I dag var så dagen, hvor slaget skulle slås. Tidligt op, pakke bilen og så afsted til Sorøhallen. Farmand og Bellis tog med som heppekor. I hallen mødte vi flere af dem vi har trænet med på pladsen - rigtig hyggeligt. Indskrivning (det vil sige aflevering af resultatbogen til dommerbordet) var allerede kl. 8.45, herefter måtte vi vente 3 kvarter mere før end der var banegennemgang. Det er kun mig, der må gå banen, Milo skal pænt vente udenfor, men det er sjovt at se, så snart jeg begynder at gå (jeg lader som om, jeg har ham ved siden af, så jeg giver de forskellige tegn, mens jeg går banen), så vågner den lille mand og er klar!!! Desværre var vi først nr. 21, så der var laaang tid at blive nervøse i. De første hunde lagde niveauet højt, puha, der var en blanding af sten og sommerfugle i min mave. Milo plagede om at komme i gang, men han skulle ikke køres træt for hurtigt. Da nr. 15 gik på, varmede jeg Milo op - han var HELT tændt. Under nr. 19's prøve viste jeg Milo lidt pølser og "smurte" mine hænder ind i dem - så er de lidt sjovere at "gå på".
Præmieoverrækkelsen begyndte. De startede bagfra og flere og flere hunde blev råbt op - men ikke Milo! Til sidst var der kun 5 tilbage - kunne det virkelig være sandt, var vi kommet i top 5?? Jo jo, vi havde fået 99 point og var blevet nr. 4!!! VILDT!!! 2 havde fået 100 point og en mere havde fået 99, men havde en bedre tid end Milo og mig. Jeg kunne slet ikke få armene ned!!! Det var jo helt fantastisk!
Vist er det ærgeligt, at vi ikke liiiige nappede det sidste point og blev begyndermestre med det samme, når det nu kun var en (skide) julekugle, der afgjorde det, men pyt - vi bestod og tager da bare turen igen en anden gang (på søndag faktisk!). 3 x bestået i begynderklassen giver også en begyndermestertitel, så vi skal nok få den ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar