mandag den 21. januar 2008

Jojo.. vi er der stadig!

Vi har bare været lidt underdrejet med Rikkes 6. sem. eksamen, og Henriks travle arbejde.

Men kig bare løs på Bellis blog eller http://www.henrikke.dk .. så er der masser af nye billeder af vores vuffer! :-)

tirsdag den 1. januar 2008

Nytår










Da Milo er meget bange for fyrværkeri og dermed lider frygteligt nytårsaften, valgte vi at blive hjemme og holde nytår på Søvangen. Et af vores gode vennepar Christina og Stefan blev forældre til lille Mads d. 1. december 2007, så de var helt med på en stille og rolig nytårsaften.

Vi sammensatte sammen den perfekte menu:
- Hummer med hjemmelavet mayonaise og bruschetta
- Chateau Briand med hasselback kartofler, græsk salat og hjemmelavet bearnaise sauce
- Crêpes med is, nutella, grand marnier, ahorn sirup og sukkerristede bananer efter eget valg.
- Økologisk kransekage og champagne

Efter en kop kaffe/te blev Henrik og Stefan sendt i køkkenet. Her kokkererede de i maaaange timer, hvis du spørger pigerne, men resultatet var mere end perfekt.
Forretten var ...mums og hovedretten endnu bedre. Helt fantastisk. Men så var det desværre, at vi i den grad havde forspist os.
Endvidere var Lille Mads vågen og vældig sulten.
Vi besluttede at tage en pause, drikke en kop kaffe/te og så kaste os over desserten senere. Pludselig var kl. 23.45 og der skulle gøres klar til champus og kransekage.


Farvel 2007 - Velkommen 2008

Maverne var ikke blevet mindre fyldte siden sidste år, så pandekagerne blev endnu engang udsat, denne gang til den 2. januar om eftermiddagen...

Vi havde en rigtig hyggelig aften - undtagen Milo, der tilbragte det meste af den i fyrrummet (efter eget valg) - og vi nyder stadig vores fantastisk dejlige hus.

Vi ønsker alle et rigtig godt og lykkeligt 2008


torsdag den 27. december 2007

Vintertur langs stranden..

I dag bestemte vi os for en dejlig lang vintertur langs stranden mellem Ishøj og Hundige havn.. Ok det var "lidt" koldt men vufferne ELSKEDE det!

Billederne taler vist for sig selv :-)
















mandag den 24. december 2007

Jul på Søvangen

Henriks mor Gitte og hendes hund Kvik kom fra Sønderborg for at holde jul med os.

I Henriks familie har de tradition for at spise risengrød til frokost juleaftensdag og jeg har tradition for at besøge min veninde om formiddagen og bytte gaver med hendes to drenge. De to traditioner lagde vi sammen, så Lotte og drengene kom på besøg til frokost til risengrød og byttede gaver. Rigtig hyggeligt.

Desværre var grøden brændt på. Benjamin (6 år) kommenterede høfligt at "den smagte anderledes" - jeg er jo knap så beleven, så jeg spurgte direkte om den var brændt på, for jeg mente at "den smagte af brændte popcorn". Jeg plejer ellers ikke at kunne lide risengrød, men tænkte, at det var tid til at smage det igen - og popcornsgrøden smagte mig. Men den var ikke den helt store succes hos drengene, der ellers elsker risengrød. Tilgengæld syntes de, at det var "sejt", at Henrik og Gitte puttede saftevanden på risengrøden i stedet for i et glas, så det måtte de også prøve. Efter at spændingen omkring gaverne var udløst og den fantastiske "popcornsgrød" var indtaget, havde drengene ikke meget ro. Det kunne vist ikke blive aften hurtigt nok for dem - så de måtte videre.

I løbet af dagen bredte der sig en liflig duft af den andesteg, vi skulle have til aften. Hundene kredsede lidt om køkkenet, men opførte sig pænt. De blev belønnet med lidt andehjerte, -krås og -hals i deres mad - og det var noget de kunne lide, de var dybt optaget af at spise deres EGEN mad alle 3 og havde bestemt ikke tid til at vandre rundt og bytte foder, som de plejer.
Selv den lille meget lidt madglade Bellis, der normalt kan være timevis om at spise en portion og som går fra skålen 100 gange undervejs, veg ikke fra den førend den var tom! Måske skulle vi servere and hver dag?!? ;o)

Herefter blev hundene luftet, så vi var sikker på at vi kunne sidde udforstyrret og hygge os med julemaden - og det var kræs... Henrik og Gittes anstrengelser havde i den grad båret frugt.

Som i de allerfleste andre hjem var det tid til kaffe, guf, juletræ og gaver efter maden. Vi havde været så heldige at få en lille blågran af min far og Vivian, som har stået og pyntet med lys på ude på den lille teresse. Det blev taget ind og sat midt på sofabordet. Juletræspynt er ikke det, vi har mest af... nærmest ingenting, men med 4 glaskugler, lidt rødt bånd og en lyskæde blev det også jul på Søvangen...
Vi sprang julesalmerne over og gik direkte til gaverne.

Selv for en antijulefan som mig var det en rigtig dejlig og hyggelig aften.

Søvangen ER perfekt - også som ramme om en dejlig juleaften.


Ps. Gryden, som popcornsgrøden blev kogt i, er nu smidt ud. Ikke fordi den ikke kunne rengøres, men fordi det ikke er første gang, at noget brænder på i den... Den blev derfor sendt med Lotte og drengene hjem - til skralderummet!

søndag den 23. december 2007

Operation indkørsel

Endnu et projekt er blevet streget fra listen - nemlig indkørslen.

Henrik har irriteret sig over at hækken i indkørslen længe har trængt til at blive klippet. Den ragede så langt ud i den ene side, at han skulle dreje uden om den, når han skulle ind og ud af carporten.
Jeg var træt af alle de visne og fedtede blade der lå ude og så grimme ud og bare ventede på at hoppe på en skosål eller en hundepote og komme ind i den varme entre.

Svigermor var kommet på besøg og hun var som altid klar med en hjælpende hånd. Så vi rykkede alle sammen ud i haven til operation indkørsel. Vi fik flydt en masse store sække med grene og blade. Hele to gange måtte vi afsted til genbrugen for at komme af med det hele. Men hold da op, hvor blev der fint. Nu kan Henrik køre direkte ind og ud af carporten og der ingen grimme blade. Indkørslen ser meget større ud og det er en ren fryd for øjet.

Hundene hyggede sig i haven - og Bellis udførte sit eget - ikke helt lovlige - havearbejde

En stor tak til Gitte for hjælpen.

søndag den 9. december 2007

Arbejde, arbejde...

Nogen skal jo gøre det.. det beskidte arbejde, og i denne weekend var det mig (Henrik) der tog teten.. ok.. godt hjulpet af Rikkes spark :-)

Opgave: Udhuset skulle ryddes for ting der kun stod og rodede, og alle flyttekasser skulle endevendes og sorteres i UUNDVÆRLIGT og affald... surprise: der var mest affald!









Redskaber: Trailer (venligt udlånt.. igen igen.. af Bonnie og Brian.. tak!), masser af sorte sække og sved.









Resultat
: et meget mere rydeligt skur, næsten ingen kasser tilbage. Alle Rikkes loppemarkedsting blev lagt i separate kasser, og sat ud i cykelskuret, som Rikke havde ryddet til mig.
Efter et par ture til genbrugsstationen kunne vi nyde en kop the med tilfredse miner, og viden om at vi nu snart har plads til mere rod fra mit rum i Hvidovre :-(.. nå, men det går fremad, og det er det vigtigste.
Rikke fik også gjort rent i fuglenes bur, og givet dem en flyvetur i udestuen.

Jaja.. sig ikke vi ikke laver noget! ;-)

tirsdag den 4. december 2007

Lys og hygge...

Rikke besluttede at NU skulle der investeres i lidt lys-udsmykning på Søvangen 4.
Måske lidt inspireret af, at næsten alle huse i området pynter op til julen... Nogle mere smagfuldt end andre!

Rikke valgte lysene og Henrik installerede.. og selv Henrik må jo indrømme, at det ser dælme da hyggeligt ud!!













Indenfor hygger vi med ild i brændeovnen, og 2 altid glade vuffer :-)

onsdag den 28. november 2007

Musefrit område...håber vi

Det ser ud til, at vi er så heldige at være sluppet af med vores ubudne logerende. I hvert fald har der ikke været været gevinst i fælderne de seneste par dage. Det kan også skyldes, at musene har fået Milo på deres side. Han går og udløser fælderne, så der ikke kan komme mus i. Men det er da også svært at lade dem være, når de nu dufter så interessant af mus. Så det sidste vi gør, inden vi går i seng og EFTER at Milo er gået op i soveværelset, er at sørge for, at fælderne er klar. Men forhåbentlig er det et overstået kapitel med de mus. Vi har stadig en tur i krybekælderen tilgode, for at se om vi kan finde et sted, hvor de kommer ind.

lørdag den 24. november 2007

Rygter løber stærkt herude...

