Henriks mor Gitte og hendes hund Kvik kom fra Sønderborg for at holde jul med os.
I Henriks familie har de tradition for at spise risengrød til frokost juleaftensdag og jeg har tradition for at besøge min veninde om formiddagen og bytte gaver med hendes to drenge. De to traditioner lagde vi sammen, så Lotte og drengene kom på besøg til frokost til risengrød og byttede gaver. Rigtig hyggeligt.
Desværre var grøden brændt på. Benjamin (6 år) kommenterede høfligt at "den smagte anderledes" - jeg er jo knap så beleven, så jeg spurgte direkte om den var brændt på, for jeg mente at "den smagte af brændte popcorn". Jeg plejer ellers ikke at kunne lide risengrød, men tænkte, at det var tid til at smage det igen - og popcornsgrøden smagte mig. Men den var ikke den helt store succes hos drengene, der ellers elsker risengrød. Tilgengæld syntes de, at det var "sejt", at Henrik og Gitte puttede saftevanden på risengrøden i stedet for i et glas, så det måtte de også prøve. Efter at spændingen omkring gaverne var udløst og den fantastiske "popcornsgrød" var indtaget, havde drengene ikke meget ro. Det kunne vist ikke blive aften hurtigt nok for dem - så de måtte videre.
I løbet af dagen bredte der sig en liflig duft af den andesteg, vi skulle have til aften. Hundene kredsede lidt om køkkenet, men opførte sig pænt. De blev belønnet med lidt andehjerte, -krås og -hals i deres mad - og det var noget de kunne lide, de var dybt optaget af at spise deres
EGEN mad alle 3 og havde bestemt ikke tid til at vandre rundt og bytte foder, som de plejer.
Selv den lille meget lidt madglade Bellis, der normalt kan være timevis om at spise en portion og som går fra skålen 100 gange undervejs, veg ikke fra den førend den var tom! Måske skulle vi servere and hver dag?!? ;o)
Herefter blev hundene luftet, så vi var sikker på at vi kunne sidde udforstyrret og hygge os med julemaden - og det var kræs... Henrik og Gittes anstrengelser havde i den grad båret frugt.
Som i de allerfleste andre hjem var det tid til kaffe, guf, juletræ og gaver efter maden. Vi havde været så heldige at få en lille blågran af min far og Vivian, som har stået og pyntet med lys på ude på den lille teresse. Det blev taget ind og sat midt på sofabordet. Juletræspynt er ikke det, vi har mest af... nærmest ingenting, men med 4 glaskugler, lidt rødt bånd og en lyskæde blev det også jul på Søvangen...Vi sprang julesalmerne over og gik direkte til gaverne.
Selv for en antijulefan som mig var det en rigtig dejlig og hyggelig aften.
Søvangen ER perfekt - også som ramme om en dejlig juleaften.
Ps. Gryden, som popcornsgrøden blev kogt i, er nu smidt ud. Ikke fordi den ikke kunne rengøres, men fordi det ikke er første gang, at noget brænder på i den... Den blev derfor sendt med Lotte og drengene hjem - til skralderummet!
Den store kaprifolie på terrassen har længe irriteret os. Vi blev ellers stillet i forventning at den ville få flotte gule blomster, der duftede helt fantastisk. Noget skuffede blev vi, da blomsterne kom og -efter vores mening- så absolut ikke var spor pæne og duften? - ja den oplevede vi aldrig, heller ikke efter solen var gået ned, som nogen foreslog. Tilgengæld dryssede den konstant og hele tiden blomster ned på terrassen og senere kreerer den røde bær der er giftige og med vores alt ædende Bellis i haven, måtte kaprifolien væk!
Vi benyttede lejligheden til også at grave en meget ..."fyldende" og ikke speciel pæn plante op.
