
Vores nabo stoppede Henrik forleden for at fortælle, at den store efeu på vores gavl ind mod dem var væltet i stormen. Trist... for dem - vi er jo egentlig ligeglade, den er der jo mest for, at de ikke skal kigge på en grim gavl. Det kunne vi desværre ikke helt tillade os at være, da der bag efeuen viste sig at være en revne i muren! Suk, hva nu? Skulle hele muren nu mures om???
Henrik kontaktede straks Jørgen, der kom og kiggede på skaden. Hans vurdering beroligede os noget.

Revnen SKAL laves, men det haster ikke alvorligt. Muren får lov at stå, revnene skal "blot" fyldes ud. Henrik har fået en længere liste over materialer, der skal indkøbes inden Jørgen igen kommer forbi senere på måneden for at supervisere Henrik i udbedringen af skaden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar