Søvangen 4: Hus ved vandet - nu med HELT nu betydning

Lørdag eftermiddag afholdt jeg tøsemiddag hjemme hos os i anledning af min 38½ års føsda ;)

Vi startede godt nok i udestuen, men i løbet af dagen rykkede vi udendørs. Vi snakkede flere gange om at gå en tur til vandet og bade/soppe, men kom aldrig rigtig ud af starthullerne. Som aftenen skred frem trak skyerne mere og mere sammen og vi hørte rumlen i det fjerne. SÅ brød uvejret løs!!! Det tordede for sindsygt og styrtede ned! Begge hunde stressede op, Mette dukkede sig ved hvert lyn, Britta kunne kravle i et mussehul og for første gang i mit liv, var jeg også utryg ved tordenvejret. (Måske pga. en bekendts hus lige er blevet ramt af lynet og brændt ned!)

Tordenen drev over og vi morere os lidt over haven der langsomt men sikkert blev oversvømmet af regnen. Midt på græsset lå Bellis' "redningskrans" - et flydbart stykke legetøj og vi "heppede" fra vores tørre plads i udestuen på at den ville komme til at flyde - den gjorde den! Regnen blev ved og steg steg i haven. Jeg måtte lige en tur ud til kaninerne og tjekke, at de ikke sejlede væk. Til alt held havde jeg jo sat hollænderne op på lidt sten ellers havde Mickey været MEGET våd om fusserne. Vandet stod op til midt på mine skinneben!!!

Da vi næsten var ved at være færdige med at spise, begyndte det at dryppe ned fra taget i udestuen. Det prøvede vi jo også i foråret, da sneen smeltede, så vi fandt gryder og skåle frem, som kunne samle regnvandet op - der gik den del til. Vi valgte at trække op i køkkenet. Lige da vi skulle lukke døren svappede det under gulvet i udestuen. Gitte og jeg kiggede lidt foruroliget på hinanden, men valgte at lukke døren - det måtte vi se på i morgen.

Henrik viste mig vand i bryggerset - det så underligt ud, men der var ikke meget og det løb selv ned i afløbet. Jeg ville altså hygge med veninderne, så jeg slog det hen, men ved 20.30 tiden kom Henrik igen og skulle bruge noget at øse med og det HURTIGT! Nu var der nemlig MEGET vand i bryggerset og det løb ikke længere selv ud! Flere af pigerne gik i gang med at hjælpe Henrik, mens jeg fandt noget at øse med. Pludselig var der en der råbte, at der altså også var vand i stuen! Og ganske rigtig ved væggen ud mod udestuen piblede vand ind og når man gik på gulvet kom der vand op mellem brædderne. Så begyndte vi at tørre op. Bornholmeren blev evakueret op på "første sal", møblerne flytte, gulvtæpper rullet sammen osv. I hjørne mod terrassen kunne vi skovle vandet op med et fejeblad, ved resten af væggen og ude på gulvet kunne vi nøjes med at tørre op. I fyrrummet blev der øst med en overskåret dunk og vi løb i pendulfart ud i forhaven og tømte spande ud. Vandet piblede ud af et lille hul i væggen og afløbet var så ganske stoppet! Henrik var ude i baghaven og prøve at stikke huller med et spyd for at få vandet i haven væk. Jeg tog i desperation en sneskovl og prøvede at skovle vandet ind til naboen - fuldstændig åndsvagt, men som sagt det var i desperation.

Vi øste, tørrede og tømte. Det hele blev sat i system og kørte bare, som på skinner. Henrik havde fået fat i en kammerat, der ved 23-tiden kom med en pumpe, der kunne pumpe vandet væk fra haven.

Lotte var nødt til at hente drengene i Vallensbæk, men ville komme tilbage og hjælpe. Hun endte med at måtte stille bilen i rabatten og gå i vand først til knæene og senere til livet hen til sine forældre og sove der natten over sammen med drengene.
Midt i det hele kom Henrik til at kigge ind i de små værelser - FUCK her var også vand. Vi fik hurtigt evakueret hans trommer og andet vigtigt - resten måtte sejle - stuen og fyrrummet var vigtigere. Vandet truede med at nå fyrret!
Ved 2 tiden kørte Gitte og Mette. Gitte er i starten af 8 mdr. og var rigtig træt. Hun havde hele aftenen kæmpet for at komme i gennem til Falck, hvor der naturligvis var laaaaang kø. Hver halve time blev hun smidt af og kunne starte forefra. Jublen var stor da hun endelig kom igennem, den fik dog brat ende, da de meddelte os, at de KUN kom ud til indendørs skader - de ville ikke hjælpe med at flytte vandet i haven for at forhindre at mere kom ind. Vandet var nu så småt taget af i stuen og vi kunne nøjes med at tørre lidt en gang i mellem.
Ved 4-tiden kørte Britta og Bonnie. Stuen var nu "tør" og vi havde "kun" fyrrummet at kæmpe med.
Vi blev enige om, at prøve at se, hvad der skete, hvis vi lod vandet stige til op over hullet. Jeg gik op og lagde mig en time, Henrik lagde sig på sofaen, men kiggede til vandet hvert kvarter. Omkring 5.30 kom han op og gik i seng - vandet var nu begyndt at falde, afløbet trak igen. Vi valgte at tro på, at det var ovre og faldt udmattet i søvn! Sikke en fest!
Vi er så super taknemmelige for at have så fantastiske venner, der bare tager affære og knokler på i nødens stund. På trods af den lortede (undskyld sproget) situation vi stod i, så holdt alle humøret højt hele vejen igennem. Gitte nursede os med drikkevare og slik. CD'en med danske melodunte grandprix sange fra de seneste mange år dundrede ud af ghettoblasteren og vi skrålede alle med med vores super falske sangstemmer. Et eller andet sted midt i al fortvivlelsen var det jo næsten hyggeligt...

En stor tak til mine super skønne veninder

Lotte, Bonnie, Britta, Mette og Gitte

for den utrolig store hjælp - I er faneme for seje!

Og til René for at komme os til undsætning med pumpe.

TAK!!!