søndag den 31. juli 2011

Vi kan andet end vandskader

Så er der sendt en ansøgning om udvidelse af indkørslen til Ishøj kommune - Park og vej!
Vi håber på, at vi får tilladelsen, så vi kan opstarte (og forhåbentlig færdiggøre, meeen vi er lidt forbeholdende, nu vi også slås med vandskade og håndværkere) projektet i vores ferie.
Forleden weekend var der igen nogen der havde forsøgt at stjæle mine nummerplader, men nu er de jo boltet fast, så det var ikke lykkedes, men bøjet dem lidt havde de da fået gjort - grrrr... Irriterende!
Nå, men det bliver nok bedre, når bilen kommer ind på matriklen - så fingeren ud Ishøj kommune. Bare de nu ikke også er ferieramte!

lørdag den 30. juli 2011

Malerens tilbud matcher!

Så fik vi malerens tilbud og det matcher så fint - nærmest på kroner og øre ;)
Meeeen vi skal jo stadig vente på taksatoren.... Grrrrr...

fredag den 29. juli 2011

Opgørelse fra taksator

I dag har modtaget en opgørelse over vores skade fra taksatoren - den taksator, der skulle være på ferie indtil uge 32! Hmmm... vi formoder, han har lavet opgørelsen inden hans ferie og at sekretæren først nu er nået til den i bunken af renskrivningsarbejde.
Han kalkulere med 20.000 + moms til malerarbejde, så nu håber vi at malerens tilbud matcher det...
Gulvtæpperne og skabe skal dækkes af vores indboforsikring, så der skal vi igang med endnu en anmeldelse... Ja ja, det skal da ikke være nemt at have vandskade...

onsdag den 27. juli 2011

Skadesanmeldelse til ejerskifteforsikringen

Så har vi sendt vores skadesanmeldelse afsted til Alm. Brand på inddækningen på taget, det ulovlige el og gulvvarmen. Vi har ingen ide om, om de dækker det, men det er da et forsøg værd.
Nu kan vi så bare vente (igen) - og krydse fingre.

Nu med gulvvarme i alle rum - SAMTIDIG ;)

I dag har de været og fikse vores gulvvarme - jubiiiiii.
Der er blevet sat en "shunt" på og rørene er blevet renset. Henrik var hjemme og kunne berette, at der var en del slam i dem, så måske kommer der nu også hul igennem op til radiatoren i soveværelset - så kan det være vores olieradiator kommer til salg ;)
Der sidder nu et farlig fint aggregat under skrivebordet og lyser og blinker til os. Vi har fået to termostater en til stuen og en til værelserne - TRÅDLØSE!!! Det er dæleme smart ;)
Radiatoren i "Trommeriet" er blevet afmonteret. Vi har valgt ikke at opsætte en ny, men først se, m vi ikke kan holde varmen kun med gulvvarmen. Radiatoren er blevet skåret af over gulvhøjde. Gulvvarmemanden ville ikke hugge gulvet op for os, det skulle vi selv gøre. Det var for stor en risiko for ham, hvis han nu huggede hul på et af
gulvvarmerørene. Når han ikke tør - tør vi da slet ikke. Det er ikke kønt med rørene over gulvet, men det ser man nok ikke når musikken spiller - eller skal vi sige; når trommerne tommer :D
Den fine trådløse termostat

Det fine aggregat under skrivebordet
Samlingen fra radiatoren over gulvet

mandag den 25. juli 2011

Lidt bedre nyheder

Nå, det står ikke HELT så slemt til som vi først troede.

Da vi kontaktede tømreren for at sige, at han alligevel ikke kunne gå i gang på mandag pga. skvattet af en taksator, kunne tømreren fortælle, at han havde en mail fra taksator med godkendelse af hans tilbud.
Så han kan altså godt gå i gang - maleren kan så bare ikke, men det tager jo også lidt tid at sætte vægge op, lægge gulv, sætte paneler og karme op og fikse trappen.
Men for pokker hvor er han dog en sjuske den taksator!!!

Den søde maler og den dumme taksator

Her til morgen var maleren forbi for at se på skader og kunne give et tilbud. Han var enormt sød og kunne godt se det var lidt dumt, at enkelte vægge ikke blev malet, når  nu de andre blev, så han lovede lige at kaste penslen forbi der også ;)
Nu er han så sendt hjem for at udfærdige et tilbud.
Senere på dagen ringede Henrik til forsikringsselskabet for at høre lidt om hvordan vi forholdte os, lidt om acontobeløb m.m. De kunne så fortælle, at der intet stod i deres system om vores skade, andet end at den var oprettet. Ingen rapport fra taksator om hans besøg - ingen godkendelse af tømmerens tilbud!!! Uden godkendelse ingen igangsætning!!!  Henrik ringede fluks til taksatoren, men han var søreme på ferie til uge 32 og ingen andre kunne hjælpe os der! Tilbage til forsikringsselskabet, der helle ikke kunne hjælpe - en undskyldning omkring "vi har ingen muligheder for at trylle eller hjælpe, vi har 7.500 skader de behandler pt. i forbindelse med skybruddet" var hvad vi kunne få.
Planen var jo at tømreren skulle gå i gang med at sætte vægge op på mandag - vi vil jo rigtig gerne videre, så vi ikke skal have håndværkere gående hele ferien.

S K R I I I I I G ! ! !

lørdag den 23. juli 2011

Jørgens holdning støttes

Henrik har lige skrevet lidt med en trommekollega. Han har tilsyneladende samme problem i sit hus med de mangelfulde inddækninger, så han får også vand ind. Han siger også, at det tørre hurtigt - også rockwoolen - han har endnu ingen rådskader eller lign. Så vi vælger endnu engang at tro på at det er ok.

fredag den 22. juli 2011

Manglende inddækning på taget

Jørgen og Henrik har været en tur oppe på taget og finde årsagen til det "nye" vand i "trommeri" og fyrrum.
Det viser sig, at inddækningen omkring skorstene, kanter m.m. er så godt som ikke eksisterende. Man har godt nok forsøgt sig med noget bly, men det slutter ikke rigtig tæt. Det betyder, at når der kommer rigtig meget vand og vinden i øvrigt blæser, ja så løber der vand ind ved siden af taget og ned af brandmuren og omkring skorstenen på indersiden.
Jørgen mener ikke, at der er sket de store skader i væggen, så det i første omgang ikke bliver nødvendigt at brække den ned. Hvis der havde været råd eller lign. ville vi have kunne lugte det. Vi vælger at krydse fingrene, lukke øjnene og tro på Jørgens vurdering.
Efter lidt søgen på nettet og opringninger til forskellige af Jørgens kontakter blev vi enige om, at den "lille" tagsag kunne Henrik og Jørgen vist godt klare selv. De tog sig endnu en tur på taget for at måle op til materialer.
Vel nede igen meddeler de, at de formentlig vil kunne fikse sagen for en 5000 kr., måske lidt mere + arbejdsløn, som vist nok mest består af kaffe, kage og andet hyggeligt. Det betyder, at det ikke kan betale sig, at forsøge, at få ejerskifteforsikringen til at betale, da vi der har 5000 i selvrisiko.
Jørgen vil på mandag forsøge at skaffe materialer og så må vi se, hvornår vejret tillader, at de to går i gang.
Endnu engang er vi vist sluppet forholdsvis billigt.

Tusinde tak Jørgen
for endnu engang at ile os til undsætning 
- vi aner ikke, hvad vi skulle stille op uden dig







Ps. det er altså Jørgen der har bøjet blyen til side, for at se hvad der var under, 
samt hvordan det stod til dernede...

Mere vand!

Da vi vågnede her til morgen opdagede Henrik en lille sø af vand på "trommeriet" (Værelset op til brandmuren) gulv. SUK - hvor fu..... fa.... kom det nu fra? Jo, det kom ud af væggen, som jo nu er skåret op. Pi. os da!
Vi ringede straks til Jørgen, der lovede at kigge forbi i løbet af eftermiddagen. Senere opdagede vi så også vand på fyrrummets gulv...
Nu afventer vi Jørgens dom...

torsdag den 21. juli 2011

Gulvet er fundet!

Efter at have set på nok flere hundrede gulve er det nu endelig lykkedes os, at finde det HELT rigtige gulv. Puha, det var en lang og sej kamp, der kostede adskillige hjemslæb af gulvprøver. Vi var helt enige om, at det skulle være et gulv med brede brædder, lidt gammel look og bestemt ikke lakkeret. Vi fandt hurtig frem til at olieret eg nok var det vi skulle have, men farven var vi noget i tvivl om. Gamle brede brædder er ikke det der er mest af, når man som os, skal have clickgulv. Men nu er det lykkedes os! Vi har fundet det HELT rigtige gulv - eller i hvertfald det der kommer nærmest, når man nu skal have clickgulv - og så endda med 20% rabat :o)

tirsdag den 19. juli 2011

Gulvvarmemandens besøg

I dag har en gulvvarmeklog mand været ude og kigge på vores knap så smarte gulvvarme!
Det var en Jørgen kendte og Jørgen var også med til "kigget", så vi også havde en klog mand ved vores side. Nu venter vi så på et skriftligt tilbud, men en 5-10.000 skal vi regne med. Vi må overveje om vi skal køre den over ejerskifteforsikringen også - sammen med taget og elen.

Nu med gulvvarme og ulovligt el!

I søndags var Jørgen så sød, at komme forbi og besigtige skaderne, efter at jeg havde pebet lidt over bl.a. hullet i væggen, hvor vandet kom ind i fyrrummet.
Hullet endte dog med at blive det mindste af det hele, da Jørgen meget hurtigt kastede sig over mysteriet om, hvorvidt der var gjort klar til gulvvarme i stuen eller ej. Det viser sig, at der ikke bare er gjort klar til det - der ER gulvvarme i stuen!!! Man skal bare tænde for det!!! De tidligere ejere har simpelthen haft lukket for tilbageløbet fra gulvvarmen! Vi har ikke kunne se rørene til stuen pga. trappen mellem etagerne, men nu da det nederste trin er væk, kom rørene til syne. Vi er jo vildt glade for at have fundet gulvvarme. Vi overvejede jo selv, at få det installeret, dvs. lagt el ind, for vi orkede ikke lige at bryde gulvet op. Nu kom Jørgen og gav os gulvvarme - bare sådan lige... Det er dog ikke lutter lagkage, for tænder vi gulvvarmen i stuen, så forsvinder varmen i værelserne. Strengen er nemlig ikke stor nok til at klare begge dele. Vi har derfor haft besøg af en VVS-mand med forstand på gulvvarme i dag, som gav os et tilbud på at lave det, så begge dele kan virke samtidig. 7500 + moms! Det regner vi med at benytte os af.

Men Jørgen faldt også over andre ting. Han fandt en del ulovligt el! Knap så fedt!
Vi havde nu selv tænkt, at vi skulle have lavet et el-check på huset, for vi synes der er en del "sjove" løsninger, vi var bare aldrig kommet længere end til tanken. Nu fik vi så lige et kærligt spark bagi af Jørgen. Det SKAL bringes i orden snarest - det er lidt en brandfælde... Vi vil nu prøve, at køre el'en over ejerskifteforsikringen - den SKAL de bare æde!!!
Men Jørgen kiggede da også på mit hul i væggen. Han er enig med alle de andre kloge hoveder. Vandet kommer ind pga. det høje grundvand - presset nede fra, gør at vandet finder alle småhuller - bl.a. det ved døren. Stopper vi det til kommer det bare ind et andet sted! Så vi lader det nok bare være...

fredag den 15. juli 2011

Uden gulve og vægge

I mandags røg gulvene i stue og gang. Hvis vi syntes huset havde lugtet inden, så var det da ingenting i forhold til hvor slemt der lugtede efter! FØJ! Det var mere eller mindre umuligt, at være i andet end soveværelse, entre og badeværelser - med døren hametisk lukket af til resten.
Weekenden op til havde vi stablet alle møbler ud i udestuen, så stuen var ryddet.
Mandag eftermiddag kom taksatoren også og kiggede. Han gav igen grønt lys for at gulv og det nederste af  væggene skulle væk, men ville kun betale for det nederste trappetrin. Mads Tømre ville jo gerne have lov at give os en pænere trappe ;) 
Onsdag kom Mads igen og skar det nederste af flere af væggene. De er af gips, så de kan ikke tørre uden at smulre.
Milo havde stresset RET kraftigt om mandagen, så han og Bellis blev kørt op Milo's ynglings Jennifer og Bjarne i Farum, som har Bellis' ynglingssøster Bianca og halvsøster Dovita og hyggede sig der hele dagen. Det var to MEGET trætte vuffere der blev hentet hjem efter arbejde, men de havde haft det dejligt. 
Nu er vi så sat til tørre i 2½ uge med 3 affugtere (der pt. opsuger 20-30 l vand pr. 12 timer!!!), mens Mads ferierer. Når han kommer tilbage, begynder han på væggene og tilsidst gulvet. Vi skal så i mellemtiden finde ud af hvilket gulv vi vil have lagt - og det er slet ikke så nemt. Det ser desværre ikke ud til, at der var hold i rygterne om, at der var gjort klar til varme i stuegulvet, så nu må vi se, om vi vælger, at lægge elvarme ind. Vi skal lige have konsulteret nogle kloge hoveder.
Her fredag er stanken så småt ved at lægge sig, så vi igen kan holde ud at være i køkkenet.



Det famøse hjørne, hvor vandet fossede ind - nu uden trægulv

Der gemte sig lidt fugt i fyrrummet bag skoskabet :(

Fyrrummet nu uden væg...

Stuen


Gangen

"Trommeriet" 

Trappe uden nederste trin og dør uden karm






Der er lettere pakket i udestuen - nu skal den dæleme ikke blive utæt!
Stuen - et sørgeligt syn...



"Depotet" gemte meget vand under tæppet

torsdag den 7. juli 2011

Forsikringen giver grønt lys..indtil videre

Vi har i dag snakket med forsikringen igen, og de forsikrede os om at det var ok at fjerne trægulve, gipsvægge (eller noget af dem) mm, da der ellers ikke kunne tørres ordentligt ud.

det var rart lige at høre igen, da de ikke kunne sende noget skriftligt på at det var ok. De forklarede at det var 110% normal procedure. bare man gemte noget af det skadede træ, så det kunne dokumenteres i tilfælde af tvivl. Det brude dog være en formalitet..

Henrik opretter en dagbog til sikkerhed, hvor vi noterer alt ned der sker, og tager billeder af skader, udbedringer mm.

Lige nu er planen af mdas tømrer fjerner gulv og dele af gipsvægge på mandag.. så skal det tørre i 2-3 uger.. så ser vi på sagen igen.

tirsdag den 5. juli 2011

Dommens dag

I dag har vi så haft besøg af tømmeren.
Han siger, at gulvet i stuen skal af! Der er heldigvis betongulv under, så faren for råd og svamp er minimeret, men af skal det! Desuden skal der en 30-40 cm. af nogle af væggene, da de er af gips og har suget vand. Vi kan prise os lykkelige for at huset er af gasbeton, for det tørre op igen. Han starter på mandag.
Tilgengæld ser det ud til at vi slipper for at skifte gulvet i udestuen. Der er ikke isolering under som vi troede (altså rockwool), men flamingoplader - og de tørre bare op selv. Han vil dog nok gerne fjerne lidt af gulvet i udestuen, når har han fjernet gulvet i stuen, for at se lidt på fundamentet - han forstår nemlig heller ikke at vandet er kommet ind. At det meste af udestuegulvet kan blive på betyder, at vi nok slipper for at skulle finde en container eller leje lokale hos Shurgard eller lign. til opbevaring af møbler. Så kommer vi "bare" hele stuen ud i udestuen.
Når gulvet er fjernet skal det betonen tørre nogle uger, før der lægges nyt gulv på. Gulvet der ligger nu, er et kvalitetsgulv siger håndværkeren, så det bliver spændende, hvor meget forsikringen vil give os til det nye. Vi drømmer jo begge om plankegulv og har måske fundet noget, der kan lægges ovenpå beton - men det er jo lidt pebret.
Da vi flyttede ind gik der lidt rygter om, at der måske var gjort klar til gulvvarme i stuen. Nu kan vi så endelig se, om der er rør støbt ned eller hur. Hvis der ikke er det, må vi overveje om vi magter, at hele gulvet skal brydes op for at det bliver lagt eller om vi vil nøjes med el-gulvvarme, der ikke skal støbes ned. Det kan ikke varme hele rummet op, men dog give lunt gulv og lave en basis temperatur uden at det koster en jetjager.
Nå, men tømmeren går i gang på mandag, så må vi se...
Et af de gulve vi kigger på - spørgsmålet er bare om det bliver for mørkt til vores stue
Lamelplank - eg - røget /olieret

Aktion 2 små værelser

Henrik og jeg måtte begge have os en fridag mandag. Dels måtte vi komme os oven på det noget anderledes weekend og på "oplevelsen", dels skulle vi have fat i forsikringsselskabet, håndværker og have tømt de to små rum, som vi lod sejle i lørdags. Søndagen gik med at "opruste" til det nye varslede skybrud - som heldigvis udeblev hos os. Men nu har vi lånt 2 små affugtere, lånt en akvariepumpe til at pumpe vandet op fra fyrrumet af og investeret i en vandstøvsuger!
Det var en lang og sej kamp, at komme igennem til forsikringsselskabet. Vi startede som nr. nogen og 40 i køen, så gik det langsomt derned af indtil vi gik fra nr. 11 til 1 - så fik vi opstillingen, der blot kunne sætte os i kø på ny - altså FOREFRA!!! Det skete et par gange - telefonsystemet var overbelastet. Endelig kom vi igennem. Pga. de mange skader, kunne forsikringen ikke henvise til håndværkere det måtte vi selv klare. De var meget interesseret i hvor meget vi mente det ville koste, men det har vi jo ingen anelse om. Tilsidst mente forsikringsmanden, at der hellere måtte komme en takstsator ud. Han vil så ringe til os i løbet af ugen.
Så gik den vilde jagt på en håndværker! Vi aner jo ikke engang helt hvad vi skal bruge, men regner med at en tømre er en god ide, idet gulvet i stuen jo nok skal op - men hvem er god??? Vi endte med at ringe til Jørgen, der henviste os til hans afløser i EK, han måtte kende nogen. Det gjorde han heldigvis også og gav os et par nr.
Tømmeren vi fik fat på, var godt nok på ferie, men ville lige ordne det med konen. Han havde meget ondt af os og sagde, at hvis der var isolering under brædderne skulle de af hurtigst muligt, for i denne varme kunne der MEGET hurtigt danne sig råd og svamp. Han kigger ud senere i dag (tirsdag)
Ellers gik vi i krig med at få tømt de små værelser, hevet tæpperne af og klodset skabe og reoler op, så de og gulvet kan få luft. Det var en lang og sej kamp. Tæpperne er RET våde og gulvet nedenunder også. Vi er så pokkers trætte af at have våde fødder, at I ikke drømmer om det. Hele huset stinker af gammel våd kælder - ØV! Men nu er det også klaret, vi har møbler og trommer alle vegne, men det er vel kun for en periode. Vi kan bare glæde os over, at stort set intet indbo er kommet til skade.
Jeg er nu tilbage på arbejdet, mens Henrik venter hjemme på håndværkeren og dommen over skaderne...

søndag den 3. juli 2011

Hus ved vandet - nu med HELT nu betydning

Lørdag eftermiddag afholdt jeg tøsemiddag hjemme hos os i anledning af min 38½ års føsda ;)
Vi startede godt nok i udestuen, men i løbet af dagen rykkede vi udendørs. Vi snakkede flere gange om at gå en tur til vandet og bade/soppe, men kom aldrig rigtig ud af starthullerne. Som aftenen skred frem trak skyerne mere og mere sammen og vi hørte rumlen i det fjerne. SÅ brød uvejret løs!!! Det tordede for sindsygt og styrtede ned! Begge hunde stressede op, Mette dukkede sig ved hvert lyn, Britta kunne kravle i et mussehul og for første gang i mit liv, var jeg også utryg ved tordenvejret. (Måske pga. en bekendts hus lige er blevet ramt af lynet og brændt ned!)
Tordenen drev over og vi morere os lidt over haven der langsomt men sikkert blev oversvømmet af regnen. Midt på græsset lå Bellis' "redningskrans" - et flydbart stykke legetøj og vi "heppede" fra vores tørre plads i udestuen på at den ville komme til at flyde - den gjorde den! Regnen blev ved og steg steg i haven. Jeg måtte lige en tur ud til kaninerne og tjekke, at de ikke sejlede væk. Til alt held havde jeg jo sat hollænderne op på lidt sten ellers havde Mickey været MEGET våd om fusserne. Vandet stod op til midt på mine skinneben!!!
Da vi næsten var ved at være færdige med at spise, begyndte det at dryppe ned fra taget i udestuen. Det prøvede vi jo også i foråret, da sneen smeltede, så vi fandt gryder og skåle frem, som kunne samle regnvandet op - der gik den del til. Vi valgte at trække op i køkkenet. Lige da vi skulle lukke døren svappede det under gulvet i udestuen. Gitte og jeg kiggede lidt foruroliget på hinanden, men valgte at lukke døren - det måtte vi se på i morgen.
Henrik viste mig vand i bryggerset - det så underligt ud, men der var ikke meget og det løb selv ned i afløbet. Jeg ville altså hygge med veninderne, så jeg slog det hen, men ved 20.30 tiden kom Henrik igen og skulle bruge noget at øse med og det HURTIGT! Nu var der nemlig MEGET vand i bryggerset og det løb ikke længere selv ud! Flere af pigerne gik i gang med at hjælpe Henrik, mens jeg fandt noget at øse med. Pludselig var der en der råbte, at der altså også var vand i stuen! Og ganske rigtig ved væggen ud mod udestuen piblede vand ind og når man gik på gulvet kom der vand op mellem brædderne. Så begyndte vi at tørre op. Bornholmeren blev evakueret op på "første sal", møblerne flytte, gulvtæpper rullet sammen osv. I hjørne mod terrassen kunne vi skovle vandet op med et fejeblad, ved resten af væggen og ude på gulvet kunne vi nøjes med at tørre op. I fyrrummet blev der øst med en overskåret dunk og vi løb i pendulfart ud i forhaven og tømte spande ud. Vandet piblede ud af et lille hul i væggen og afløbet var så ganske stoppet! Henrik var ude i baghaven og prøve at stikke huller med et spyd for at få vandet i haven væk. Jeg tog i desperation en sneskovl og prøvede at skovle vandet ind til naboen - fuldstændig åndsvagt, men som sagt det var i desperation.
Vi øste, tørrede og tømte. Det hele blev sat i system og kørte bare, som på skinner. Henrik havde fået fat i en kammerat, der ved 23-tiden kom med en pumpe, der kunne pumpe vandet væk fra haven.
Lotte var nødt til at hente drengene i Vallensbæk, men ville komme tilbage og hjælpe. Hun endte med at måtte stille bilen i rabatten og gå i vand først til knæene og senere til livet hen til sine forældre og sove der natten over sammen med drengene.
Midt i det hele kom Henrik til at kigge ind i de små værelser - FUCK her var også vand. Vi fik hurtigt evakueret hans trommer og andet vigtigt - resten måtte sejle - stuen og fyrrummet var vigtigere. Vandet truede med at nå fyrret!
Ved 2 tiden kørte Gitte og Mette. Gitte er i starten af 8 mdr. og var rigtig træt. Hun havde hele aftenen kæmpet for at komme i gennem til Falck, hvor der naturligvis var laaaaang kø. Hver halve time blev hun smidt af og kunne starte forefra. Jublen var stor da hun endelig kom igennem, den fik dog brat ende, da de meddelte os, at de KUN kom ud til indendørs skader - de ville ikke hjælpe med at flytte vandet i haven for at forhindre at mere kom ind. Vandet var nu så småt taget af i stuen og vi kunne nøjes med at tørre lidt en gang i mellem.
Ved 4-tiden kørte Britta og Bonnie. Stuen var nu "tør" og vi havde "kun" fyrrummet at kæmpe med.
Vi blev enige om, at prøve at se, hvad der skete, hvis vi lod vandet stige til op over hullet. Jeg gik op og lagde mig en time, Henrik lagde sig på sofaen, men kiggede til vandet hvert kvarter. Omkring 5.30 kom han op og gik i seng - vandet var nu begyndt at falde, afløbet trak igen. Vi valgte at tro på, at det var ovre og faldt udmattet i søvn! Sikke en fest!
Vi er så super taknemmelige for at have så fantastiske venner, der bare tager affære og knokler på i nødens stund. På trods af den lortede (undskyld sproget) situation vi stod i, så holdt alle humøret højt hele vejen igennem. Gitte nursede os med drikkevare og slik. CD'en med danske melodunte grandprix sange fra de seneste mange år dundrede ud af ghettoblasteren og vi skrålede alle med med vores super falske sangstemmer. Et eller andet sted midt i al fortvivlelsen var det jo næsten hyggeligt...

En stor tak til mine super skønne veninder
Lotte, Bonnie, Britta, Mette og Gitte
for den utrolig store hjælp - I er faneme for seje!
Og til René for at komme os til undsætning med pumpe.
TAK!!!
Bonnie på gryden - skovler vand med fejeblad
Mette øser vand
Meget vand!
Tørre tørre op...
Hus ved vandet...

Trinet ved terrassen er der ikke længere

Høj vandstand!

Græsplæne eller sø???
Godt Steen Ingolf har 2 etager!
Trommeriet måtte evakueres for trommer