Første projekt var den nye kompostbeholder, som jeg havde købt via Den Blå Avis. Den vi havde hængte stort set ikke sammen, så der var ikke meget "rotte-forebyggelse" i den, tvært imod. Den nye er langt mere solid og smart. Herefter gik projekterne slag i slag.
En kæmpe busk vi startede på at grave op i efteråret blev færdiggjort af Svigermor, jeg fik flyttet noget hegn og brombærbuske, så jeg kan få lavet mit fine nye bed. Her blev der erklæret krig mod skvalderkålen og brændnælderne - det krævede sine rifler og "brænden".
Vi gravede en masse fliser op af jorden bag hønsegården og lavet ny trappe op til hønsegården. Stenene rundt om fiskedammen blev græs og ukrudt fjernet og bedet bag og ved siden af luget og gjort fint. Den gamle åbne kompost blev omstukket og sorteret, brugbart kompost kørt i bedene og resten lagt tilbage til yderligere kompostering.
Henrik fik renset hegnet i forhaven for alger og andet snavs, samt startet på at smide sand i flisefugerne på terrasserne.
Når Rikke og Svigermor er i haven ender det altid med en masse ragelse, der skal køres på genbrugen. Da Svigermor er bedre til at overtale Henrik til den slags, blev det hendes opgave - og med succes. Vi drog afsted i samlet flok fredag formiddag for at låne traileren hos Bonnie og Brian. På vejen var vi et smut i Aldi for at finde nogle smart elstik (nærmere kan jeg ikke helt forklare det!) Henrik havde set og så fandt jeg liiiiige et lille mandeltræ jeg måtte eje... Så videre til Silvan, hvor Svigermor skulle have et par havehandsker inden der skulle slæbes flere fliser, samt investere i en skovl og greb til os, for de redskaber vi har er ikke noget værd. Jeg faldt for en helt vidunderligt lille mejsekasse - den røg også med hjem.
Så skulle der køres skrammel væk og mens Henrik og Svigermor ordnede den sag, gravede jeg 6 små grimme buske op og plantede mit fine nye mandeltræ.
Svigermor sluttede af med at luge uden for grunden - nu var her godt nok blevet fint.
Vejret var rigtig dejligt alle dagene og lige til havearbejde - frokosten og eftermiddagsteen med dertilhørende hjemmebagt kage (Svigermors værk naturligvis) blev indtaget på terrassen - skønt! Hundene nød at være ude sammen med mor, far og farmor og gik i koma, så snart vi kom ind.
Søndag morgen drog Svigermor retur til Sønderborg - behøver jeg sige, at vi dejsede om på sofaen og tog en rigtig slapper dag... Det var naturligvis slet ikke fordi vi var trætte, men blot pga. regnvejret - host, host ;o)
Vi er endnu engang dybt taknemlige for Svigermors hjælp og siger tusinde tak for såvel havehjælp, som skovl, greb og fuglekasse...