Vand i udestuen

Vi fik os lidt af en overraskelse i morges, da vi stod op. Jeg var en tur nede hos hønsene og på vejen synes jeg at kirsebærtræet sagde underlige lyde. Jeg var ikke helt vågen, men blev det på tilbagevejen, da jeg undersøgte træet nærmere. Det er nemlig ledningen til pumpen i dammen, der havde fået fugt og derfor "knasede". Æv, den måtte vi vist lige få set på. Helt vågen blev jeg dog, da jeg kom ind i udestuen. Der var rimelig vådt flere steder, bl.a. var højtryksrenseren våd på håndtaget... Underligt, gad vide om den havde stået ude og først lige var kommet ind??? Jeg gik op og hev Henrik ud af fjerene. Sammen gik det op for os, at det dryppede ned fra loftet i udestuen. Æv! Så måtte vi flytte lidt rundt, våde ting kom i fyrrummet til tørre og spande blev sat under utæthederne. Herefter brugte Henrik et par timer på taget med at feje sne og hugge 5-10 cm tykke isklumper ned derfra, samt rense tagrenderne for sne og is.
Vi har flere gange tænkt og snakket om, at vi skulle rydde taget for sne, men aldrig fået det gjort. Udestuens tag hælder ikke så meget, så alt det fra selve husets tag løber derned og lægger sig, suk!
Her nogle timer efter er det så småt holdt op med at dryppe i udestuen. Spandene for lige lov at blive stående lidt endnu og når det ser helt færdig dryppet ud, tager vi nok lige en dags tid med en varmeblæser, så vi lige kan få tørret udestuen igen.

Vi lever endnu...

Undskyld at der lige har været lidt stille på linien, vi har vist haft så meget andet at se til, at bloggen her er blevet lidt forsømt.
Foråret og sommeren er fortrinsvist gået med min mor. Hun har alzheimers og vi har desværre måtte flytte hende på plejehjem. Hun er dog faldet rimeligt til og vi synes det var en god beslutning, men nemt er det ikke. Det er bare ikke fair når ens forældre bliver gamle og syge.
Jeg besøger min mor en gang om ugen, af og til har jeg Henrik og hundene med. Min mor er rigtig glad for hundene og de andre beboere er også ellevilde, når de kommer. Bellis charmer sig som altid ind hos alle og lader sig med den største glæde kæle af dem alle. Milo er mere tilbageholdende, men er rigtig god ved min mor og lader hende gøre nærmest alt ved ham.

I juli måned kørte vi på ferie først til Sønderborg, så Harzen, Østrig og til sidst Toscana. Toscana er et skønt område – men for pokker hvor var der varmt!!! Vi havde min. 38 grader i skyggen hver dag og ikke en vind der rørte sig. Det var simpel hen for varmt at lave ret meget, så det var begrænset, hvad vi fik set. Der var en skøn terrasse til huset, hvor vi opholdte os det meste af formiddagen, kl. 11 til 14.30 holdt vi os inden døre for ikke at smelte helt. Selv om der var skønt i Toscana, valgte vi at køre hjemad et par dage før planlagt. Først var planen egentlig at køre til Østrig igen – der var temperaturen bedre, men da vi først havde sat næsen hjemad, ja så ville vi bare hjem. Vi endte med at køre hele vejen uden rigtig stop. Henrik og jeg skiftedes til at køre og sove, vi holdt nogle længere pauser, hvor hundene fik lov at løbe lidt og strække ben. Ved 2-3 tiden var vi midt i Tyskland. Her holdt vi ind på en rasteplads. Bellis fik førersædet, Henrik passagersædet og Milo og jeg puttede sammen på ”bagsædet”. Således fik vi en 3 timers søvn inden vi tog det sidste stræk hjem.Det var Bellis’ første tur ud af landet, men vi var ikke i tvivl om, at hun ville klare det med bravour og ganske rigtigt.

I maj forsøgte vi at parre Bellis med skønne Louis. Det gik desværre ikke, de to kunne ikke rigtig finde ud af det. Senere på året hørte vi så, at Louis lider af retrograd ejakulation – det betyder, at hans sæd flyder tilbage i blæren i stedet for ud af penis. Han kan derfor ikke parre. Vi måtte derfor i gang med at finde en ny kæreste til Bellis. Sidst på efteråret fik vi kontakt til Cody, en anden skøn hanhund, vi aftalte at de skulle få foretaget de nødvendige prøver og så skulle vi snakke sammen igen. Inden vi nåede så langt, gik Bellis i løbetid - 3 mdr. for tidligt og så måtte der handles hurtigt. Vi nåede det hele, men heller ikke Bellis og Cody kunne helt på det til at fungere, så vi endte med at inseminere Bellis. Nu går vi så og venter på om vi skal have små hvalpe i starten af februar.

Vi har også haft endnu en omgang mus. Denne gang havde de forvildet sig op i køkkenet og spiste vores mel den ene nat og sukker og pasta den anden inden vi fik dem fanget og sat ud langt laaangt væk!

Henriks spillekammerat valgte i efteråret at flytte til USA, så Henrik stod pludselig uden band. Han har dog fået gang i to nye bands, og med hans trommebyggeri er der rigtig gang i musikken.

Julen startede den 22. med en hyggelig aften hos min far og Vivian. Juleaften holdt vi hos min mor på plejehjemmet, mens vufferne blev passet hos min far. Under middagen mindede det mest af alt om at være på arbejde. Vi var blevet sat i en ende med lutter beboere og en noget doven pleje. Så det var Henrik og jeg der sørgede for at alle fik mad på tallerkenen, vin i glasset, sodavand og vand, bundet spisestykker m.m. Senere da de fleste var gået havde to familier taget raflegaver med og så raflede vi. Det var vist mest for de pårørende, for mange af beboerne havde svært ved at forstå det med at tage gaver fra hinanden og at få en gave, som de ikke måtte pakke ud. Men hyggeligt var det. Kl. 21 kom min Faster og Michael og hyggede lidt med os. 2. juledag var vi ude hos Jørgen (min mors kæreste), sammen med Faster og Michael - jo, det er sgu et anderledes familieforhold jeg har ;o)

Nytåret holdt vi i exil på Als. Vi havde lånt et sommerhus en uges tid langt ude på Lars Tyndskids mark ved Tandselle (nær Fynshav). Det var rigtig hyggeligt. Fra spisebordet var der udsigt over markerne og havet - i godt vejr kunne vi se Ærø. Vi gik nogle lange ture og fik rigtig slappet af. Selve Nytårsaften var Svigermor på besøg og min føsda blev fejret med en lang geocachingtur i skoven med efterfølgende lagkage og middag hos Svigermor.

Vinteren har jo budt på en del sne, så der har været gang i sneskovlen. Det har også krævet lidt Georg Gearløs løsninger nede ved hønsene. Deres vand har jo nærmest været frøset 23 ud af døgnets 24 timer. Jeg synes ikke, jeg lavede andet end skifte vand og havde konstant dårlig samvittighed. Til sidst investerede vi i en varmeplade til deres vand og DET hjalp! Men så skulle der jo lige findes en løsning, så der ikke kom fugt til pladen og stikket. En høne har været noget skvattet og måtte tages ind i varmen. Hun boede en 14 dage i "depotet" inden vi gradvis flyttede hende tilbage til kulden, først i stuen, så i udestuen med varmeblæser, så uden og til sidst ud. I starten skulle hun hjælpes ind i huset hver aften, men nu ser hun ud til at trives igen.

Det var en lille up-date, så skal jeg nok prøve, at huske at skrive her lidt oftere...