Ingen begynder mester denne gang...

Milo og jeg har været til Rally prøve igen i dag. Denne gang var det i Albertslund, så vi kunne sove lidt længere. Til gengæld var det udendørs i dag og det blæste en hel del - det påvirker hundene meget, da blæsten jo er fyldt med dufte.
Igen var der en del af dem vi har trænet sammen med der også skulle til prøve, så det er rigtig hyggeligt. Niveauet var noget mere svingende i dag end i Sorø. Flere af de normalt rigtig gode hunde, lavede fejl, puha... Milo og jeg var nr. 13. Det er normalt mit ynglingstal, men i dag var det ikke nogen hjælp. Milo gik så fint under omvarmningen og var totalt på, men så snart vi trådte ind på banen forsvandt halvdelen af hans koncentration! Suk! Vi er blevet noteret for at lave 3 øvelser om - jeg husker godt nok kun 2, men hvem ved, man har jo så travlt med så meget andet, mens man er på banen. Vi endte op med 90 point - 3 x 3 minuspoint for gentagelse af øvelser og 1 minuspoint for en stram snor, da Milo pludselig mente, han skulle en anden vej end den jeg gik... Ikke meget at prale af, men nok til at vi har bestået.
Nu er vi nødt til at tage til Odense til marts for at få den sidste "pind" med en anden dommer, så vi kan blive rally begyndermestre.

Milo - en rally stjerne

Milo og jeg er blevet ret vilde med Rally - lydighed, bare rolig vi drøner ikke rundt i biler :o) Rally er en bane med forskellige skilte, der viser hvilke lydigheds-/tricksøvelser der skal laves. Vi er faktisk blevet så vilde, at vi turde stille op til prøve!!!

I dag var så dagen, hvor slaget skulle slås. Tidligt op, pakke bilen og så afsted til Sorøhallen. Farmand og Bellis tog med som heppekor. I hallen mødte vi flere af dem vi har trænet med på pladsen - rigtig hyggeligt. Indskrivning (det vil sige aflevering af resultatbogen til dommerbordet) var allerede kl. 8.45, herefter måtte vi vente 3 kvarter mere før end der var banegennemgang. Det er kun mig, der må gå banen, Milo skal pænt vente udenfor, men det er sjovt at se, så snart jeg begynder at gå (jeg lader som om, jeg har ham ved siden af, så jeg giver de forskellige tegn, mens jeg går banen), så vågner den lille mand og er klar!!! Desværre var vi først nr. 21, så der var laaang tid at blive nervøse i. De første hunde lagde niveauet højt, puha, der var en blanding af sten og sommerfugle i min mave. Milo plagede om at komme i gang, men han skulle ikke køres træt for hurtigt. Da nr. 15 gik på, varmede jeg Milo op - han var HELT tændt. Under nr. 19's prøve viste jeg Milo lidt pølser og "smurte" mine hænder ind i dem - så er de lidt sjovere at "gå på".Så var det vores tur. Pyyyyyyhhhhh... Milo gik flot plads, han har ellers haft lidt tendens til at hænge lidt bagud. Ved det 3. skilt, mente Milo dog, at han lige skulle se nærmere på de der underlige runde ting (julekugler i anledning af julen), der hængte på alle skiltene. ØV, det er ikke tilladt at snuse til skiltet, suk 1 minus point. Ellers gik han fremragende - valgte dog at klø sig ved halsbåndet. Han skal have halsbånd på til prøven og det er han jo ikke vant til, normalt går han jo med sele. Jeg anede ikke om det trak ned eller hvordan. Vi kom hele vejen gennem banen. Stenen og sommerfuglene forsvandt fra maven, så snart vi passerede målskiltet. Han havde taget alle elementerne korrekt, men jeg vidste ikke, om han måske havde hængt lidt undervejs, om han evt. havde strejfet et skilt eller kegle med halen eller andet som kunne trække ned, men bestået, det var jeg nu RET sikker på, at vi var. Man skal have min. 70 point for at bestå og starter på 100 og der trækkes så fra ved evt. fejl.

Præmieoverrækkelsen begyndte. De startede bagfra og flere og flere hunde blev råbt op - men ikke Milo! Til sidst var der kun 5 tilbage - kunne det virkelig være sandt, var vi kommet i top 5?? Jo jo, vi havde fået 99 point og var blevet nr. 4!!! VILDT!!! 2 havde fået 100 point og en mere havde fået 99, men havde en bedre tid end Milo og mig. Jeg kunne slet ikke få armene ned!!! Det var jo helt fantastisk!









Vist er det ærgeligt, at vi ikke liiiige nappede det sidste point og blev begyndermestre med det samme, når det nu kun var en (skide) julekugle, der afgjorde det, men pyt - vi bestod og tager da bare turen igen en anden gang (på søndag faktisk!). 3 x bestået i begynderklassen giver også en begyndermestertitel, så vi skal nok få den ;o)

Søvangen - nu med EGNE høns ;o)

I går aftes efter Bellis' træning kørte jeg til Roskilde for at købe lidt høns til den nye hønsegård.

Jeg havde fundet et sted på DBA, der solgte 3-4 mdr. gamle kyllinger til en flad 50,- stk. Det er blandingshøns med Danske Dværg Landhøns som det bærende element. Sådanne kyllinger er langt fra tamme (endnu - håber jeg), så de kan ikke liiiige indfanges. Derfor havde vi aftalt, at jeg skulle komme kl. 20, så var de gået i seng i hønsehuset og noget nemmere at have med at gøre. Så i lommelygtens skær udvalgte jeg mig 2 sorte kyllinger, der er næsten rene landhøns og 2 lyse med lidt mørke plette, der er en blanding af sort landhøns og orange chabo. De ser sunde og raske ud. Sælger gjorde meget ud af at vise mig, deres fjer, øjne m.m., så jeg kunne se, at de var ok. Det er nogle små nogen - de er ikke meget større end duer, men de vokser sig jo til. Forældrene var ca. en halv gang mindre end vores lånehøns, så det kommer nok til at passe meget godt.

De blev puttet i en flyttekasse og kørt til deres nye hjem. De brokkede sig lidt, når jeg bremsede eller drejede, for de kunne jo ikke stå helt fast i kassen, men ellers forholdt de sig roligt. Bellis var helt bombet efter træningen, så hun sov på bagsædet og opdagede hvis ikke, at der var kommet nye passagere.
Henrik havde været så sød at sætte en lampe op i hønsegården, mens jeg var væk, så jeg kunne se at sætte kyllingerne ind i deres nye hjem. Jeg satte dem op på pinden i huset og de faldt hurtigt til ro.

Her til morgen gik jeg ned for at se, om de havde sovet godt og var klar til at se lidt mere af deres nye hjem. De nussede lidt rundt inde i huset, da jeg kom. Da jeg åbnede lågen, så de kunne komme ud, kiggede de forsigtigt ud, men vidste ikke lige, om de turde komme ud. Men lidt efter lidt kom de ud på stigen alle 4 og kiggede nysgerrigt rundt. De to lyse var de første, der fløj ned på jorden og gik rundt og skrabede og nippede lidt. De sorte var lidt længere tid om det. Så tog den ene mod til sig. Den sidste vendte om og gik ind igen, men så kunne den alligevel ikke dy sig. Den startede med at flyve op på taget, sad lidt og overvejede situationen og fløj så ned til de andre.


De er nu godt nok kære, de små pus. Men sikke da også en omvæltning. De har været vant til at gå sammen med deres mor, der har været en rigtig hønemor og passet dem lige til jeg kom og hentede dem. Nu er de et helt fremmet sted uden mor... Stakler. Men de ser da ud til at trives. Nu får de lige lidt tid alene til at fordøje det hele, så starter operation "tæmning" - de skal mindst lære at spise af hånden ;o)

Projekt hønsegård

Jeg ved ikke helt hvem den tosse er, der har fundet på, at vi skulle bygge en hønsegård, men hold op hvor tager det bare meget længere tid, end jeg havde forestillet mig. Projektet har været undervejs siden slutningen af juli og først i dag kan vi kalde os færdige...eller næsten, for vi mangler stadig at lægge tag på halvdelen af hønsegården, så gokkerne kan gå i tørvejr og fliser rundt om. Men det må komme hen ad vejen - pt. er min tålmodighed brugt op, NU vil jeg have mine høns.

Hønsegården er bygget nede bagerst i haven bag hegnet. Så kan de være i fred for hundene (læs: Milo) og Henrik skal ikke irriteres over dem, selv om jeg tror, han er blevet lidt ok glad for de andre ;o)
Første del af projektet gik ud på at få ryddet ud i ALLE de ting, den tidligere ejere havde gemt dernede. Han er vist lidt af en gemmer, for der var nærmest ikke den ting, der ikke lå der! Alverdens træ i forskellige afskygninger, gammelt rustent murerværktøj, sten af en hver slags og masse vis af fliser - gravet ned naturligvis i flere lag!!! På billedet øverst til højre ses en del af de fliser jeg har gravet op (ALENE), dertil kommer en masse små murbrokker...
Da der var cleanet dernede, gik jeg igang med at grave en 40 cm. dyb rende hele vejen rundt om gården. Tråden skal graves ned i jorden, så Mikkel ræv og Randi rotte kan blive på den rigtige side af hegnet. Øv for et mas. Her var jeg ultra glad for at Henrik gad hjælpe - ellers havde jeg nok stået der endnu. Jorden er MEGET leret! Af og til når vi stak spaden ned, lød det, som var der en sten, men det var bare HÅRDT ler!!! Det var en noget tung affære. Dertil kom, at der var fyldt med rødder og gamle murbrokker. Jeg ved ikke, hvad det er for en ide, de har haft, men der lå jo nærmest et halvt hus nede under jorden. Muresten, cement, kabelrør, ledninger og hvad ved jeg. Vi ventede bare på at møde husejeren i jorden også ;o)
En dag mens jeg var på arbejde bankede Henrik stolperne i jorden - herligt, nu begyndte det jo at tage form! Henrik havde jo ellers sagt, at han ikke ville hjælpe med andet end at supervisere, jeg har da også lavet meget af "skelettet" selv, men det var nu dejligt, at han var der og af og til kunne tage over, når det blev lidt for svært eller hårdt. Jeg endte dog med at være helt god til at betjene såvel bore- og skruemaskine, som stiksav og meget andet.












Så skulle der sættes tråd på. Det er godt nok ikke nemt, når alting dernede er monster skævt!
Jorden dernede er ikke plan og kampen med at få sat stolperne i var endt med at blive lidt skæv også - andet kunne simpelhen ikke undgås. Det betyder, at der ikke er en eneste ret vinkel i gården :oD Men nettet kom på og blev "syet" sammen med ståltråd, der hvor samlingerne var.
I renden rundt om gården kom der, foruden tråden, lodrette fliser ned og massevis af murbrokker og et enkelt gammlt kødben, som Bellis donerede. Så blev der fyldt op med jord! Hvis Mikkel og Randi kan komme gennem alt det, så har de næsten fortjent en høne eller to...
En dør kom der også i og alle huller blev lukket, så nu burde der ikke kunne komme nogen ubudne gæster ind.












Så var det hønsehusets tur. Jeg har købt alletiders lille søde hønsehus brugt, men det skulle jo lige gøres klart. Jeg havde læst og læst om størrelse, siddepindeudforming, strøelse, rengøring og hvad ved jeg, så der var ikke den ting, jeg ikke havde styr på (hmmm...). Først blev det vasket af med vand og sæbe. Så sømmede Henrik det lige efter engang, så alt var helt samlet. Det fik længere ben (meget lange synes jeg, men de kloge siger 40-50 cm.), så der ikke kan komme rotter ind, redekassen fik silikon, så det ikke kan regne ind, og så fik vi lavet det, så jeg kan åbne den ene side, når jeg skal gøre rent. Ellers skulle man tage taget af og ordne det den vej fra, men med de nye lange ben, ville jeg ikke kunne nå... Sidst men ikke mindst, lavede Henrik en flot stige, så de små putter kan komme sikkert ind og ud.
Så gik jeg i gang med rengøringen. Først med Virkon-S - et desinfektionsmiddel mod virus, bakterier, svampe m.m. Noget kras noget! Bagefter skulle huset kalkes indvendig, det skulle være godt mod utøj. Puha, så skulle det bare tørre, så kunne vi sætte huset på plads i hønsegården.
Vi mangler som sagt stadig at lægge tag på, men nu er gården og huset da beboligt. En lang og sej kamp er slut (næsten) og i aften kommer der nye beboere ;o)









Jeg har lovet både Henrik og mig selv, at jeg ikke finder på flere projekter liiiiige foreløbig ;o)

Tusinde tak for hjælpen Skat...

Henrik i mesterlære som murer

Så var det tid til at få repareret revnen i muren. Ideen var jo at Jørgen skulle supervisere Henrik, så vi skånede Jørgen, men sådan skulle det ikke være. Jørgen kunne - som så mange andre - ikke bare stå og se på, når han vidste, at han kunne gøre det meget hurtigere (og sikkert også bedre) selv. Så rollerne blev fordelt således, at Jørgen knoklede og Henrik var stik-i-rend-dreng ;o)
Henrik fik dog lov at mure lidt over i det ene hjørne, mens Jørgen var optaget af noget andet ;o) Det viste sig nemlig, da de først fik set nærmere på muren, at der ikke kun var én revne, men flere + nogle "afgnavede" hjørner. Så der var nok at se til. Det hele gik dog fint og de var hurtigt færdige. Nu kan vi så slappe af igen og vente på nye forhindring - åh det er skønt at være ejere af et gammelt hus...

Tusinde tak til Jørgen for den MEGET store hjælp

VVS manden kom, så og sejrede!

Vi har LÆNGE trængt til at få udført nogle VVS ting i huset: udendørs hane, ny cirkulationspumpe, utæt rør ved oliefyr, tilslutning af blandingsbatteri i fyrrum.

Alt i alt ikke nogen kæmpe opgave, men de tilbud vi havde indhentet var ganske enkelt uforskammede.. 14-15.000 !

Efter lang tids søgen og spørgen fik vi fat i en bekendt til en af Henriks kollegers, venindes, far!.. han er VVS mester :-)

Han gav et HELT andet tilbud, og var også meget grundigere i sine opmålinger og estimater!

Det viste sig at være et godt valg, og han lavede et flot stykke arbejde i går på 6 timer. Alt er løst til UG kryds og slange. Ham kan vi godt anbefale!



Vores flotte nye frostsikre udendørshane :-)



Kunstfærdigt tilsluttet blandingsbatteri.. ikke nemt med den underlige rørføring der er!




FLOT... ekspansionsbeholder drejet, og flyttet ind mod væggen, desuden lavet en flot ny rørføring til overløb fra beholderen.


Ny cirkulationspumpe.. desværre ikke tilsluttet endnu, da VVS manden ikke havde måleapperater til at konvertere de eksisterende 380V(gl. pumpe kørte med 380V) til den nye pumpes bare 230V.. Men Henriks bror Claus kom lige forbi og fiksede det..TAAAAK!!.
Bemærk også den fikse lille sammenkobling med slangen.. nu kan vi fylde nyt vand på anlægget(eller toppe op) bare ved at dreje 2 haner :-)

Storhedsvanvid?

Det går rigtig godt med vores lånte høns. De er rigtig søde og meget tillidsfulde. Jeg synes det er lidt synd, at de skal være i det lille bur, så når vi er hjemme, skifter de fra at være "burhøns" til havehøns eller i hvert fald forhavehøns. Det nyder de meget. Desværre er de meget kreative og har derfor flere gange måtte hentes UDENFOR forhaven!!! Den første gang var det vores nye naboer, der kom og ringede på. De var ved at luge ude foran og pludselig var der kommet 3 høns til for at "hjælpe" dem. Det havde jo været meget hyggeligt, men da der var kommet en bil, var de alligevel blevet bekymret for tøserne. Jeg er ret sikker på, at hønsene har syntes, at det var hyggeligt at naboerne snakkede, så de derfor er gået under hegnet for at komme ud til dem. Heldigvis er de jo så tamme, at man bare kan "samle" dem op og bære dem ind. Senere har de været ude og se på Henriks motorcykel, slikke sol på terrassen eller "luge" lidt i indkørslen... Men nu skulle de være hegnet så godt inde, at de ikke kan slippe ud - håber vi!

Den ene af hønsene har ellers tilsyneladende fået lidt storhedsvanvid. Da vi hentede æg i dag, lå dette gigantiske store mellem de andre!!! Man skulle jo tro, det var en studs, der havde været forbi. Ægget vejer over ½ gang mere end de andre! Vi var meget spændte på, om der mon var flere blommer i, men det var ikke tilfældet - men mon ikke der var kommet en studs ud, hvis ægget var befrugtet og blev udruget???

Hvad man da alt finder når man rydder op...

Jeg er i fuld krig med at rydde op nede bag hegnet, så vi kan få lavet hønsegård dernede. De gamle ejere har været nogle rigtig gemmehoveder, så der ligger alverdens ting og sager i et virvar dernede. Det tager sin tid at få styr på det, men det begynder at hjælpe på det.
Idag var projektet så at få flyttet kompostbunken. Den har de af uransagelige grunde placeret bagerst i indhegningen op ad et trin. Meget upraktiskt når der skal kompost til og fra bunken! Vi vil derfor flytte den, så den er lige inden for lågen. Da jeg gravede lidt i kompostjorden nederst i bunken, mødtes jeg af et af naturens undere - eller under og under, men pudsigt syntes jeg dog at det var... Der har tilsyneladende gemt sig en selvsået (?) kartoffelplante, for mellem jorden fandt jeg adskillige kartofler i forskellige størrelser.
Kartoflerne endte som hønsefoder - eller det var planen, at de skulle være endt der - men de små forkælede tøser er tilsyneladende kun til kogte kartofler, så de - altså kartoflerne - røg tilbage i komposten sammen med gødningen under næste rengøring af hønseburet.

