Søvangen - nu med EGNE høns ;o)

I går aftes efter Bellis' træning kørte jeg til Roskilde for at købe lidt høns til den nye hønsegård.

Jeg havde fundet et sted på DBA, der solgte 3-4 mdr. gamle kyllinger til en flad 50,- stk. Det er blandingshøns med Danske Dværg Landhøns som det bærende element. Sådanne kyllinger er langt fra tamme (endnu - håber jeg), så de kan ikke liiiige indfanges. Derfor havde vi aftalt, at jeg skulle komme kl. 20, så var de gået i seng i hønsehuset og noget nemmere at have med at gøre. Så i lommelygtens skær udvalgte jeg mig 2 sorte kyllinger, der er næsten rene landhøns og 2 lyse med lidt mørke plette, der er en blanding af sort landhøns og orange chabo. De ser sunde og raske ud. Sælger gjorde meget ud af at vise mig, deres fjer, øjne m.m., så jeg kunne se, at de var ok. Det er nogle små nogen - de er ikke meget større end duer, men de vokser sig jo til. Forældrene var ca. en halv gang mindre end vores lånehøns, så det kommer nok til at passe meget godt.

De blev puttet i en flyttekasse og kørt til deres nye hjem. De brokkede sig lidt, når jeg bremsede eller drejede, for de kunne jo ikke stå helt fast i kassen, men ellers forholdt de sig roligt. Bellis var helt bombet efter træningen, så hun sov på bagsædet og opdagede hvis ikke, at der var kommet nye passagere.
Henrik havde været så sød at sætte en lampe op i hønsegården, mens jeg var væk, så jeg kunne se at sætte kyllingerne ind i deres nye hjem. Jeg satte dem op på pinden i huset og de faldt hurtigt til ro.

Her til morgen gik jeg ned for at se, om de havde sovet godt og var klar til at se lidt mere af deres nye hjem. De nussede lidt rundt inde i huset, da jeg kom. Da jeg åbnede lågen, så de kunne komme ud, kiggede de forsigtigt ud, men vidste ikke lige, om de turde komme ud. Men lidt efter lidt kom de ud på stigen alle 4 og kiggede nysgerrigt rundt. De to lyse var de første, der fløj ned på jorden og gik rundt og skrabede og nippede lidt. De sorte var lidt længere tid om det. Så tog den ene mod til sig. Den sidste vendte om og gik ind igen, men så kunne den alligevel ikke dy sig. Den startede med at flyve op på taget, sad lidt og overvejede situationen og fløj så ned til de andre.


De er nu godt nok kære, de små pus. Men sikke da også en omvæltning. De har været vant til at gå sammen med deres mor, der har været en rigtig hønemor og passet dem lige til jeg kom og hentede dem. Nu er de et helt fremmet sted uden mor... Stakler. Men de ser da ud til at trives. Nu får de lige lidt tid alene til at fordøje det hele, så starter operation "tæmning" - de skal mindst lære at spise af hånden ;o)