsset. Når jeg havde klippet de lange strå af, slæbte hun dem væk. Det var egentlig ok, bort set fra at hun af og til havde poter og snude lidt for tæt på saksen og spredte stråene over hele plænen. Sværere blev det, da de skulle fyldes i sække, for så snart jeg tog fat i nogen af dem for at putte dem i sække, tog hun fat i den anden ende og trak. Sjov leg for hende, møg belastende for mig. Hvis sækken væltede var hun straks i gang med at hive stråene ud igen. SUK!!! 3 sække fik vi fyldt, så begyndte himlen at se truende ud og vi valgte at gå ind.

Det pibler og spirer i haven...

Der begynder så småt at komme små ting op ad jorden i vores have. Det er ret spændende at følge med i, dels fordi vi jo begge holder af naturen og dels fordi det jo er første gang vi ser hvad vi har i haven.
Først kom erantis'erne. De er ved at være passé. Så kom vintergækkerne og noget jeg ikke helt kunne se hvad ville blive til. Jeg skød på krokus, da de var lidt tykkere i stilken end vintergækkerne. Det viste sig at være påskeliljer, de står nu flot udsprunget i små klynger og pryder haven. Derefter kom nogle endnu tykkere blade. De har endnu ikke sat knopper, men bladene ligner til forveksling tulipaner (billedet i midten) - i hvert fald for en med meget lidt grønne fingre. Og hvem mon har gnasket i dem - Bellis? Da jeg i dag tog en tur rundt i forhaven, fandt jeg to slags planter mere som jeg ikke kan lure hvad er for nogle. Den ene slags er der mange klynger af, den anden er der kun den ene plante af. Er der nogen der har nogen bud? Husk billederne kan blive større ved at klikke på dem.

Brænde, brænde..

Ja, så var vores lager af brænde (efterladt af den tidligere ejer af huset) ved at slippe op.

Efter mange studier, og snakke med kolleger og venner, besluttede Henrik at købe noget knap så billigt, men til gengæld godt og tørt bøgebrænde hos NRGi.

1.950,- for 2 rummeter.. men det er også super brænde! Meget tæt og pænt stablet, og KNAS tørt :-)

Et lille billede af vores trofaste hjælper, havevognen, som er genial til at transportere brænde mm. i

Slut med fornøjelserne for stakkels Milo

I dag var vi et smut forbi dyrlægen. Milo skulle - endelig - have indsat sin p-stav (suprelorin). Staven bliver "sprøjtet" (med en MEGET stor nål) ind mellem skulderbladene. Her vil den langsomt opløse sig selv og virke som en kastration - Milo vil ikke kunne eller have interesse i at parre tæver.
Vi vil ikke bruge Milo i avlen, da han er lidt for usikker og både hans mor og mormor har fået meget små kuld med ned til 1 hvalp (Milo var også den eneste i hans kuld). Vi ved ikke om det sidder i generne og dermed går videre. Endvidere stresser han meget, når der er løbske tæver i området, piber, vil ud hele tiden, kan ikke koncentrere sig, bliver rastløs. Sikkert vældig belastende for ham - men helt sikkert MEGET for os!
Den gør det Vi har i samråd med dyrlægen valgt at prøve en stav i stedet for kniven, i håb om, at han tager mindre på og bliver alt for anderledes i pelsen.
Vi har måtte vente længe på staven, først var dyrlægen liiidt længe om at få undersøgt om det kunne lade sig gøre (den er endnu ikke frigivet i Danmark) og bagefter lod "postmanden" vente på sig, da staven skulle sendes fra Sverige.
Nu satser vi så bare på at Bellis ikke kommer i løbetid de kommende 4-6 uger - den tid det tager førend staven virker.

Bellissima lever op til sit navn

Bellis har i dag været på sin første internationale udstilling og har bevist at hun lever op til sit "rigtige" navn - Bellissima. Hun stillede op i hvalpeklassen. Her var der meldt 4 hvalpe til, men kun 3 stillede op. Ud over Bellis, var det hendes ynglingssøster Bianca og en hollandsk import.
Bellis var rigtig dygtig i ringen og havde god kontakt til far, som var sendt i ringen. På bordet hvor dommeren skulle se tænder og mærke hende igennem charmede hun ham, så han måtte sige "nååååh", da han så hende i øjnene. Resultatet var et SL (særdeles lovende), det højeste man kan få i hvalpeklassen. Herefter skulle hvalpene placeres. De tog en ekstra tur rundt i ringen, den hollandske import blev hurtigt udnævnt til 3. vinder, spændingen steg og så blev det røde bånd overrakt til Henrik - Bellis havde vundet og var "Bedste hvalp i racen". SÅDAN!!!
Og sikke en kritik vi fik - der er vist ingen tvivl, vores lille Bøllis er og bliver en Bellissima.
Very beautyfull bitch, very nice feminin head, good eyes, ears and teeth, very good neck, nice topline, good chest, good bone, straight legs, good feet, very nice angulations, good coat, good white and nice color, shows and moves very good.
Som Bedste hvalp i racen skal man dyste videre om at blive dagens bedste hvalp mod alle de andre racer, men her gik det desværre ikke så godt, Bellis og Henrik blev ikke udtaget og placeret - hvilket er meget normalt for kooikerracen.

Velkommen til en lille ny..

Æret være Poloens minde...

Længe leve den nye Rikke-bil !! :-)
Er de ikke søde sammen?






















Suzuki Swift 1.5 GL-A (102 HK).
Født i august 2006..vrooom...:-)

Jojo.. vi er der stadig!

Vi har bare været lidt underdrejet med Rikkes 6. sem. eksamen, og Henriks travle arbejde.

Men kig bare løs på Bellis blog eller http://www.henrikke.dk .. så er der masser af nye billeder af vores vuffer! :-)

Nytår

Da Milo er meget bange for fyrværkeri og dermed lider frygteligt nytårsaften, valgte vi at blive hjemme og holde nytår på Søvangen. Et af vores gode vennepar Christina og Stefan blev forældre til lille Mads d. 1. december 2007, så de var helt med på en stille og rolig nytårsaften.

Vi sammensatte sammen den perfekte menu:
- Hummer med hjemmelavet mayonaise og bruschetta
- Chateau Briand med hasselback kartofler, græsk salat og hjemmelavet bearnaise sauce
- Crêpes med is, nutella, grand marnier, ahorn sirup og sukkerristede bananer efter eget valg.
- Økologisk kransekage og champagne

Efter en kop kaffe/te blev Henrik og Stefan sendt i køkkenet. Her kokkererede de i maaaange timer, hvis du spørger pigerne, men resultatet var mere end perfekt.
Forretten var ...mums og hovedretten endnu bedre. Helt fantastisk. Men så var det desværre, at vi i den grad havde forspist os.
Endvidere var Lille Mads vågen og vældig sulten.
Vi besluttede at tage en pause, drikke en kop kaffe/te og så kaste os over desserten senere. Pludselig var kl. 23.45 og der skulle gøres klar til champus og kransekage.

Farvel 2007 - Velkommen 2008

Maverne var ikke blevet mindre fyldte siden sidste år, så pandekagerne blev endnu engang udsat, denne gang til den 2. januar om eftermiddagen...

Vi havde en rigtig hyggelig aften - undtagen Milo, der tilbragte det meste af den i fyrrummet (efter eget valg) - og vi nyder stadig vores fantastisk dejlige hus.

Vi ønsker alle et rigtig godt og lykkeligt 2008