Revnet mur

Vores nabo stoppede Henrik forleden for at fortælle, at den store efeu på vores gavl ind mod dem var væltet i stormen. Trist... for dem - vi er jo egentlig ligeglade, den er der jo mest for, at de ikke skal kigge på en grim gavl. Det kunne vi desværre ikke helt tillade os at være, da der bag efeuen viste sig at være en revne i muren! Suk, hva nu? Skulle hele muren nu mures om???
Henrik kontaktede straks Jørgen, der kom og kiggede på skaden. Hans vurdering beroligede os noget. Revnen SKAL laves, men det haster ikke alvorligt. Muren får lov at stå, revnene skal "blot" fyldes ud. Henrik har fået en længere liste over materialer, der skal indkøbes inden Jørgen igen kommer forbi senere på måneden for at supervisere Henrik i udbedringen af skaden.

Pileflet skal der til...

Vi har længe været trætte af det grønne trådhegn mellem bedet og terrassen. Jo vist holdt det hundene ude af bedet, men pænt var det ikke og mon ikke hundene kunne lære IKKE at gå i bedet? Efter flere overvejelser, ombestemmelser og ikke mindst fejlmålinger (Rikke og mål er ikke den bedste kombination!!!) købte vi noget lavt pileflet og satte som afgrænsning til bedet. For at få det til at se rigtigt ud, måtte vi fjerne en række sten fra terrassen, men det er ingen skade til.
Wau! Det ser knageme godt ud. Hundene mener dog ikke, at det er et hegn, men bare noget man lige skal træde over, hvorefter der er fri adgang til gravning i bedet! Nå, men det må de jo så bare lære at sådan er det altså ikke.
Hegnet er en del af min bachelorgave fra svigermor Gitte - vi siger rigtig mange tak.

Forandringer i haven

Den store kaprifolie på terrassen har længe irriteret os. Vi blev ellers stillet i forventning at den ville få flotte gule blomster, der duftede helt fantastisk. Noget skuffede blev vi, da blomsterne kom og -efter vores mening- så absolut ikke var spor pæne og duften? - ja den oplevede vi aldrig, heller ikke efter solen var gået ned, som nogen foreslog. Tilgengæld dryssede den konstant og hele tiden blomster ned på terrassen og senere kreerer den røde bær der er giftige og med vores alt ædende Bellis i haven, måtte kaprifolien væk!
Det var lidt af et arbejde at få den klippet ned. Hver gang vi troede vi havde klippet et stykke fri, var der lige endnu en gren der var viklet ind. Men ned kom den - så var der bare roden tilbage. DET var en kamp!!! Den havde mange meget lange og meget tykke rødder. Bellis hjalp flittigt med til at grave rødderne fri, så vi kunne skære dem over. Tilsidst lykkedes det. Vi benyttede lejligheden til også at grave en meget ..."fyldende" og ikke speciel pæn plante op.
I stedet for kaprifolien har vi nu plantet en clematis, en vinplante og en rød klatrerose. De skal klatre op ad hver deres stolpe. Vi glæder os til at følge planterne.

3 "feriebørn"

Så skete det endelig! Vi fik høns - 3 stk. brune Lohmann høns! Dog kun til låns i første omgang.
Jeg har længe gerne ville have høns - ja allerhelst vil jeg jo have en hel bondegård eller zoologisk have, men den går nok ikke. Vi havde høns i Schweiz og deres kaglen og skraben er så hyggelig. Men Henrik var ikke vild med ideen! Han mente, de lugtede og larmede og at jeg i øvrigt har rigeligt at se til med hunde og kanarier, hus og have. Efter flere større debatter var han stadig ikke til at rokke. På nettet fandt jeg så et sted, hvor de lånte høns ud MED bur i 3 måneder. Kvit og frit! Man skal selv hente dem hos den tidligere låner og selvfølgelig passe dem ,mens man har dem. Det var da liiiiige noget for os. Så kunne Henrik se hvor søde og nemme de er og hvor skønt det er med friske æg og en kompostkværn. Den købte han!
Planen var at de skulle stå bagerst i haven, BAG hegnet. Så var de langt væk fra Henrik og hundene kunne ikke genere dem. Men i går morges ganske kort inden vi skulle ud og hente dem, gik det op for os, at buret ikke ville kunne komme gennem lågen mellem for- og baghaven! SUK! Over kunne de heller ikke komme... De måtte stå i forhaven.
Milo ved ikke helt hvordan han skal takle dem. Egentlig vil han meget gerne snuse til dem, men han er jo en kylling (hehe), så han tør ikke helt. Hvis de laver en lidt hurtig bevægelse bliver han forskrækket og gør ad dem. Vi har sat gitteret rundt om hønsehuset, for tøsepigerne er også lidt usikre på ham.

Allerede efter at de havde været der en time havde de lagt det første æg! Senere kom endnu et. I dag er der også kommet to - så der må være en der driver den af!...

Kan man bo i en sofa?

JA - hvis man er hveps!

For ca. 14 dage siden havde vi besøg af en familie med 3 børn, der gerne ville se lidt nærmere på kooikere. Vi sad i sofaen i udestuen og snakkede. Vi lagde mærke til, at der var en del hvepse i udestuen og jeg undrede mig over, at de meget kom ud under sofaen. Da jeg forsigtigt ytrede min tanke om, at de måske havde lavet bo under sofaen, blev jeg hylet ud, for hvepse lavede da ikke bo under en sofa!

I går da Henrik lige ville rette lidt på hynderne i sofaen, væltede det ud med hvepse. De havde nemlig ikke lavet bo UNDER sofaen, men I sofaen!!! I hjørnet mellem armlæn, ryglæn og hynde! Det var ikke et traditionelt rundt hvepsebo, men et mere ... ja trekantet eller faldt bo. De har gnavet lidt i polstringen helt inde i hjørnet, men ellers ikke lavet nogen skade.

Vi bar forsigtigt sofaen uden for. Undervejs støtte vi mod et nedløbsrør og straks væltede det igen ud med hvepse. Vi slap hurtigt sofaen og løb indendøre til de atter var faldet til ro. Da sofaen var vel af vejen for hunde og andet godt folk, sprøjtede vi gift på boet, så beboerne døde.
Inde i udestuen fløj en masse forvirrede hvepse rundt og undrede sig over hvor pokker det var de boede henne. De var overbeviste om at det var lige her i nærheden, men de kunne ikke lige finde det. De søgte højt og lavt. Til Henriks store irritation søgte de meget mellem gulvbrædderne - hvilket Henrik mente var det dummeste de sted de kunne lede, men de er jo ikke så kloge, sådan nogle hveps. Men det var meget interessant at stå og iagttage dem og se hvordan de kommunikerede. Vi kunne næsten se dem klø sig i håret over hvor pokker deres hjem var blevet af. Efter et par timer blev deres utrættelige søgen Henrik for meget og han fjernede alt stof og fuglene for at sprøjte gift i udestuen også.

Da vi her i eftermiddag fjernede boet og vaske sofaen, blev vi mødt af en gevaldig stank af komøg. Vi formoder derfor, at boet er opbygget af herligt komøg fra køerne på engen - guf! Vi fandt en hveps, der var noget større end de andre - der i øvrigt faktisk var ret små (!?!) - den formoder vi, var dronningen.

Eksamen er i hus!!

En meget stolt-af-sin-kæreste Henrik, kan berette, at nu kan Rikke med rette kalde sig Fysioterapeut!! :-)

I dag var Rikke til sidste eksamen i sin bachelor opgave, og scorede et yderst tilfredsstillende 7-tal i den nye skala (ca. 9 efter gl. skala).

Både fysioterapeuten og kæresten er MEGET glade, og meget trætte... NU skal der holdes en uges velfortjent ferie inden Rikke starter på sit nye arbejdsliv som fysioterapeut på Hvidovre Traume Center.

HIP HIP HURRAAAAAA for Rikke!!

Her er et billede af Rikke og hendes bachelor gruppe(ret lettede som det ses :-) )

Sommer, sol og blomster !

YESS!! Så er det sommer i haven.. vi STOR nyder haven og dens blomsterpragt. Her er lidt billeder af haven skønne flora.

Hvis nogen ved hva hulen de forskellige hedder, så sig endelig til! :-)