Jo, det må være rygtes at man - som mus - kan komme nemt og bekvemt til marken Rødovre, via Søvangen 4, for siden sidst har endnu 2 mus prøvet at komme afsted. Den sidste, den der blev fanget i nat, kom godt nok til Milos AG-plads i Lyngby, så måske er den skuffet. Den første, som jo egentlig er den 3., var godt nok ikke meget for at komme ud af fælden, da vi kom til Rødovre. Måske havde den fortrudt og håbede på en returbillet??? Selv om jeg prøvede at ryste fælden, kom den ikke ud. Så åbnede jeg i den anden ende - der hvor den sad - men den ville stadig ikke ud. Så kiggede vi hinanden dybt i øjnene lidt, så fik jeg endelig rystet den ud og væk var den.
Begge mus blev fanget i fælden ved mit skrivebord. Vi er derfor ved at være overbeviste om, at de bor i den væg, som skrivebordet er på. Der er nemlig et lille rum inde bag, hvor der er diverse rør. Hvordan de kommer der ind, har vi endnu ikke luret, men måske via krybekælderen??? Vi må en tur rundt om huset en dag...

torsdag den 22. november 2007

To mus i Rødovre er bedre end to i Ishøj!


Modelfoto. Vi tror, det var halsbåndmus

Der er tilsyneladende flere, der synes at Søvangen 4 er verdens dejligste adresse. Vi har masser af "blinde" logerende, f.eks. supersize edderkopper, forleden fløj en lille blåmejse ind i udestuen, den indfangede jeg og slap ud i det fri igen (som tak bed den mig i fingeren - utaknemlige skarn) og de seneste dage har 2 mus - muligvis flere - forsøgt sig med fast adresse her.

Det hele startede med, at der kom underlige huller i posen med vildtfuglefrø i udestuen. Det første hul troede vi kom fra Bøllis. Det blev tapet til og glemt. Men kort efter kom endnu et hul. En masse fuglefrø røg ud på gulvet. Der var ikke lige tid til støvsugning den dag og da jeg vendte tilbage med støvsugeren dagen efter, var de fleste af frøene væk. Måske havde Henrik flyttet dem? Næ, det kendte han ikke noget til. Måske Bøllis havde "støvsuget"?? Hullet i posen blev studeret nærmere, det lignede nu ikke et Bøllis hul, mere et musehul!!
Morgenen efter lå jeg på sofaen og puttede med vufferne. Noget puslede ovre ved skrivebordet... Bellis hørte det også! Der var intet at se og vi fik ikke rigtig gjort mere ved det den dag. Dagen efter var det der igen om morgenen. Milo fór op og hen til skrivebordet og snusede og gøede. Ville så ind i gæsteværelset, derinde snusede han videre og jeg kunne høre noget pusle - så blev der stille. Opdagede så, at der var gnavet hul i en foderpose (hundefoder)! Så måtte der købes fælder.
Ingen af os er til mord, så det blev fælder, der fanger dem i live. 3 smarte fælder blev indkøbt og opstillet. De første par dage skete ingenting. Dvs. den ene morgen var alle 3 fælder udløst, men der var ingen mus i dem.
I nat begyndte Milo at knurre og gø. Han markerede ikke for at komme ud i haven, men ville ned i stuen. Henrik gik ned i stuen med ham og han fór over til fælden ved skrivebordet. Jeps der var bingo. Når musen bevægede sig, fik den fælden til at sige lyde, det var det, der havde vækket Milo. Fælden blev sat, så den ikke kunne tippe, så vi atter kunne sove. Ingen af os orkede at gå ud med musen kl. 2 om natten, så den måtte altså vente. Til morgen checkede vi de to andre fælder og i fælden i udestuen, sad søreme også en lille mus.
Jeg tog musene med i bilen og satte dem af på en mark i Rødovre. De var vældig glade for, at komme ud igen. Vi håber ikke, de finder tilbage eller at der er flere, men vi har for en sikkerhedsskyld sat fælderne op igen og købt foderspande til hundenes foder.


Fælderne: Der ligger rosiner ude i den løftede ende, når musen går ind ad "porten" og ud mod rosinen, tipper fælden og lukker.

torsdag den 15. november 2007

Vinteren er på vej..

Vinteren og frosten er begyndt at holde sit indtog på Søvangen 4.
På billedet ses den begyndende is-dannelse på vores karpedam.

I den forbindelse får vi også testet hvor godt/skidt huset er isoleret.
Det er nu ikke så slemt, men der er et af vinduerne i stuen som trænger til en bedre isolering af muren under vindueskarmen.. det trækker lige lidt for meget!

Varmen er vi ved at ha styr på, men har stadig lidt problemer med at få radiatoren i soveværelset til at fungere helt. Vi kan dog holde 17-18 grader, og det er ok til os. Men er nok nødt til at få kigget på det ved lejlighed.

Fyret kører som det skal, men vi skal snart ha fyldt olie på tanken, da der kun er ca. 350-400 l tilbage.
Så Henrik er ved at studere priser på olie osv.. OK ser ud til at have det bedste og billigste bud pt... hvis der er nogen der kender et bedre sted, så sig endelig til :-)

Meget snart skal vi ha fundet tid ( og lyst i den kulde!) til at skære lidt af den slyngplante der gror på vores brandmur mod naboen, da den er ved at få fat i tagstenene, og det går jo ikk.. men lysten er ikke stor i den kulde!

mandag den 29. oktober 2007

De første penselstrøg

Ja, det er et stort arbejde, men det skal jo gøres - på et tidspunkt! Huset skal males indvendig.
Vi er startet i det små - en hel væg i gangen ved arbejdspladsen er blevet malet (hvid).
De tidligere ejere haft denne fantastiske mani med at male uden om ting. Blandt andet et skab der stod på denne væg. Væggen var derfor hvid, men en skabsstor gul "plet" ca. midt på.
Det var et ualmindeligt stort irritationsmoment for os begge to, da vi skulle kigge på det, hver gang vi gik fra køkkenet til stuen - og det gør vi et PAR gange om dagen. Men nu er den flot hvid og vi har fået en lille hylde op.
Flere strøg venter forude, men de får nok vente lidt endnu.

lørdag den 27. oktober 2007

Æbler, æbler og atter æbler

Vores ellers ikke specielt store æbletræ har givet oceaner af æbler og jeg prøver ihærdigt at få brugt dem.

Til at starte med var tanken at bage et par æbletærter og fryse dem ned, men jeg kunne godt se at det ville jo kun være en dråbe i havet.

Så fik jeg den fantastiske ide at lave æblegele. Dette bør dog laves af umodne æbler, men hvis der tilsættes lidt citronsyre skulle det også være muligt at lave det af modne æble oplyste kogebogen. Meget entusiastisk gik jeg i gang. Til trods for tilsætning af mere citronsyre end kogebogen skrev, ville det ikke stivne. Vi har derfor nu omdøbt det til "æblesirup".

Et andet forsøg var most. Af en god veninde lånte jeg en saftcentrifuge og gik målrettet i gang. Jeg forventede at jeg kunne fylde flere flasker, som blandt andet kunne fryses ned. Men igen blev jeg klogere. For der går RET mange æbler til nærmest ingen most! På en time centrifugerede jeg en kæmpespandfuld æbler, hvilket resulterede i ... lidt over en liter most. Suk... Men tilgengæld smagte det rigtig godt.

Med en del tærter, lidt æblemos og nogle æblebåde i fryseren, 5 glas æblege.... æblesirup og et par kander most er jeg nu nået lidt over halvdelen af nedfaldsæblerne, der resterer stadig en foldekasse fuld + en kæmpe kurvfuld plukkede æbler.

HAR DU LYST TIL ÆBLER, ER DU MERE END VELKOMMEN FORBI ! ! !

onsdag den 17. oktober 2007

Det skrider fremad.. laaaangsomt!

De seneste dage har Henrik sat kabelbakker op i køkkenet, og trukket strøm til spisebords-lyset, og trukket antennekabel til soveværelset. Det var faktisk lidt sværere end antaget, idet kablet skulle igennem 2 vægge (3 rum) og ingen af de 3 rum havde samme loftshøjde.. fandt han ud af på den hårde måde ;-)

Nå, men det lykkedes, og i dag har vi fået sat en ny bruserslange, hoved og holder op. DET var dejligt!

I morgen kommer Henriks mor på besøg, så vi skal liiiige nå lidt oprydning i aften/i morgen :-/... det roder sgu lidt rigeligt pt. med værktøj og div. overalt.

søndag den 14. oktober 2007

Mere arbejde.. og en knotten nabo

Endnu en weekend er forbi..

Rikke har brugt den på "Vi med hund" messen, og Henrik på hundesitting, og lidt arbejde på huset. Ikke meget man når på sådan en weekend.

Henrik har også plukket alle æbler på vores dejlige æbletræ.. dvs. dem der ikke allerede var faldet ned... men der var stadig en ca. 100 stk. på træet!

Lørdag blev Henrik desuden overrasket af en meget knotten nabo-kone (naboen der ligger bag ved vores baghave.
Hun mente at vide at vores hunde jævnligt besøgte hendes have for at lægge hundeprutter!.. det var nemlig startet lige efter vi var flyttet ind!.. haha...jaja.. Henrik prøvede at dæmpe hende lidt, og fortalte at det næppe var vores hunde, da de

1) Ikke KAN komme ind til hende pga. hegn (det mente hun dog at vide bedre!)

2) Milo og Bellis ville ALDRIG gå så langt væk.. og slet ikke for at besørge!

Det ville hun ikke høre på, og var mildt sagt ret sur... hende om det.. nu har Henrik gennemgået og yderligere forstærket hegnet rundt om haven og nu er det ikke bare 110%, men 150% hundesikkert at de ikke kan komme ind til hendes have... altså bortset fra at de ALDRIG har været der :-(

Så må vi se om vi hører mere til hende.. næste gang er vi så lidt bedre forberedt... det var lidt chokerende at møde en nabo for første gang, som bare startede med at anklage og overfuse én! ..
Nå, men vi overlever. Og det er jo bare hende der overreagerer lidt, fordi nogen hunde har skidt i hendes have. Vi håber hun ikke belemrer os mere, og at hun finder de "slemme skyldige" ;-)

Se også Bellissimas blog for mere om vores weekend :-)

mandag den 8. oktober 2007

Arbejdsweekend

Vi har netop "overlevet" en rigtig arbejdsweekend. Ja, ok - det var nok mest Henrik der arbejdede, men jeg skulle jo sætte ham i sving her og der og holde ham i ørerne ;o)

Vi har nu fået vendt mange af de omvendte kontakter, så det er mere logisk. I soveværelset har vi fået hylde og sengelamper op og kontakten til loftslyset, der før var BAG døren er nu flyttet hen lige inde for døren. Der er også kommet gardiner op. Rundt omkring i huset er der kommet billeder og spejle op. Nogen af dem er kun "på prøve" og hænger på gamle søm fra de tidligere ejere, andre har fået deres "rigtige" plads og har fået et "rigtig" søm at hænge på. Alt i alt er vi nået et skridt videre - selv om der stadig mangler en del.

tirsdag den 25. september 2007

Isolering af krybekælder aflyst

Lidt sen info:
Efter at Henrik den første uge havde kravlet rundt i krybekælderen en hel dag, og monteret fugtspærre.. et lo...job.. fandt han ud af at gulvet ikke bare var 2 lag, men 4! Og der VAR 50 mm isolring mellem lag 1 og 2, hvorfor fugtspærre+ efterisolering var en dårlig idé!
Efter en lang snak med kyndige personer inkl. sælger, så besluttede vi IKKE at efterisolere kælderen.. nu har huset jo fungeret i ca. 50 år som det er, så mon ikke vi bare skal lade det være?.. vi er sikkert klogere om 20 år :-)

mandag den 17. september 2007

Rigtige venner..

Nu er Milo og Bellissima nærmest uadskillelige!

Når de har været væk fra hinanden, har de MEGET travlt med at finde den anden og give hinanden en ordentlig møzzer.

Og så leger de vel ca. 80% af den tid de er vågne!! Skønt at se... Milo er helt pjattet med den lille tøs, og selv om hun får nogle skældud når hun bider for hårdt, så er hun tydeligvis også MEGET glad for Milo.

Vi er meget glade for den udvikling, da det også hjælper vores alene hjemme træning. Nu har de flere gange været alene i 1½-2 timer uden problemer:-)

I morgen kommer første rigtige test: de skal være alene i 4 timer... Henrik frygter lidt for huset og møblerne, men der er ingen vej udenom... hmmm

fredag den 14. september 2007

Syn på lejligheden

Idag var der syn på lejligheden i Glostrup.
Desværre holdt vores bange anelser stik - gulvet skal slibes og lakkeres :o( Som om det ikke var nok, så skal vores pæne stuk i stuen pilles ned. Der skal være "rene flader" - sikke noget crap! Dertil kommer noget rep. af væggene, som jo højst sandsynlig dratter ned, når de piller ved stukken og rengøring efter håndværkerne.
Der bliver formodentlig ikke nogen penge til overs af indskudet, men pyt bare vi ikke skal af med en herregård.

Så har vi endelig fået skødet på huset, så nu er vi husejere i alle henseender.

torsdag den 13. september 2007

Isen er smeltet

Igår legede Milo for første gang med Bellis!! Herligt!

Vi troede ellers ikke det ville ske før om en månedstid eller mere, men så pludselig. Vi er meget glade. Der er billeder og mere om gennembrudet på vores hjemmeside www.HenRikke.dk