Velkommen 2009 - året med egne æg!

Jeg har måtte høre meget for mine IKKE æglæggende høns, men året 2009 ser ud til at være året med egne æg.

I dag har vi i hvertfald fået vores første æg! Ikke noget stort æg - 5 cm højt, 11 cm i omkreds på det bredeste sted og sølle 20g! Men det er et æg!!!

Det vil være små æg vi får, da det jo er dværghøns vi har, men de skulle gerne blive en anelse større - de skal bare lige have lov at øve sig - hønsene altså ;o)

Men oplysningen om at Landhønsene ville begynde at lægge æg ved juletid, var alligevel ikke helt i skoven - de var bare en uge forsinket. Vi glæder os til, at de andre bliver inspireret af den æglæggende høne og at de små silker bliver store nok til ligeledes at bidrage, men der skulle være et par uger eller 4 tilbage endnu inden de - eftersigende - skulle begynde æglægningen.

Vores første æg, fra vores helt egne høns, skal jeg have som blødkogt i morgen til min fødselsdag ;o)

Nytårsaften uden espeløv!

Rigtig godt nytår til alle

Vi håber, I er kommet godt og sikkert ind i det nye år og at ingen, hverken 4 benede, 2 benede, næbede eller andet, har været skræmte af fyrværkeriet.

Vores Milo har de sidste par år ikke været så kæk nytårsaften, snarer tvært imod. Sidste år var han et rystende espeløv, der vandrede hvileløst rundt uden at være til at komme i kontakt med. Disse takter viste han også i løbet af december og vi snakkede meget om, hvad vi skulle gøre ved ham. Vi var enige om, at vi skulle være hjemme og holde en stille og rolig aften, hvor han kunne slappe så meget af som muligt, putte under en dyne og få vores opmærksomhed, hvis han trængte til den.
Samtidig investerede vi, i sidste øjeblik, i en DAP til stikkontakten og nogle Serene-Um piller. DAP'en skulle udskille nogle tryghedsskabende og beroligende feromoner, i lighed med dem tæven udskiller, når hun har hvalpe. Serene-Um er et naturpræperart, der skulle berolige. Ingen af delene skulle være sløvende. Begge dele skulle vi have startet på meget tidligere, men det var vel bedre end ingenting, tænkte vi.
Vores rigtige gode venner Jennifer og Bjarne, der har Bellis' ynglingssøster Bianca, skulle holde en aften a la vores, da Bianca heller ikke er tryg ved fyrværkeri. Vi inviterede dem derfor hjem til os, så vi kunne holde en stille aften sammen.
Milo ELSKER Jennifer og Bjarne, så han nød at de var der. Bianca var lige lidt usikker i starten og ville helst bare ligge under bordet ved vores fødder. Bellis, der jo var opsat på, at de skulle lege lige så fjollet, som de plejer, var noget skuffet. Men hen ad aftenen tøede Bianca op og sidsr på aftenen legede rigtig dejligt sammen - tiltrods for at Bellis nu var ved at være træt.
Milo havde en rigtig god aften. Hvergang der kom store knald, fik han et stykke skinke eller pølse. Tilsidst kom han selv hen, hver gang det knaldede for at få sin godbid. Han var stadig ikke tryg ved knaldene, men hans overdrevne madøretendenser vandt over hans angst. Tilsidst var han så mæt, at han bare lagde sig til at sove på gulvet. Da kl. var 12 og det var på sit højeste, valgte han at ligge under et tæppe hos Henrik og mig - men det gør han nu også tit på almindelige aftener, når han er træt, så om det var utryghed eller bare hygge vides ikke. Da det blev for varmt under tæppet, fik han en aktivitetsbold med guffer i (hans ynglingslegetøj) og så trillede han rundt med den.
Det var en rigtig god aften og vi har endnu ikke fået armene ned over hvor pænt Milo tog det. Om det var DAP'en i stikkontakten, Serene-Um i maven, de mange rare mennesker ved hans side eller alle skinke-/pølsestykkerne ved vi ikke, men vi prøver så vidt muligt det hele igen til næste år!