I mandags røg gulvene i stue og gang. Hvis vi syntes huset havde lugtet inden, så var det da ingenting i forhold til hvor slemt der lugtede efter! FØJ! Det var mere eller mindre umuligt, at være i andet end soveværelse, entre og badeværelser - med døren hametisk lukket af til resten.
Weekenden op til havde vi stablet alle møbler ud i udestuen, så stuen var ryddet.
Mandag eftermiddag kom taksatoren også og kiggede. Han gav igen grønt lys for at gulv og det nederste af væggene skulle væk, men ville kun betale for det nederste trappetrin. Mads Tømre ville jo gerne have lov at give os en pænere trappe ;)
Onsdag kom Mads igen og skar det nederste af flere af væggene. De er af gips, så de kan ikke tørre uden at smulre.
Milo havde stresset RET kraftigt om mandagen, så han og Bellis blev kørt op Milo's ynglings Jennifer og Bjarne i Farum, som har Bellis' ynglingssøster Bianca og halvsøster Dovita og hyggede sig der hele dagen. Det var to MEGET trætte vuffere der blev hentet hjem efter arbejde, men de havde haft det dejligt.
Nu er vi så sat til tørre i 2½ uge med 3 affugtere (der pt. opsuger 20-30 l vand pr. 12 timer!!!), mens Mads ferierer. Når han kommer tilbage, begynder han på væggene og tilsidst gulvet. Vi skal så i mellemtiden finde ud af hvilket gulv vi vil have lagt - og det er slet ikke så nemt. Det ser desværre ikke ud til, at der var hold i rygterne om, at der var gjort klar til varme i stuegulvet, så nu må vi se, om vi vælger, at lægge elvarme ind. Vi skal lige have konsulteret nogle kloge hoveder.
Her fredag er stanken så småt ved at lægge sig, så vi igen kan holde ud at være i køkkenet.
|
Det famøse hjørne, hvor vandet fossede ind - nu uden trægulv |
|
Der gemte sig lidt fugt i fyrrummet bag skoskabet :( |
|
Fyrrummet nu uden væg... |
|
Stuen |
|
Gangen |
|
"Trommeriet" | |
|
|
|
Trappe uden nederste trin og dør uden karm |
|
Der er lettere pakket i udestuen - nu skal den dæleme ikke blive utæt! |
|
Stuen - et sørgeligt syn... |
|
"Depotet" gemte meget vand under tæppet |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar