mandag den 15. august 2011

Kald os bare kyllinger!

Det kan godt være at vi overreagerer, men vi har det bare ikke ret godt med regn i større mængder!
Vi synes, der er lige lovlig meget vand i haven nu (redningskransen flyder dog ikke, meeeeen...), så vi vil gerne have en pumpe på, så vi kan sove trygt i nat - lur mig om vi får meget søvn alligevel!!!
Det er dog lidt af et cirkus. Pumpen har stået ude i cykelskuret og er derfor ikke helt tør. Ledningen skal helt ind i fyrrummet, da det er et ret specielt stik, som vi kun har kontakt til der. For at den våde og snavsede ledning ikke skal ødelægge det nye gulv, har vi lagt håndklæder ud på gulvet. Da Henrik sluttede pumpen til, knaldede den sikringen og relæet slog fra! Pis!!! Han har forsøgt at lave stikket, men kunne ikke finde fejlen. Vi prøvede igen, men sikringen røg igen.
Nu må vi så prøve at sætte vores egen nye pumpe til. Så kan vi lære at tage os sammen i ordentlig tid!

Ingen kommentarer: