Vejret var så fantastisk i dag, at vi valgte at tage teen på den forreste terrasse. Her sad vi så i solen og nød vores dejlige have, hvor det fortsat pibler og skyder frem med grønt, knopper og blomster. Hækken har fået masser af grønne skud og en del små hvide blomster. Buskene foran terrassen er også på vej med fine skud ude i forhaven er der kommet fine gule knopper på ... Ja, hvad hedder den nu, den min mor altid lavede påsketræ af - Forsythia?Det fantastiske vejr gav os forårsfornemmelser, så NU måtte vinterbelysningen (nogen vil kalde det julepynt) pilles ned. Det er nogen tid siden at vi pillede stikket ud, men nu skulle de altså ned og pakkes væk. Den lille blågran vi fik af min far og Vivian, som blev brugt som juletræ, blev plantet ud nede i hjørnet af forhaven, hvor der er lidt åbent ind til naboen. Pladen vi lagde over det lille vandhul ved vandposten, da vi fik Bellis, blev taget væk, til Bellis store fornøjelse. Hun brugte timer på at stå og "fiske" efter blade og andet godt i vandet.Så var det baghavens tur. Her blev der fjernet noget trådhegn rundt om nogle planter, som Bellis ikke har kunne holde sig fra. Vi håber, (måske lidt naivt) at det er blevet bedre med hende nu. Jeg fandt en flot potte med påskeliljer, som jeg satte ud på terrassen, som samtidig blev ryddet for div. ting, der ikke hørte til der.
Så blev den store elefantgræs klippet ned. Det var lidt af et projekt, først skulle jeg finde et brugbart redskab. Vi har mange forskellige slags sakse, og desvære valgte jeg en forkert til at starte med. Egentlig klippede den nogenlunde, men enderne på håndtaget bøjede indad, så de gik helt sammen når saksen klippede. Og med helt sammen mener jeg HELT sammen - så tæt at der ikke var plads til min finger!!! Det kostede et godt hul i fingeren med en ordentlig klemmelus udenom! Jeg fandt mig en anden saks, der var mindre farlig for individer som mig. Næste forhindring var Bellis, der nu havde løsrevet sig fra vandhullet og bestemt sig for at "hjælpe" med elefantgræsset. Når jeg havde klippet de lange strå af, slæbte hun dem væk. Det var egentlig ok, bort set fra at hun af og til havde poter og snude lidt for tæt på saksen og spredte stråene over hele plænen. Sværere blev det, da de skulle fyldes i sække, for så snart jeg tog fat i nogen af dem for at putte dem i sække, tog hun fat i den anden ende og trak. Sjov leg for hende, møg belastende for mig. Hvis sækken væltede var hun straks i gang med at hive stråene ud igen. SUK!!! 3 sække fik vi fyldt, så begyndte himlen at se truende ud og vi valgte at gå ind.
Vejret var så fantastisk i dag, at vi valgte at tage teen på den forreste terrasse. Her sad vi så i solen og nød vores dejlige have, hvor det fortsat pibler og skyder frem med grønt, knopper og blomster. Hækken har fået masser af grønne skud og en del små hvide blomster. Buskene foran terrassen er også på vej med fine skud ude i forhaven er der kommet fine gule knopper på ... Ja, hvad hedder den nu, den min mor altid lavede påsketræ af - Forsythia?Det fantastiske vejr gav os forårsfornemmelser, så NU måtte vinterbelysningen (nogen vil kalde det julepynt) pilles ned. Det er nogen tid siden at vi pillede stikket ud, men nu skulle de altså ned og pakkes væk. Den lille blågran vi fik af min far og Vivian, som blev brugt som juletræ, blev plantet ud nede i hjørnet af forhaven, hvor der er lidt åbent ind til naboen. Pladen vi lagde over det lille vandhul ved vandposten, da vi fik Bellis, blev taget væk, til Bellis store fornøjelse. Hun brugte timer på at stå og "fiske" efter blade og andet godt i vandet.Så var det baghavens tur. Her blev der fjernet noget trådhegn rundt om nogle planter, som Bellis ikke har kunne holde sig fra. Vi håber, (måske lidt naivt) at det er blevet bedre med hende nu. Jeg fandt en flot potte med påskeliljer, som jeg satte ud på terrassen, som samtidig blev ryddet for div. ting, der ikke hørte til der. 
Så blev den store elefantgræs klippet ned. Det var lidt af et projekt, først skulle jeg finde et brugbart redskab. Vi har mange forskellige slags sakse, og desvære valgte jeg en forkert til at starte med. Egentlig klippede den nogenlunde, men enderne på håndtaget bøjede indad, så de gik helt sammen når saksen klippede. Og med helt sammen mener jeg HELT sammen - så tæt at der ikke var plads til min finger!!! Det kostede et godt hul i fingeren med en ordentlig klemmelus udenom! Jeg fandt mig en anden saks, der var mindre farlig for individer som mig. Næste forhindring var Bellis, der nu havde løsrevet sig fra vandhullet og bestemt sig for at "hjælpe" med elefantgræsset. Når jeg havde klippet de lange strå af, slæbte hun dem væk. Det var egentlig ok, bort set fra at hun af og til havde poter og snude lidt for tæt på saksen og spredte stråene over hele plænen. Sværere blev det, da de skulle fyldes i sække, for så snart jeg tog fat i nogen af dem for at putte dem i sække, tog hun fat i den anden ende og trak. Sjov leg for hende, møg belastende for mig. Hvis sækken væltede var hun straks i gang med at hive stråene ud igen. SUK!!! 3 sække fik vi fyldt, så begyndte himlen at se truende ud og vi valgte at gå ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar