torsdag den 25. august 2011

Ejerskifteforsikringsmanden har været her

Vi har haft besøg af ejerskifteforsikringsmanden, en vældig "smart i en fart fyr". Han kiggede på vores sager, ved gulvvarmen var han ikke rigtig til at læse om han gav os ret i eller ej. Ved elen gav han ret hurtigt til kende, at han mente vi havde ret i. Han kiggede kort rundt i resten af huset, men mente ikke, at der umiddelbart var andet der så "farligt" eller ulovligt ud. Taget var et kapitel for sig. Han var ret enig i, at vores inddækninger praktisk talt var ikke eksisterende. Han mente også, at vandet i fyrrummet stammede fra inddækningerne og ikke fra den lille hældning på taget.
Vi snakkede lidt frem og tilbage om taget og han gjorde meget ud af, at forklare os, at man ikke kunne få noget man ikke havde haft før. Det prøvede vi så at forklare ham, at det var vi som sådan heller ikke interesseret i, vi ville bare gerne have et tørt hjem - uden råd og svamp!
Vi skal nu vente på hans rapport, forhåbentlig bliver den færdig inden han går på ferie i næste uge.

Ingen kommentarer: