Slut med fornøjelserne for stakkels Milo

I dag var vi et smut forbi dyrlægen. Milo skulle - endelig - have indsat sin p-stav (suprelorin). Staven bliver "sprøjtet" (med en MEGET stor nål) ind mellem skulderbladene. Her vil den langsomt opløse sig selv og virke som en kastration - Milo vil ikke kunne eller have interesse i at parre tæver.
Vi vil ikke bruge Milo i avlen, da han er lidt for usikker og både hans mor og mormor har fået meget små kuld med ned til 1 hvalp (Milo var også den eneste i hans kuld). Vi ved ikke om det sidder i generne og dermed går videre. Endvidere stresser han meget, når der er løbske tæver i området, piber, vil ud hele tiden, kan ikke koncentrere sig, bliver rastløs. Sikkert vældig belastende for ham - men helt sikkert MEGET for os!
Den gør det Vi har i samråd med dyrlægen valgt at prøve en stav i stedet for kniven, i håb om, at han tager mindre på og bliver alt for anderledes i pelsen.
Vi har måtte vente længe på staven, først var dyrlægen liiidt længe om at få undersøgt om det kunne lade sig gøre (den er endnu ikke frigivet i Danmark) og bagefter lod "postmanden" vente på sig, da staven skulle sendes fra Sverige.
Nu satser vi så bare på at Bellis ikke kommer i løbetid de kommende 4-6 uger - den tid det tager førend staven virker.